The Story of Public Art

MAPS’ hidtil største internationale udstilling, The Story of Public Art, fortæller historien om epokegørende kunstneriske eksperimenter i offentlige rum fra 1950 til i dag. The Story of Public Art præsenterer 90 kunstnere fra 40 lande i et organisk og dynamisk udstillingsformat, der ændrer form i løbet af udstillingens fireårige udstillingsperiode. Kan ses frem til 01.04.2029.

Foto--John-McGrail,-Courtesy-of-Agnes-Denes

Foto: John-McGrail, Courtesy of Agnes Denes

Tidspunkt:

09.10.2025 - 01.04.2029

Sted:

MAPS, Nørregade 29, 4600 Køge

The Story of Public Art viser kunstnernes perspektiver og arbejde i offentlige rum. Værkerne trækker tråde til det levede liv og behandler – gennem kunstnerens blik – væsentlige samfundsstrømninger på tværs af tid og geografi. Udstillingen giver publikum en oplevelse af kunstens internationale rækkevidde og betydning, skabt i dialog med sin samtid.

Den fremhæver tidsbaserede værker, der er blevet pejlemærker for fremtidige generationer, samt værker, der har ændret vores opfattelse af identitet, magtstrukturer, biopolitik, begær, arbejde, sociale relationer, natur og virkelighed.

Hver dag kl. 12.15 inviteres til en kort introduktion til et værk i udstillingen.
En daglig mulighed for at komme tættere på kunsten – ét projekt ad gangen. Følg med i kalenderen her og se, hvilket værk der er i fokus.

The Story of Public Art transformerer museumsbygningen og forgrener sig ud i offentlige rum. Udstillingen er opdelt i to dele og kuratoriske spor:
Dancing in the Streets (On Power) – Udstillingens første del viser kunstneres performances, aktioner, manifestationer og medieinterventioner i byer verden over. Fra Warszawa og Rio de Janeiro til Tamale og Times Square – og i medier fra 1980’ernes Spectacolor-billboards til nutidens AI-worldbuilding.

Udstillingens afrunding udforsker kunstneriske eksperimenter i landskaber og i spændingsfeltet mellem naturen og det menneskeskabte. Fra 1960’ernes Arte Povera og Earth Art til samtidens kunstneriske undersøgelser af kunstformater, der smelter sammen med organiske livsformer og kunstig natur.

Den sidste etape af udstillingen præsenterer blandt andet kunstnere indenfor Land Art-genren. Med blandt andet Heinz Macks installationer i den tunesiske ørken til Agnes Denes’ ikoniske hvedemark på Manhattan, trækker udstillingens værker naturen ind i museumsrummet. Udstillingen præsenterer blandt andet også Robert Smithson, Nancy Holt og Jens Settergren.

MAPS’ atriumfoyer er som en del af The Story of Public Arts åbning transformeret til en live-performanceinstallation af den cypriotiske kunstner Maria Hassabi. Installationen udforsker museumsrummet gennem bevægelser, refleksioner og møder og giver nye perspektiver på kunsten som selvstændige offentlige rum.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +