Realistic Utopias består af 9 forskellige kunstprojekter skabt af kunstnere, som er født, har boet eller på nuværende tidspunkt bor i forskellige geografiske områder af verden. Hver kunstner præsenterer et urealiseret eller ufærdigt projekt eller idé til en kunstinstallation tiltænkt offentlige rum i netop deres land.
På KØS præsenteres ideerne og projekterne som et kort over ikke-realiserede potentialer i offentlige rum. De er ikke skitser, de er projekter, der eksisterer i en anden tid: i fremtiden, hvor de venter på de rette sociologiske, politiske og økonomiske forhold for at kunne blive realiseret.
Stjernerne på himlen, vi kan se om natten med det blotte øje, ligger omkring 4.000 lysår væk, hvilket betyder, at de dukkede op for 4.000 år siden. Ligesom stjernerne på himlen synes ideerne og projekterne, der præsenteres i Realistic Utopias, umulige at realisere i dag, men de kan meget vel udfolde sig i en fremtid, der måske er tættere på, end vi tror.
De kunstnere, der deltager i udstillingen er:
Hassan Khan, Caroline Monnet, Cooking Sections, benandsebastian, Alessandra Ferrini, Alexandra Pirici, Victoria Keddie, Dawit L. Petros, Pedro Reyes.
Ved at invitere kunstnere fra forskellige dele af verden ønsker udstillingen at sætte spørgsmålstegn ved den vante europæiske forestilling om ‘offentlige rum’. En forestilling, som er forankret i et vestligt perspektiv og typisk forbundet med den oldgræske idé om ’agora’en, som betyder et sted, hvor politiske beslutninger træffes. Udstillingen sætter derfor ikke kun spørgsmålstegn ved, hvad ’offentlige rum’ betyder eller repræsenterer i f.eks. Egypten, Palæstina, Danmark, Argentina, Eritrea, Mexico og på oprindeligt land.
Udstillingen undersøger også, hvordan opfattelsen af ‘offentlighed’ – og hvem det ord egentlig repræsentere – ændrer sig alt afhængig af hvilken politisk, kulturelt eller geografiske kontekst, den er en del af.
Simultant med udstillingen præsenterer KØS også et offentligt program med en række undersøgende og performative arrangementer, der afspejler, sætter spørgsmålstegn ved og udvider den geografiske, kulturelle og politiske forestilling om offentlige rum i dag og kunstens evne til at transformere dem.
