SDG-netværket besøger Aarhus: Fra bæredygtighed til regenerativt byggeri

Hvad skal der til for at flytte byggeriet fra en bæredygtig ambition til en regenerativ praksis – og hvilken ny viden, forskning og tværfagligt samarbejde kræver det? Det er spørgsmålet, når SDG-netværket mødes og sætter fokus på regenerativt byggeri.

Foto: Material Cultures

Tidspunkt:

20.10.2026 kl. 16:00 - 18:00

Sted:

Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads 7, 8000 Aarhus, Seminarrum 1.3

Arrangeret af:

Arkitektforeningen

Pris:

Gratis for medlemmer af Arkitektforeningen

Tilmeld

Tilmeldingsfrist: 19.10.2026

Kontakt

Dorte Sibast

Udviklingschef

+45 26 71 90 17

ds@arkitektforeningen.dk

Vi har i mange år talt om, hvordan byggeriet kan blive mere bæredygtigt. Men hvordan kan det rent faktisk understøtte regenerative processer?

På dette netværksmøde får vi besøg af Lotte M. Bjerregaard Jensen, Professor MSO i Bæredygtig Arkitektur, cand.arch. og ph.d. Hun vil præsentere forskning fra Aarhus Center for Regenerativt Byggeri, hvor Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus og Søren Jensen, rådgivende ingeniører er gået sammen om at undersøge, hvordan byggeriet kan gøre en positiv forskel, og hvordan en ny regenerativ byggepraksis kan udvikles på tværs af forskning, uddannelse og erhvervsliv.

Med udgangspunkt i oplægget ”Kontinuummet mellem bygning og landskab – bygninger som løftestang for regenerative processer” fortæller Lotte, hvad der egentlig kendetegner det regenerative. Forskningen tager afsæt i et litteraturstudie og en definition af det regenerative og går tæt på 12 konkrete cases der søger svar på følgende: Hvad gør et projekt regenerativt? Hvad står i vejen for regenerative processer? Og kan det regenerative overhovedet gøres målbart?

Efter oplægget åbner vi for en fælles netværksdialog, hvor vi sammen undersøger, hvad det regenerative perspektiv kan betyde for vores egen faglige praksis.

Program

  • Velkomst v. Dorte Sibast, Arkitektforeningen
  • Rammesætning og netværksledelse v. Viggo Vognsgaard, stud.arch. MAA, Arkitektskolen Aarhus
  • Oplæg: Kontinuummet mellem bygning og landskab v. Lotte M. Bjerregaard Jensen, Professor MSO i Bæredygtig Arkitektur, cand.arch., ph.d.
  • Fælles netværksdialog om det regenerative perspektiv og dets betydning for arkitekturen
  • Opsamling og afrunding

Mødet kan også tilgås online via Teams. Send en mail til Arkitektforeningen sks@arkitektforeningen.dk, hvis du ønsker at deltage online.

 

Kontakt

Dorte Sibast

Udviklingschef

+45 26 71 90 17

ds@arkitektforeningen.dk

Om netværket

Om netværket

Netværket er medlemsdrevet. Lederrollen går på skift på årlig basis, og vi optager løbende nye medlemmer.

De fire-fem årlige møder afholdes som udgangspunkt i Åbenrå 34 i København K, hvis ikke andet er anført. Møderne afholdes så vidt muligt som hybridmøder, så man kan være med fra alle egne af Rigsfællesskabet.

Om netværksleder Viggo J. Vognsgaard

Nuværende leder af netværket er arkitektstuderende Viggo J. Vognsgaard, som er studerende ved Aarhus Arkitektskole. Gennem sit arbejde med studentermagasinet KÅRK, er han aktivt engageret i studiemiljøerne på både AARCH og Det Kongelige Akademi i København. Hans faglige interesse retter sig mod realiseringen af bæredygtige løsninger fra tegnebordet til byggepladsen, med fokus på samarbejde og videndeling.

Karens-Minde-Thomas-Hjort-Vesterbæk-og-Jens-Juel-Thiis-Knudsen_Schønherr
Sustainable Development Goals Netværk

Læs mere om netværket her
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +