Tilbage til fremtidens København i starten af 00’erne

I 00’erne nærmest eksploderede en ukuelig optimisme ud af København, der ellers havde ligget henslumret i økonomisk og åndelig håbløshed i årtier. Hvad betød det for den tids forestillinger om fremtidens København? Og hvordan endte udviklingen med at blive endnu vildere, end vi havde forestillet os?

Foto: Rasmus Hjortshøj

Tidspunkt:

27.10.2020 kl. 08.15 – 09.15

Sted:

DAC, BLOX, Bryghuspladsen, København K

Arrangeret af:

DAC

En politisk ambition om igen at gøre København til økonomisk drivkraft for hele Danmark, var omkring årtusindskiftet for alvor ved at lykkes. Metroen skulle til at åbne, og der var taget hul på et ambitiøst projekt om at skabe et helt nyt stykke København: Ørestad, hvis ambitioner strakte sig mod den anden side af Sundet. Samtidig blev kimen til både visionær ny arkitektur og store nye byudviklingsområder lagt i disse år.

Morgen DAC har inviteret to af hovedpersonerne bag Københavns kolossale forvandling i starten af 00’erne: tidligere bygge- og teknikborgmester Søren Pind og Jan Christiansen, der i perioden var Københavns stadsarkitekt.

Sammen genbesøger vi forestillingerne om fremtidens København i en tid, hvor interessen for København for alvor begyndte at boble, og stjernearkitekterne pludselig bankede på for at være med. Og vi får deres syn på, hvordan byen har udviklet sig siden og fortsat skal udvikle sig.

Dagens vært er Lars Fjendbo Møller.

Morgen DAC

Et ugentligt event for alle, der engagerer sig i byens udvikling – eller gerne vil det. Over en kop kaffe graver vi ned i et aktuelt emne i behagelige omgivelser. Vi har fokus på samtalen, hvor du får en nuanceret opdatering på de mest aktuelle spørgsmål i arkitektur og byudvikling. I løbet af en lille time vil du få de vigtigste, sjoveste eller mest overraskende perspektiver – og blive klædt på til at snakke med andre om dem.Du kan lytte til podcasts fra vores tidligere MorgenDAC-events.

Dem kan du fx her eller ved at søge på MorgenDAC LIVE: https://podcasts.apple.com/dk/

Du kan også læse om og lytte til vores andre podcasts her: https://dac.dk/podcasts

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +