SDG-netværket: Genbrugte materialer i stor skala

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kalder på et markant reduceret forbrug af jomfruelige ressourcer i byggeriet. Men hvordan skaber vi de nødvendige strukturer og samarbejder, der kan gøre genbrugte materialer til et reelt alternativ i stor skala?

Materialeplads i Lissabon. Foto: Simone Kongsbak

Tidspunkt:

26.05.2026 kl. 16:30 - 18:30

Sted:

Arkitektforeningen, Åbenrå 34, 1124 København K.

Arrangeret af:

Arkitektforeningen

Pris:

Gratis for MAA
Gratis for Studerendemedlem af Arkitektforeningen
Gratis for FORUM-medlemmer

Tilmelding ikke længere muligt

Kontakt

Dorte Sibast

Udviklingschef

+45 26 71 90 17

ds@arkitektforeningen.dk

Med afsæt i erfaringerne fra det EU-støttede projekt CircoFin vil Simone Kongsbak Partner i Smith Innovation og co-funder af Smith Commons præsentere, hvordan markedspladser og materialeplatforme kan være med til at skalere anvendelsen af sekundære materialer i byggeriet. Oplægget sætter fokus på håndtering af risici, forsyningssikkerhed og de udfordringer, der opstår, når genbrugte materialer skal integreres i byggeprojekter på tværs af værdikæden.

For at lykkes med at reducere anvendelsen af jomfruelige materialer kræver det et tæt samarbejde mellem rådgivere, entreprenører, producenter, bygherrer og byer. Med afsæt i konkrete erfaringer fra materialepladser vil Simone belyse, hvilke roller de forskellige aktører spiller og hvordan de sammen kan understøtte en mere cirkulær byggebranche.

Efter oplægget er der fælles netværksdialog om branchens erfaringer med sekundære materialer:

Hvordan kan vi fra et rådgiverperspektiv bidrage til at skabe større skala i anvendelsen? Hvilke materialefraktioner rummer det største potentiale? Hvad skal der til for at gøre det lettere at anvende genbrugte materialer i praksis? Og hvilke ønsker og behov er der til fremtidens materialepladser gennem byggeriets forskellige faser?

Program

  • Velkomst
  • Præsentation og netværksledelse v. Viggo Vognsgaard
  • Oplæg v. Simone Kongsbak, Smith Innovation
  • Netværksdialog
  • Opsamling og afrunding

 

Kontakt

Dorte Sibast

Udviklingschef

+45 26 71 90 17

ds@arkitektforeningen.dk

Om netværket

Om netværket

Netværket er medlemsdrevet. Lederrollen går på skift på årlig basis, og vi optager løbende nye medlemmer.

De fire-fem årlige møder afholdes som udgangspunkt i Åbenrå 34 i København K, hvis ikke andet er anført. Møderne afholdes så vidt muligt som hybridmøder, så man kan være med fra alle egne af Rigsfællesskabet.

Om netværksleder Viggo J. Vognsgaard

Nuværende leder af netværket er arkitektstuderende Viggo J. Vognsgaard, som er studerende ved Aarhus Arkitektskole. Gennem sit arbejde med studentermagasinet KÅRK, er han aktivt engageret i studiemiljøerne på både AARCH og Det Kongelige Akademi i København. Hans faglige interesse retter sig mod realiseringen af bæredygtige løsninger fra tegnebordet til byggepladsen, med fokus på samarbejde og videndeling.

Karens-Minde-Thomas-Hjort-Vesterbæk-og-Jens-Juel-Thiis-Knudsen_Schønherr
Sustainable Development Goals Netværk

Læs mere om netværket her
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +