Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/vandets-veje-tre-realistiske-visioner-for-fremtidens-landskaber/
Vær med når visionerne for tre konkrete vandoplande i Danmark præsenteres af nogle af landets førende landskabsarkitekter – og når vi afslører vinderne af studenterkonkurrencen ”Udsyn Ekstra – giv plads til naturen”. På arrangementet dykker vi også ned i det aktuelle udfordringsbillede og drøfter, hvordan vi får udbredt en blå/grøn tænkning i arealplanlægningen.
Visionsscenarie af PAX architects, en del af team Grenaaens Vandopland: Schønherr, PAX, LE34 og Jacob Wamberg
Tidspunkt:
04.03.2025 kl. 13:00 - 16:30
Sted:
Valencia, Vesterbrogade 32, København
Pris:
Gratis
Tilmelding ikke længere muligt
Hvordan skaber vi en mere robust og langsigtet strategi for vandhåndtering i Danmark? Hvordan kan vi arbejde på tværs af kommuner, sektorer og fagligheder for at sikre, at vandet håndteres bæredygtigt – både i byer, i landdistrikter og naturområder? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for arrangementet, hvor de tre udvalgte teams fra call’et ”Vandets veje” præsenterer deres visioner, og vi drøfter konkrete løsninger på, hvordan vi håndterer fremtidens vandudfordringer.
Fra udfordringer til løsninger
Dagen indledes af miljøøkonom og professor Kirsten Halsnæs (DTU), der skitserer det overordnede udfordringsbillede, der stiller nye krav til, hvordan vi planlægger og forvalter vores vandressourcer. Herefter præsenterer de tre tværfaglige teams deres arbejde med udviklingen af helhedsorienterede strategier for vandhåndtering i:
Hvert team har udviklet løsninger og scenarier for, hvordan de danske landskaber vil se ud i fremtiden, hvis vandet får lov til at flyde frit, og hvad det vil betyde for vores fødevareproduktion, bosætning, biodiversitet og fortællingen om det danske kulturlandskab. På dagen præsenterer de deres bud på, hvordan vi kan skabe tiltag, der både beskytter mod klimarelaterede udfordringer og understøtter en bæredygtig arealanvendelse.
Fra vision til implementering
Som en del af programmet offentliggøres vinderen af prisopgaven Udsyn ekstra. En prisopgave for studerende og nyuddannede, der efterlyser bud på, hvordan arkitektfagene kan bidrage til en mere bæredygtig arealudvikling med mere plads til vild natur – enge, vådområder, moser og mange andre naturtyper, som vi systematisk har fortrængt. Konkret har de arbejdet med vandoplande på Langeland og Nordfyn.
Afslutningsvis samles et panel af fageksperter for at diskutere, hvordan vi bedst muligt kan sikre, at de udviklede anbefalinger bliver implementeret i praksis – både lokalt og nationalt.
Moderator for dagen er arkitekt MAA Boris Brorman Jensen, projektleder for Vandets veje
Program
Kl. 12:30: Ankomst, kaffe, te, snacks
Kl. 13:00 Velkomst v. Birgit S. Hansen, KL’s repræsentant for Grøn Trepart
Kl. 14:30: Pause
Med i panelet sidder:
Efterperspektivering v. Tina Saaby, direktør for Byplanlaboratoriet
Spørgsmål fra salen
Kl. 16.15: Farvel og et glas
Vandets Veje er en del af Agenda Earth-initiativet, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond.
Dette kursus giver dig nye erfarings- og forskningsbaserede redskaber til at gå i gang med at arbejde professionelt og systematisk med vand- og klimarelaterede problemstillinger – både på land og langs kyster.
Se mere