Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/refleksioner-23/
Louis Poulsen inviterer til anden talk i rækken af tre talks vi kalder REFLEKSIONER: Lys og stemninger – få et antropologisk indblik i lysets stemningsskabende effekter.
Tidspunkt:
08.02.2022 kl. 16.30-18.00
Sted:
Louis Poulsen, Aarhus Kystvejen 5b, 8000 Århus
Arrangeret af:
Louis Poulsen
Denne gang kan du møde Mikkel Bille som gennem eksempler fra Norden opfordrer til at tænke over lyset som middel til de stemninger folk oplever.
Lys er for mennesker. Sådan tænkte Poul Henningsen også da han skabte sin første treskærmslampe i 1926. Her var det med tanke på at genskabe den varme og hyggelige belysning som stearinlyset er kendetegnet ved. Men lyset kan så meget mere end at skabe hygge. Lys kan skabe stemninger. Fra stearinlys og dæmpet belysning til skarpt hvidt skær og ”tryghedslys” i byen, har lyset betydning for steders stemning og identitet når mørket falder på.
Mikkel Bille er lektor og Ph.D i antropologi ved Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi og han forsker blandt andet i hvordan lyset forandrer menneskers levede liv.
Louis Poulsen byder på lidt at spise efter talken og mulighed for at drikke et glas med en kollega eller dit netværk. Tilmeld dig nu, da der er begrænsede pladser.