Akademisk Arkitektforening

Rising Architecture

15.9.2015 Se profil  

Annette Blegvad

Kære alle
Med ultrakort varsel har vi fået mulighed for at deltage i Rising Architecture - http://rising-architecture.com/ - hvor vi har valgt at afprøve ideen om visionsfrokost / visionsmiddag af.


Der er rabat for MAAere på adgangsbilletten.


Mange hilsner
Annette


Kom med til RISING-konferencen på Papirøen den 16. og 17. september til to dage pakket med viden og inpsiration fra ind- og udland under temaet ”Growing Cities”

Arkitektforeningen er naturligvis med. Mød os på på PLAYGROUND, hvor der vil være et tæt program med deleøkonomi i fokus.

Program onsdag d. 16/9
'Open Projector' 
Arkitektforeningen har inviteret mennesker med viden og noget på hjerte til at give korte oplæg inden for årets politiske fokusområde: deleøkonomi. De inviterede vil tale om deres eget arbejde i forbindelse med området og vise billeder mm.

Kl. 09:00 — Jeanette Frisk, arki_lab
Kl. 10:00 — Signe Voltelen, Opengarden
Kl. 12:30 — Michael Soja Høxbroe, UrbaniaCPH
Kl. 15:00 — Mads Boserup, TagTomat

Projektoren er desuden til fri afbenyttelse resten af dagen, så kom og del dine tanker og ideer med os.
Kontakt Astrid Asmussen på mail:hello@astridasmussen.dk

Program torsdag d. 17/9

Kl. 12.00 'Visionsfrokost' At skabe ved at dele.

Arkitektforeningen inviterer til en åben samtale om mulighederne for det byggede miljø inden for temaet deleøkonomi. Alle konferencedeltagere er velkomne til at kigge forbi og lytte til og deltage i frokostsamtalen. 

Rundt om frokostbordet finder du: 
Søren Rasmussen, arkitekt MAA og ejer af ONV Arkitekter
Søren Riis, lektor på Roskilde Universitet
Astrid Bruus Thomsen, programchef hos Realdania
Jesper Pagh, arkitekt MAA og direktør i Arkitektforeningen.

Om temaet
Alle taler om deleøkonomi, som om det blev opfundet i går. På en og samme tid bliver deleøkonomi rost for at tilbyde forretningsmodeller som udfordrer den sen-moderne kapitalisme og spottet for blot at være en smart ny måde at udnytte markedsmuligheder på. 

Måske sandheden ligger et sted midt imellem?
Uber og Airbnb er nogle af de mest fremhævede eksempler, men er de i virkeligheden eksempler på en ægte form for deleøkonomi? Er deleøkonomien potentielt vejen ud af vores fossile brændstof afhængige økonomi? Og hvad har alt dette at gøre med arkitektur og det byggede miljø? Ser vi nye måder at planlægge og designe vores byer og samfund, eller skal vi bare forholde os i ro og
fortsætte som hidtil?

Udover disse planlagte aktiviteter er Arkitektforeningens kube bemandet af 4 unge arkitekter, der dagene igennem vil brainstorme og dokumentere forskellige aktiviteter og optrin.

MAA-Rabat
Medlemmer af Arkitektforeningen får rabat på konferencen. Skriv en mail til Charlotte Gade på chg@arkitektforeningen.dk og få rabatlink.
MAA pris 3.125 kr. inkl. moms. Normalpris 3.775 kr. inkl. moms.

Læs mere om Rising Architecture Week her


 

Kommentarer