Akademisk Arkitektforening

Kreativt parløb: Gravid samtidig

16.2.2010 Se profil  

MAA admin

Lederne Sofie Willems og Joan Raun fra Spektrum Arkitekter fortalte i Berlingske Tidende d. 14. februar 2010 om, at de er blevet gravide samtidig og hvordan de klarer hverdagen.


»Det kunne se ud som om vi havde planlagt at få børn samtidig, men hvis det var tilfældet, ville vi nok have planlagt det lidt anderledes,« siger Joan Raun. »Men det har vist sig at være meget godt, for det har givet en god forståelse for hinanden og betydet, at vi hele tiden har kørt i samme spor.« Vi fandt også ud af, at det godt kunne lade sig gøre at tage babyerne med på tegnestuen og til møder ude i byen i ny og næ,« siger Sofie Willems.


»I det hele taget er det en kæmpe fordel at være selvstændig, når man har små børn. Vi skal aldrig spørge om fri, forklare eller undskylde, men kan tværtimod hjælpe hinanden, også praktisk, med at få dagligdagen til at fungere. Vores børn går i samme institution, så vi kan hente for hinanden eller lokke vores mænd til at tage et ekstra hold med hjem. Vi ved jo, hvornår den anden har travlt og hvorfor.«
Selv om Sofie Willems og Joan Rauns kreative parløb er afvekslende har de faste rutiner for både travle og mindre travle perioder. I mindre travle perioder hedder arbejdsugen 37-40 timer, i travle perioder ofte det dobbelte.
(Sofie Willems og Joan Raun fra Spektrum Arkitekter, Berlingske Tidende,  14.02.10)

Kommentarer