Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/13-danske-vaerker-nomineret-til-prestigefyldt-europaeisk-arkitekturpris/
Hele 17 danske værker er nomineret til en af verdens mest prestigefyldte priser, Mies van der Rohe prisen, der uddeles hvert andet år. De danske værker strækker sig fra Venligboligerne på Frederiksberg til Gellerup Bypark i Aarhus og Skovtårnet i Rønnede på Sydsjælland. De danske værker kæmper denne gang om prisen i en pulje med i alt 449 europæiske værker.
Mies van der Rohe prisen blev stiftet i 1987 i et samarbejde mellem EU-Kommissionen og Fundació Mies van der Rohe. Prisen uddeles hvert andet år, med undtagelse af i år, hvor selve kåringen er udskudt på grund af Covid-19. Nomineringen foregår imidlertid som normalt, og den samlede offentliggørelse over de nominerede værker, som er opført i Europa mellem oktober 2018 og oktober 2020, er netop offentliggjort. I alt har Mies van der Rohe organisationen nomineret 449 værker, og 13 af dem er danske.
Den endelige afgørelse og kåringen af vinderen af Mies van der Rohe prisen er udsat til 2022, så juryen, som endnu ikke er nedsat, forhåbentlig kan rejse ud og vurdere værkerne ordentligt. Der er imidlertid stor prestige i at blive nomineret til Mies van der Rohe prisen, fortæller Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
”Europa har en stærk arkitekturtradition, som er forankret i hele den europæiske selvforståelse og den omkringliggende verdens syn på os. Derfor er Mies van der Rohe prisen en af verdens mest anerkendte arkitekturpriser. Det gælder ikke kun for europæiske arkitekter. Også arkitekter fra resten af verden, der har fået et værk opført i Europa, stræber efter at blive nomineret til den prestigefyldte pris,” fortæller Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen.
De 17 nominerede værker i Danmark er alle tegnet af danske arkitekter, og bag dem står både større og mindre tegnestuer samt partnere, som We Do Democray og kunstneren Morten Skovmand.
Den 9. september blev yderligere fire danske værker nomineret:
De øvrige nominerede:
Beskrivelserne af alle de danske værker, som er nomineret til Mies van der Rohe prisen 2022, kan ses på arkitekten.dk.
Fælles for de nominerede værker er, at de er af høj arkitektonisk kvalitet og på en eller anden måde forholder sig til bæredygtighed, udtaler lederen af Fundació Mies Van der Rohe:
“ EU Mies Award viser, som resultat af arbejdet af et stærkt netværk af europæere, at arkitektonisk kvalitet kan forstås på mange forskellige måder, men at den altid må være knyttet til de nutidige miljøudfordringer og gøre byer og infrastruktur mere bæredygtige og modstandsdygtige,” udtaler Anna Ramos Director i en pressemeddelelse fra Mies van der Rohe organisationen.
Mies van der Rohe prisen uddeles hvert andet. Forud for prisuddelingen foregår en længere nomineringsproces.
Hvert andet år inviterer EU-kommissionen og Fundació Mies van der Rohe en række udvalgte uafhængige eksperter og arkitektforeninger fra de EUlande, der indgår i rammen af Mies vand der Rohe Awarden, til at indstille fem værker hver, som er opført i deres respektive lande inden for en given periode.
I Danmark kan Arkitektforeningen og Danske Arkitektvirksomheder, i kraft af deres medlemskab af den europæiske arkitektforening ACE, indstille fem værker til sammen. Til indstillingen i 2020 valgte de to Arkitektforeningen og Danske Arkitektvirksomheder at invitere til et open call i Danmark, hvor alle kunne komme med kandidater. Herefter har Johnny Svendborg, formand for Arkitektforeningen og Katja Viltoft, formand for Danske Arkitektvirksomheder sammen udvalgt fem værker, som blev indstillet til Mies van der Rohe prisen i september 2020. Begge formænd driver egen tegnestue, men det har naturligvis ikke været muligt at indstille egne værker.
De uafhængige eksperter, der kan indstille til Mies van der Rohe prisen er:
Martin Keiding, chefredaktør på Arkitekten, Sofie Willems, Arkitekt MAA og Partner Spektrum Arkitekter samt Boris Brorman Jensen, selvstændig arkitekt MAA og konsulent. Desuden er Kent Martinussen, direktør i Dansk Arkitektur Center med i Mies van der Rohes Advisory Board, som samlet kan indstille 20 værker fra forskellige lande.
Se alle indstillede værker på Mies Van Der Rohes hjemmeside
Grundet Corona er uddelingen af Mies van der Rohe prisen udskudt fra 2021 til 2022. De værker, som netop er offentliggjort, er færdiggjort mellem oktober 2018 og oktober 2020. Sideløbende med nomineringsprocessen af disse værker, har Mies van der Rohe indkaldt til indstillinger af værker færdiggjort i perioden november 2020 og april 2021. De værker, der nomineres af Mies van der Rohe organisationen, vil indgå i en samlet pulje af nominerede værker, når de endelige vindere udpeges.
Vinderne offentliggøres i april 2022, og de vil blive hædret på EU Mies Award Day i maj 2022.
Der kåres én vinder af “The European union Prize for Contemporary Architecture – Mies van der Rohe Award”, og én “Emerging Architect Winner”.