Velfærdsbyen – en urban utopi?

CAFx-seminar med arkitekter, byplanlæggere, bygherrer, forskere og beslutningstagere fra Wien, Berlin, Lissabon, London og København.

Tidspunkt:

29. april 2020 Kl. 09:00 - 18:30

Arrangeret af:

Copenhagen Architecture Festival / CAFx

Sted:

SPACE10, Flæsketorvet 10, 1711 København

Vores byer står overfor to forbundne kriser: høje boligpriser og social eksklusion, og kravet om at respondere på klimakrisen.

Byernes sociale og rumlige landskaber er under forandring. Folk skubbes ud af byernes stigende huspriser, der skyldes boligmangel, spekulation og en almen boligsektor under pres. Nye boliger opføres men kritiseres ofte for at være for dyre samt af for dårlig materiel kvalitet, der begrænser deres levetid.

Parallelt er der en presserende nødvendighed for at aktører på tværs af byggesektoren radikalt gentænker praksis og lovgivning, for at modsvare klimakrisens udfordringer og byggesektorens enorme CO2-aftryk.

Udveksling og dialog på tværs af discipliner er fundamentalt for at strategier kan udvikles, der kan imødekomme disse udfordringer og identificere og formulere nye tilgange.

Seminaret er struktureret omkring tre dele og samler arkitekter, byplanlæggere, bygherrer, forskere og beslutningstagere fra Wien, Berlin, Lissabon, London og København, for at udveksle best-practices og strategier samt diskutere mulige løsninger.

Mød bla.:

  • David Mikhail fra London-tegnestuen Mikhail Riches, der modtog 2019 Stirling Prize, og lær om deres signifikant CO2-reducerende og socialt engagerede arkitekturpraksis.
  • Katalin Gennburg, medlem af Berlins Repræsentanternes Hus, og lær om rationalet og processen bag Berlins fem-årige indefrysning af huslejeniveauer som en strategi til at sikre en social-økonomisk mangfoldig by.
  • Paula Marques, Viceborgmester for Boliger og lokaludvikling i Lissabon, og lær om udfordringer og strategier for Lissabons byudvikling, der har undergået dramatiske forandringer som følge af den økonomiske krise.
  • Christian Schantl fra Stadt Wien – Wiener Wohnen, og lær om Wiens forpligtelse til at sikre billige boliger og om, hvordan byen forholder sig til de aktuelle forandringer i boligmarkedet.
  • Camilla van Deurs, Københavns stadsarkitekt, og lær om udviklingen af strategier der kan muliggøre etableringen af billige boliger gennem alternative finansieringsmodeller og reguleringsændringer.
  • Mia Manghezi, Projektudviklingsdirektør for ejendomsafdelingen i Pension Danmark.
  • Anne Romme, adjunkt ved KADK, der i samtale vil diskutere nye tilgange til by- og boligudvikling.
  • Deane Simpson, professor ved KADK, og lær om velfærdsbyen i et internationalt historisk perspektiv.
  • Jesper Pagh, adjunkt ved Roskilde Universitet, og lær om den danske velfærdsbys ’det gode liv’ til at være globalt førende indenfor ’Liveability’.

Arrangementet er på engelsk og opdateres løbende, følg med på cafx.dk

CAFx udforsker, hvordan arkitekturen præger vores liv og vores verden – og hvordan vores liv påvirker arkitekturen.

Copenhagen Architecture Festival 2020 (CAFx)

I 2020 er temaet for CAFx “Velfærdsbyen i forandring”. Festivalen bliver en platform for at undersøge arven efter efterkrigstidens velfærdsby, som udgjorde de fysiske rammer for velfærdsstaten.

CAFx 2020
Cookies

På arkitektforeningen.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på arkitektforeningen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +