Talking Landscapes: Aabenraa

TALKING LANDSCAPES er et omvandrende folkemøde, der undersøger vores forhold til hinanden, til omverdenen og til naturen gennem iscenesatte samtaler i det danske landskab.

Foto: Metropolis

Tidspunkt:

19.-21.08.2022

Sted:

Aabenraa

Arrangeret af:

Metropolis

På en række unikke lokationer, der favner et broget landskab præget af skønhed, historie og kultur, inviterer vi jer til samtaler om samtiden for at forestille os – og måske skabe – en fremtid med et anderledes forhold mellem mennesker og natur.

Midt i august inviterer Aabenraa Kommune og Metropolis til otte helt særlige samtaler. Samtalerne finder sted i vidt forskellige landskaber, der har betydning for den lokale fortid, nutid og fremtid.

Fire af samtalerne finder sted i Lyreområdet i den sydøstlige del af Aabenraa. Lyreområdet er grænseland; her kigger man ikke kun mod København eller Aarhus, men også til Flensborg og Hamborg. Den gamle Hærvej krydser ligesom E45 – og naturen – hen over grænsen.

På træbroen ved Skomagerhus står man på landegrænsen. Men vandet under broen er flydende. Her skal vi tale om grænser. Et andet markant sted i Lyreområdet er Frøslevlejren, hvor vi skal have endnu to samtaler.

Derefter rykker samtalerne nordpå til den store grusgrav nord for Rødekro ved et forladt hus på en pynt mellem de store søer. Landskabet har altid forandret sig, men hvordan vil vi bruge jorden? Skal vi udvinde ressourcer eller sørge for biodiversitet? I grusgraven skal vi tale om skønhed og fascination af menneskets indgreb i naturen. Hvorfor er de store maskiner i grusgraven så fascinerende?

Flere steder i kommunen planlægger man bofællesskaber, blandt andet på Kilen i Aabenraa. Her på byggetomten på Kilen afholder vi to samtaler, der handler om, hvad der skal til, for at et sted bliver til ”hjemme”.

Se program og praktisk information hos Metropolis

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +