Akademisk Arkitektforening

KRONLØBSØEN



By og Havn har besluttet at aflyse konkurrencen om udviklingen af Kronløbsøen. Årsagen er for høje bud fra de bydende teams.  

By & Havn udskrev i februar 2015 en indbudt arkitektkonkurrence om udviklingen af Kronløbsøen, en kommende kunstig ø i Kronløbsbassine i Københavns indre Nordhavn. Konkurrencen skulle give bud på, hvordan den kommende ø kunne disponeres til et nyt spektakulært bykvarter i høj arkitektonisk kvalitet. 

Øen skulle bebygges med 25.000 m2 blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Der skulle indpasses to attraktive byrum på øen, ét mod vest og ét mod øst og uden biltrafik. Øen skulle forbindes til fastlandet ved hjælp af en blind adgangsvej og tre gang- og cykelbroer.

Kronløbsøens base skulle udgøres af et treetagers rektangulært parkeringshus under vand, med plads til ca. 1000 biler, oven på hvilket bebyggelsen skulle opføres.

Projektet er dog ikke opgivet, og i den kommende tid vil By & Havn undersøge mulighederne for projektet.

Fire teams nåede at blive prækvalificeret: 

NCC Bolig i samarbejde med Årstiderne Arkitekter, SLA Architects, Svendborg Architects, Grontmij og Onepark

2MH i samarbejde med Züblin, Praksis Arkitekter og COWI

FB Gruppen i samarbejde med Max Bögl International, KHR Arkitekter og Alectia

Per Aarsleff i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Rambøll Danmark og Cobe

Arkitektforeningen medvirkede som rådgiver gennem forløbet.