Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/udstilling-og-foredrag-arkitekturens-forbindelser/
I lyset af den globale klima- og biodiversitetskrise er både arkitekter og byggebranchen tvunget til at gentænke deres praksis. Mange store tegnestuer knytter i dag forskningsenheder til deres tegnestuer, mens nye tegnestuer opstår som laboratorier med henblik på at løse specifikke udfordringer. Vær med, når kurator Mette Marie Kallehauge præsenterer udstillingen 'Arkitekturens Forbindelser', der viser, hvordan forskning ændrer arkitekturens metoder og processer, og hvordan naturen kan lære os at tænke arkitektur og design på nye måder.
Tidspunkt:
19. november kl. 19.30
Sted:
Koncertsalen, Louisiana
Arrangeret af:
Arkitektforeningen
Pris:
Gratis og kun for medlemmer, dog betales et gebyr på 20 kroner
Tilmeldingsfrist: Først til mølle
I den første af en række på seks nye udstillinger, Arkitekturens Forbindelser, præsenteres tegnestuer, som arbejder med udgangspunkt i biologi og biokemi. Udstillingen viser, hvordan forskning ændrer arkitektens metoder og processer, og hvordan disse tværfaglige greb påvirker bygninger og landskaber.
Mød kurator Mette Marie Kallehauge, der introducere den nye udstillingsserie ’Arkitekturens Forbindelser’ og den første udstilling i serien, som åbnede i begyndelse af november. Samtidig kommer du gratis ind og ser udstillingen.
Der er et begrænset antal gratis pladser for MAA’ere. Tilmeld dig via knappen og skriv “AA. Navn Efternavn”, så Louisiana kan se, at du ikke skal betale entré ved indgangen.