Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kurser/natural-minerals-workshop/
Workshop med Margrethe Odgaard , der underviser i at fremstille farver fra bunden på en simpel måde.
Med orange pigment. Foto: Armin Tehrani.
Tidspunkt:
14.06.2023 kl. 13:00 - 16:00
Sted:
Margrethe Odgaards værksted i Helsingør ,
Pris:
3.100 kr. for Ikke medlem
2.600 kr. for MAA
Tilmeldingsfrist: 31.05.2023
Målet med workshoppen er at introducere nogle af de pigmenter og mineraler, som udgør den kulturelle baggrund for de farver, der har været anvendt til at dekorere vores interiører gennem århundreder.
Workshoppen lægger ud med en introduktion til en række naturlige mineraler og deres historie. De vises opmalede i forskellige udgaver og i tonede versioner. Dernæst får deltagerne selv lov at prøve kræfter med farveforsøg. De udstyres med kitler, pigmenter og udstyr for selv at skabe maling.
De færdige farver males på papir og forsynes med noter om pigmenterne.
Efter workshoppen vil deltagerne have opnået en større forståelse for historien bag farverne, og de vil hver især kunne tage deres egen lille samling af håndrørte mineralske pigmenter med hjem som reference til fremtidige arbejder og farvesætninger.
Workshoppen har plads til max. 12 deltagere.
Margrethe Odgaard
Erfaring med farver er en fordel men ikke en forudsætning
Afmelding skal ske skriftligt til kursussekretariatet.
Indtil tilmeldingsfristens udløb kan afmelding ske uden beregning.
Ved afmelding senere end tilmeldingsfristen fraregnes 50 % af kursusafgiften.
Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betaler tilmeldte dog hele kursusafgiften.
Bliver tilmeldte forhindret i at deltage, er man velkommen til at sende en stedfortræder.
Ret til ændringer forbeholdes.