KURSUS

MASTERCLASS: Planetær designtænkning NYHED

Gå fra at være forandringsparat til at skabe radikal transformation - et praksisnært forløb for dig, der arbejder strategisk med udvikling, forandring og komplekse sammenhænge.

Foto: Ariel Lim. 3d-printed ceramics as part of the “Designing and Living with Organisms” project.

Tidspunkt:

18.08.2026, kl. 09:00 - 16:00

19.08.2026, kl. 09.00 - 16.00

28.08.2026, kl. 09.00 - 16.00

Sted:

Arkitektforeningen, Åbenrå 34

Pris:

11.500 kr. for MAA
11.500 kr. for FORUM-medlemmer
14.200 kr. for Ikke-medlem

Tilmeld

Tilmeldingsfrist: 04.08.2026

Kontakt

Susanne Maria Korreborg Snor

Kursuskoordinator og udvalgssekretær

+45 31 32 45 84

sks@arkitektforeningen.dk

Vi står i dag midt i et globalt paradigmeskifte — i en planetær tidsalder, hvor klimakrise, biodiversitetstab, social ulighed og mental mistrivsel ikke længere kan forstås som enkeltstående problemer, men som dybt forbundne systemkriser. Det kalder på nye måder at tænke, udvikle og skabe løsninger i organisationer, projekter og samarbejder.

Kurset udbydes i et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi og Arkitektforeningen.

Indhold

Masterclassen introducerer ’planetær designtænkning’ som et helhedsorienteret og praksisnært metodisk fundament. Kurset giver et overblik over den nyeste forskning i planetær designtænkning og dens relevans for strategisk og praksisorienteret udviklingsarbejde.

Kurset hjælper dig til at kunne forbinde dit udviklingsarbejde med planetære hensyn og langsigtede perspektiver, og du får redskaber til at navigere i komplekse sammenhænge, hvor samarbejde, værdier, faglighed og planetære hensyn skal balanceres.

Med ’DesignWISE’-metoden får du et forskningsbaseret værktøj, der gør det muligt at arbejde systemisk, kreativt og refleksivt i udviklings- og forandringsprocesser og skaber resonans i de forandringer, du arbejder med

Du får indblik i, hvordan design, systemisk tænkning, menneskelig indsigt og planetære perspektiver kan kobles sammen i udviklingsarbejde — og hvordan en mere bevidst og langsigtet tilgang kan styrke både retning og meningsskabelse i de processer, du bidrager til.

Masterclassen giver en skærpet forståelse af dit eget ståsted, din faglige rolle og dit virkningsrum i udviklingsprocesser – og du får et fagligt fællesskab med andre, der arbejder for at skabe organisatoriske og samfundsmæssige løsninger, som tjener både mennesker og planeten.’

Formatet er intensive undervisnings- og praksisdage med oplæg, metoder, refleksion og øvelser.

Udbytte

Masterclassen giver dig:

  • Styrkelse af dit strategiske udsyn og omsætning til konkrete handlinger i udviklingsprocesser
  • Større sikkerhed i at designe og facilitere processer med systembevidsthed og etisk orientering
  • Et udvidet refleksionsrum med indsigter fra eksistensfilosofi, systemisk tænkning og oprindelige visdomstraditioner
  • Samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer med større klarhed og retning


Målgruppe

Masterclassen henvender sig til specialister og projektledere, der har ansvar for strategiske projekter eller arbejdsområder med udvikling eller udviklingspotentiale.

Forløbet er relevant for dig, der planlægger, udvikler eller faciliterer komplekse processer, hvor faglighed, samarbejde og retning skal mødes i en større sammenhæng.

Undervisere

  • Ida Engholm – professor i designteori og designhistorie, Det Kongelige Akademi
  • Christina Reedtz Funder – cand.mag., studielektor, Det Kongelige Akademi
  • Brian Frandsen – strategisk designer

Det siger kursisterne

“Dejligt med rum til samtaler og refleksion, og et skift mellem oplæg og aktiviteter. Engagerede undervisere!”

Afbestillingsbetingelser

  • Afmelding skal ske skriftligt til kursussekretariatet.
  • Ved afmelding indtil 14 dage før kursusstart kan du afmelde dig uden beregning.
  • Ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart opkræves 50 % af kursusafgiften.
  • Ved afmelding senere end 3 arbejdsdage før kursusstart opkræves den fulde kursusafgift.
  • Hvis du bliver forhindret i at deltage, er du velkommen til at overdrage din plads til en kollega. Dette skal meddeles skriftligt til
  • kursussekretariatet inden kursusstart.

Ret til ændringer forbeholdes.

Kurset er et samarbejde mellem Arkitektforeningen og Det Kongelige Akademi

Kontakt

Susanne Maria Korreborg Snor

Kursuskoordinator og udvalgssekretær

+45 31 32 45 84

sks@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +