Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/talking-landscapes-aalborg/
TALKING LANDSCAPES er et omrejsende folkemøde, der undersøger vores forhold til hinanden, til omverdenen og til naturen gennem iscenesatte samtaler i det danske landskab.
På en række unikke lokationer, der favner et broget landskab præget af skønhed, historie og kultur, inviterer vi jer til samtaler om samtiden for at forestille os – og måske skabe – en fremtid med et anderledes forhold mellem mennesker og natur.
Når Talking Landscapes kommer til Aalborg, vil samtalerne finde sted i det vidtstrakte landskab rundt om den nordjyske hovedstad. Aalborg Kommune er en af landets største – 100 km fra øst til vest, hvor Limfjorden skiller det store land i to. Det er som oftest Aalborg, der er i fokus, men i Talking Landscapes bliver samtalerne afholdt der, hvor naturens elementer træder i forgrunden frem for storbyens menneskemylder. Limfjorden, kridtgravene, vandet og tidens spor i landskabet bliver omdrejningspunkter for samtalerne.
Se program og praktisk information hos Metropolis.