Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kurser/baeredygtig-bygningskulturs-betydning-og-vaerdi-nyhed/
Bygningskulturen bør betragtes som en central del af samfundets fremtidige bæredygtige udvikling. Men hvilken værdi har bygningskulturen? Hvad er den større samfundsmæssige og kulturelle værdi? Og i hvilket omfang har bygningskulturen et bæredygtigt potentiale?
De sorte huse i Agger. Foto: Victor Boye Julebæk
Tidspunkt:
Modul 1: den 29. - 30. september 2026, kl. 9:00 - 16:00
Modul 2: den 21. - 22. oktober 2026, kl. 9:00 - 16:00
Sted:
Arkitektforeningen og Det Kongelige Akademi,
Pris:
14.000 kr. for MAA
14.000 kr. for FORUM-medlemmer
19.000 kr. for Ikke-medlem
Tilmeldingsfrist: 15.09.2026
Susanne Maria Korreborg Snor
Kursuskoordinator og udvalgssekretær
+45 31 32 45 84
Kurset vil som svar på klima-, ressource- og biodiversitetskrisen give deltagerne den nyeste forskningsbaserede viden om og kompetencer i at arbejde kvalificeret og ansvarligt med den eksisterende bygningsmasse – set i et bæredygtigt helhedsperspektiv.
Udgangspunktet er, at et teoretisk fundament og en systematisk fremgangsmåde er afgørende for at kunne beskrive, analysere og formidle bygningskulturens betydninger og værdier som afsæt for ethvert projekt. Værdibegrebet forstås i en bred forstand som inkluderende, arkitektoniske, æstetiske, sociale, kulturelle, historiske, materiale- og ressourcemæssige samt økonomiske perspektiver.
Gennem forelæsninger, tekstlæsninger og skriveøvelser opbygges en faglig værktøjskasse og et fælles begrebs- og argumentationsapparat, der ruster deltagernes evner til at diskutere og argumentere for, hvorfor det har værdi at bevare og udvikle den eksisterende bygningsmasse. Et kompendium udarbejdet specifikt til kurset vil give deltagerne et teoretisk fundament for de fælles diskussioner.
Målsætningen er, at kurset kan medvirke til at udvikle et fagligt sprog, og ruste deltagerne til at indgå i faglige og teore-tiske diskussioner på et grundlæggende akademisk niveau samt styrke deltagernes evner til at reflektere over og an-vende bæredygtige, værdibaserede løsninger i den daglige praksis.
Kurset er struktureret omkring en række forelæsninger og workshops over to gange to dage.
Der skal forventes individuelt hjemmearbejde inden begge moduler i form af tekstlæsning (100-200 sider) og skriftlig hjemmeopgave (1-2 sider).
Kurset henvender sig til arkitekter, ingeniører eller konstruktører, der arbejder – eller gerne vil arbejde – indenfor fag-området bæredygtig bygningskultur på tegnestuer, i organisationer og rådgivningsvirksomheder samt i offentlige institutioner, museer, forvaltninger og kommuner.
Det fælles udgangspunkt er en teoretisk og praktisk interesse i kulturarv, transformation og restaurering set i et bæredygtigt helhedsperspektiv.
Kursussproget er dansk, norsk eller svensk.
Kurset giver en grundlæggende introduktion til bæredygtig bygningskulturs betydninger og værdier med udgangspunkt i tekstlæsning og teoretiske diskussioner samt en grundlæggende introduktion til praktisk anvendelig analyse og argu-mentation, herunder:
– Grundlæggende viden om bæredygtig bygningskulturs betydninger og værdier
– Grundlæggende viden om principper for akademisk skrivning og mundtlig argumentation
– Færdigheder i praktisk anvendelse af udvalgte analyseredskaber og metoder
– Færdigheder i mundtlig og skriftlig kommunikation af betydninger og værdier
– Kompetencer i udarbejdelse af arkitektonisk analyse og værdisætning
– Kompetencer i diskussion og formidling af bæredygtig bygningskulturs betydninger og værdier
Kursusleder: Nicolai Bo Andersen – arkitekt MAA, professor MSO
Arne Høi – arkitekt MAA, institutleder
Charlie Steenberg – arkitekt MAA, forskningsassistent
Christoffer Harlang – arkitekt, Ph.D., professor
Lars Rolfsted Mortensen – arkitekt, Ph.D., adjunkt
Martin Søberg, Ph.D. – mag.art., lektor
Thomas Kampmann – arkitekt MAA, lektor
Victor Boye Julebæk – arkitekt, Ph.D., lektor
Alle tilknyttet Det Kongelige Akademi
Ret til ændringer forbeholdes.
Kurset tilbydes i et samarbejde mellem Arkitektforeningen og Det Kongelige Akademi

Susanne Maria Korreborg Snor
Kursuskoordinator og udvalgssekretær
+45 31 32 45 84