Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kurser/masterclass-planetaer-designtaenkning-og-visdomsledelse/
Gå fra at være forandringsparat til at kunne skabe radikal transformation. 4 dages banebrydende masterclass udviklet i samarbejde med Det Kongelige Akademi.
Foto: Det Kongelige Akademi
Tidspunkt:
Modul 1: 14. - 15. august 2025, kl 9-16
Modul 2: 25. - 26. september 2025, kl. 9-16
Sted:
Arkitektforeningen, Åbenrå 34
Pris:
17.000 kr. for MAA
17.000 kr. for FORUM-medlemmer
21.500 kr. for Ikke-medlem
Tilmeldingsfrist: 01.08.2025
Susanne Maria Korreborg Snor
Kursuskoordinator og udvalgssekretær
+45 31 32 45 84
Ledelsesteorier har i flere år har haft fokus på at styrke virksomheders og medarbejderes omstillingsparathed i forhold til nye markedsvilkår. Med de omsiggribende problemstillinger omkring klimakrise, social ulighed, diversitet og inklusion er nutidens virksomheder imidlertid konfronteret med udfordringer i en langt større skala, der ikke blot handler om indbyrdes markedsmæssig konkurrence, men om hvordan ledere kan tage ansvar for bidrage til en social og miljømæssig bæredygtig udvikling. Det handler ikke kun om enkelte justeringer, men om det mindset der skal tegne fremtiden.
Bliv del af en banebrydende masterclass, der introducerer dig til fremtidens organisationsudvikling og de nyeste teorier inden for designtænkning, systemisk ledelse og visdomsledelse.
Kurset er udviklet i et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi og Arkitektforeningen.
De voksende udfordringer presser sig på som komplekse problemområder, der lige nu stiller virksomheder overfor lovgivningsmæssige og politiske krav, herunder ESG-initiativer, samt nye og større forventninger fra forbrugere. De nye krav åbner imidlertid også for at udforske nye markeder og løsninger.
De ledere, der tør engagere sig i de komplekse udfordringer og handle med visdom og langsigtede perspektiver, kan være med til at lede veje og være dagsordensættende for fremtidens organisationsudvikling.
På kurset introduceres du til planetær designtænkning som en tilgang til at udforske dine mulighedsrum med henblik på at træffe klare, tydelige og betydningsfulde beslutninger med afsæt i en holistisk tænkning, der kan skabe bæredygtig udvikling af din organisation.
Med perspektiver fra den nyeste organisations- og ledelsesteori, herunder systemisk ledelse og visdomsledelse får du øget indsigt og overblik til at kunne igangsætte og forankre transformative forandringsprocesser i din organisation.
Du får konkrete redskaber inden for planetær designtænkning til at lede og forankre forandringsprocesser i din organisation.
Kurset er henvendt til ledere i private og offentlige virksomheder, der ønsker at arbejde mere intensivt med udvikling af deres organisationer i en social og miljømæssig bæredygtig retning – og som ønsker at udvikle deres lederskab med henblik på at gennemføre transformative forandringer indenfor et bæredygtigt fokus.
Kurset faciliteres af erfarne forskere og ledelseseksperter inden for designtænkning og forandringsledelse:
Ida Engholm – kursusleder. Professor i designteori og designhistorie, Det Kgl. Akademi
Christian Groes – antropolog, PhD., rådgiver og forsker
Christina Funder – cand.mag. studielektor, Det Kongelige Akademi
Brian Frandsen – strategisk designer
Afmelding skal ske skriftligt til kursussekretariatet.
Indtil tilmeldingsfristens udløb kan afmelding ske uden beregning.
Ved afmelding senere end tilmeldingsfristen fraregnes 50 % af kursusafgiften.
Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betaler tilmeldte dog hele kursusafgiften.
Bliver tilmeldte forhindret i at deltage, er man velkommen til at sende en stedfortræder.
Ret til ændringer forbeholdes.
Susanne Maria Korreborg Snor
Kursuskoordinator og udvalgssekretær
+45 31 32 45 84