Talking Landscapes: Møn

TALKING LANDSCAPES er et omrejsende folkemøde, der undersøger vores forhold til hinanden, til omverdenen og til naturen gennem iscenesatte samtaler i det danske landskab.

Det forladte flintindustrianlæg i Hårbølle. Foto: Metropolis

Tidspunkt:

24.-26.06.2022

Sted:

Liselund Have, Klintholm Gods og ved det forladte flintindustrianlæg i Hårbølle

Arrangeret af:

Metropolis

På en række unikke lokationer, der favner et broget landskab præget af skønhed, historie og kultur, inviterer vi jer til samtaler om samtiden for at forestille os – og måske skabe – en fremtid med et anderledes forhold mellem mennesker og natur.

På Møn sameksisterer flere forskellige særegne naturfænomener. Her har FN udnævnt Danmarks første UNESCO-biosfæreområde. Her er Dark Sky, hvor den uspolerede nattehimmel kun oplyses af stjerner. Camønoen snor sig hele vejen rundt om øen og viser vandrende den mangfoldige og – for Danmark – usædvanlige natur.

Møns Klint repræsenterer fortidens uspolerede aftryk, mens Liselunds romantiske have legemliggør den iscenesatte og perfekte romantiske natur skabt i en tid, hvor rigdom tillod bearbejdning af jorden. Her har utallige kunstnere hentet inspiration fra, men i dag fremstår den som en stolt skønhed i forfald midt i tanker om rewilding, biodiversitet og multispecies.

Med samtaler i Liselund Have og ved Klintholm Gods inviterer vi til en undersøgelse af modsætninger i naturen – den æstetisk smukke og menneskeskabte naturhave lever side om side med vild natur og biodiversitet. I Hårbølle, ved det nedlagte flintindustrianlæg, kigger vi på Møns landskab med det tydelige skifte; engang industri, i dag primært sommerhusidyl.

I hvilken retning skal man forny sig? Hvad ønsker det spirende lokalsamfund, hvor den unge generation forlader storbyens dominans? Skal fremtiden planlægges efter vækstparametre eller et andet livssyn, hvor man er i pagt med naturdrømme?

Se program hos Metropolis

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +