Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/studietur-til-prag-2026/
Tag med Arkitektforeningen Sydjylland til Prag den 10.–13. september 2026, og oplev en af Europas mest fascinerende arkitekturbyer. Vi dykker ned i transformation, ny byudvikling og historiske kvaliteter – med et fagligt program, der bringer os tæt på både projekter og praksis.
Prag. Wickimedia Commons. Jorge Franganillo
Tidspunkt:
10. -13. september 2026
Sted:
Prag
Arrangeret af:
Arkitektforeningen Sydjylland
Tilmeldingsfrist: 19. maj 2026
Prag er en af Europas mest markante arkitekturbyer med en enestående historisk bykerne kombineret med stærke transformationer, ny byudvikling og nyere arkitektur. Turen vil have særligt fokus på bygningskunst, transformation og byudvikling, men også på den historiske by og dens arkitektoniske kvaliteter.
Med tog fra Kolding (med mulighed for påstigning i Padborg) rejser vi samlet til den tjekkiske hovedstad, hvor vi indlogeres centralt og har byen som vores faglige laboratorium de næste dage.
Arkitektforeningen har igen i år valgt at bidrage økonomisk for at styrke det faglige indhold og gøre turen tilgængelig for medlemmerne.
Torsdag 10.09.26
Afgang fra Kolding ca. kl. 08.15 med mulighed for påstigning i Padborg.
Ankomst Prag kl. 17.25.
Indkvartering på centralt hotel i Prag med morgenmad.
Evt. introduktion til byen om aftenen.
Fredag og lørdag
Fagligt program med fokus på:
• Transformation og adaptive reuse projekter
• Nyere byudvikling og bygningskunst
• Historisk Prag og restaurering
• Infrastruktur og aktuelle udviklingsprojekter
• Mulige tegnestue- og projektbesøg
Vi forventer blandt andet at besøge områderne Karlín og Holešovice, som i disse år gennemgår store transformationer med nye kulturbyggerier, boligområder og omdannelse af tidligere industriområder.
Søndag 13.09.26
Mulig kort morgenaktivitet inden hjemrejse.
Afgang fra Prag kl. 10.31 med ankomst i Padborg og senere Kolding kl. 19.44.
Pris for samlet tur er 5.400 kr. pr. person og omfatter:
• Togrejse tur/retur
• Hotel med morgenmad i dobbeltværelse
• Fagligt program
Tillæg for enkeltværelse: 2.400 kr.
Frist for bindende tilmelding er den 19. maj 2026.
Ved tilmelding bedes følgende oplyst:
• Navn som i pas
• Adresse, telefon og mail
• Ønske om enkelt- eller dobbeltværelse
Tilmelding sendes til: viv@zeni.dk
Der er begrænset antal pladser.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte rejseudvalget, Torben Engsig Svan Sørensen, på telefon 40 80 05 15.