Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/to-move-and-be-moved/
Som afrunding på Iván Argotes soloudstilling TO MOVE AND BE MOVED, afholder KØS symposium med fire fremtrædende internationale navne inden for kunst, kuratering, akademia og kulturel forvaltning; Diya Vij, Adam Khalil, Mathias Danbolt og Trude Schjelderup Iversen. Eftermiddagen består af to talks, og her vil panelet reflektere over de metoder, som tages i brug, når kunstnere, organisationer og institutioner undersøger og definerer udviklingen af kunstneriske interventioner i offentlige rum.
Glæd dig til en levende diskussion om et helt centralt emne inden for kunst i det offentlige rum: Hvem skal have ansvaret for at kommissionere mindesmærker og monumenter til offentlige rum? Hvilke historier og fællesskaber er nært knyttet til det land og den plads, hvor disse kunstværker placeres? Og vigtigst af alt, hvilke fællesskaber taler de til, og hvorfor?
Talere: Trude Schjelderup Iversen (Senior kurator, KORO) & Mathias Danbolt (Professor, Københavns Universitet)
Denne samtale udforsker den inkluderende proces bag mindesmærket efter terrorangrebene den 22. juli 2011. Hvordan KORO udviklede nye metoder for at sikre relevante, socialt forankrede og transparente processer, der inkluderede en bredere offentlighed og en samtale mellem kunstnere, kunstprofessionelle, interessenter, støttegrupper, journalister og studerende. Talken vil dykke ned i udformningen af mindesmærker og de bredere implikationer for offentlig kunst.
Talere: Diya Vij (kurator, Creative Time) & Adam Khalil (Ojibway Kunstner, Grundlægger af New Red Order)
Denne samtale fokuserer på The World’s UnFair, en midlertidig offentlig kunstinstallation, der udfordrede koloniale narrativer. Talken undersøger, hvordan offentlig kunst kan fungere som en katalysator for handling og restitution ved at transformere offentlige rum til steder for dekolonisering og fællesskabsengagement.
Programmet er kurateret og modereret af Irene Campolmi.
NB: Arrangementet foregår på engelsk.
50 kr. inkl. adgang til udstillingen TO MOVE AND BE MOVED, CLIMAVORE snacks og drikkevarer.
Obs. Der er begrænsede pladser, så book din billet allerede nu.