23 værker nåede gennem nåleøjet og kan bryste sig af at være indstillet til Året Arne 2025. Nu skal MAA’erne i København stemme om, hvilke fem værker, der skal nomineres til hovedstadens eftertragtede arkitekturpris.
Naturpark Amager er indstillet til Årets Arne 2025. Arkitekterne bag den nye naturpark med markerede spor, formgivne landskab og mindre bygninger er LYTT Architecture og ADEPT. Foto: Morten Aagaard Krogh
I løbet af oktober er værker fra hele hovedområdet blevet indstillet til Årets Arne 2025, og af dem opfyldte 23 værker kriterierne for prisen. Nu skal medlemmerne af Arkitektforeningen i København til tasterne og nominere de fem bedste af værkerne.
Hvis du er MAA eller stud.aarch.MAA i København, modtager du et link til afstemningen på din e-mail onsdag den 20. november. Husk at tjekke dit spamfilter, da vi sender mailen ud med SurveyMonkey. Hvis du ikke har modtaget en mail, kan du sende en mail til cgl@arkitektforeningen.dk.
Københavnerne kan stemme frem til og med den 4. december, hvorefter de 5 nominerede mest populære værker offentliggøres. Derefter besøger juryen dem, forud for deres fælles beslutning om hvem der modtager årets trofæ.
De nominerede værker præsenteres ved arrangementet Fejring og Kritik, som finder steder lige før nytårskuren. Som medlem kan du deltage både i Fejring og Kritik samt nytårskuren. Tilmeld dig nedenfor.
Har du spørgsmål til afstemningen så send en mail til cgl@arkitektforeningen.dk
Vær med, når de nominerede værker præsenteres af tegnestuerne, og du får mulighed til at stille spørgsmål til projekterne. Det er den 31. januar lige op til nytårskuren.
Tilmeld dig allerede nu nytårskuren på Johan Borups Højskole fredag den 31. januar.
Ifølge Teknologisk Institut nedrives hvert år omkring 1.100 enfamiliehuse, der derefter erstattes af nye typehuse. Vi er forpligtede til at reducere vores CO2 udledning og vi skal passe på vores kulturarv, også vores enfamiliehuse.
Projektet har netop modtaget Rudersdal Kommunes Arkitekturpris 2024 med følgende begrundelse.
“Projektet tildeles årets Arkitekturpris 2024 som et fremragende eksempel på, hvordan vores eksisterende enfamiliehuse kan ombygges, udvides og revitaliseres på fineste vis i stedet for at nedrives. Projektet er udført med stor indlevelse, fine rumligheder og er gennemført detaljeret både ude og inde, og det bemærkes, at også udearealerne har fået samme høje niveau”
Arkitekt: Jesper Kusk
Samarbejdspartnere
Landskab af LoBe Landskab. Huset er projekteret i samarbejde med THKR og Regnestuen, lysdesign af Iben Winther Orton. Bygget af tømrerne Steen Lauth og Jesper Krøg Holt
Dansehallerne byder op til dans i det fredede Kedelhus på Carlsberg fra 1928, som nyt nationalt kraftcenter for samtidsdans og koreografi. Et samlingspunkt, hvor kunstnere, publikum og foreningsliv kan mødes og inspirere hinanden. Stivnet beton og kroppens frie bevægelse danser tête-à-tête mellem kulturhistorie og kunstnerisk innovation.
Med respekt og ydmyghed iscenesættes de eksisterende bevaringsværdier, som husets bærende hovedattraktioner. Nye tilføjelser, udformet som nyfortolkninger af bygningens oprindelige bygningsdele, underordnes og går i dialog med de historiske rammer så nyt og gammelt gensidigt forstærkes. En ny, industrielt udformet ”dansemaskine” indføjes i den katedrallignende kedelhal med kærlig hilsen til fordums tiders buldrende kedler.
Arkitekt: Mikkelsen arkitekter
Samarbejdspartnere
Vita Ingeniører, Gade + Mortensen Akustik
Med omdannelsen af Søborg Hovedgade har Gladsaxe Kommune fået en grøn, pulserende handelsgade med en stærk bydelsidentitet, der sætter nye standarder for et mangfoldigt by- og handelsliv. Bredere cykelstier, grønne opholdszoner og pergolaer med klatreplanter skaber en levende og æstetisk attraktiv gade, der inviterer til fællesskab og ophold. Beplantning inspireret af villahaverne tilfører gaden frodighed og forbinder byens natur og arkitektur. Den reducerede biltrafik skaber sikkerhed og gør det lettere for borgerne at vælge cykel fremfor bil. Projektet understøtter bæredygtig mobilitet og socialt samspil og udgør et vigtigt skridt i udviklingen af en langtidsholdbar og skøn bydel.
Arkitekt: BOGL
Samarbejdspartnere
Gladsaxe Kommune (bygherre), Systra (ingeniør), Hoffmann (entreprenør)
Lyngby Rådhus, (opført 1939-41) er tegnet af arkitekterne Hans Erling Langkilde (i en periode redaktør på Arkitekten og formand for Akademisk Arkitektforening) og Ib Martin Jensen. Huset føjer sig til rækken af funktionalistiske rådhuse fra midten af det 20. århundrede.
Lyngby Rådhus er sent fredet – i 2014. Gennem årtierne er der desværre sket mange designmæssige overgreb på bygningen. Nu er rådhuset restaureret og transformeret. ERIK arkitekter har set på tegninger, beskrivelser og fotos fra da det blev opført og har i tråd med den oprindelige formgivning skabt nutidige måder at arbejde – gennem møblering, belysning, og interiørdesign.
Arkitekt: ERIK arkitekter
Samarbejdspartnere
Søren Jensen Rådgivende Ingeniører A/S, Okholm Lighting
Villa Damhus er skabt som et anderledes bud på en moderne villa med yderst klimavenlige og sunde materialer, æstetiske innovationer og driftsmæssige teknologier. Villaen på 235 m2 er fordelt på 2 etager og sat på 42 stk skruefundamenter. Der er luft til vand gulvvarme i hele huset, som dermed er fritaget for fjernvarme samt solceller på hele taget.
Villaen er ét stort træbyggeri, som en kombination af fabriksproducerede træ-elementer samt onsite træ-konstruktioner. Huset er isoleret med 80% genbrugsglas-uld samt beklædt med de mere eller mindre vedligeholdelsesfrie burnt wood lærketræs brædder. LCA på huset er i proces og vil komme til at ligge et godt stykke under 5 kg CO2/m2.
Arkitekt: Nova Tegra
Samarbejdspartnere
Fremtidens Fundament ApS (Skruefundamenter), LE34 A/S (Landinspektører)
Grønningen-Bispeparken er Københavns hidtil mest radikale klimatilpasningsprojekt, der integrerer naturen i dens mest vilde og godgørende form til en del af byen. Grønningen-Bispeparken omdanner 20.000m2 øde græsplæne til et bølget naturlandskab med 18 naturlige regnvandsbassiner, der sikrer området mod oversvømmelse, styrker biodiversiteten og fungerer som sociale lommer for beboerne. Rustikke trækunstværker væves ind i landskabet og inviterer til leg, snak og ophold. Stier af tegl (en hilsen til naboen Grundtvigskirken) og grus bølger sig gennem parken, forsvinder i græsset og dukker op igen og tvinger bogstavelig talt parkens besøgende ud i bynaturen. Grønningen-Bispeparken er ingen romantisk promenadepark, men et paradigmeskifte indenfor byudvikling, hvor form følger natur og hvor arkitekturens fornemste opgave er at skabe rum for liv – alt liv.
Arkitekt: SLA
Samarbejdspartnere
Niras (ingeniør), Kerstin Bergendal (kunst), Efterland (kunstprojekt), Ebbe Dalsgaard (entreprenør), Københavns Kommune (bygherre)
David Thulstrups og Falk-Rønne & Kierkegaards transformation af Strandgade 104 har givet bygningen ny funktion som beboelseslejligheder i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Historien og brugen af det 218 år gamle skindpakhus fremhæves med en elevator beklædt i kernelæder, fyrretræsgulve og finske granitbadeværelser. Den oprindelige trækonstruktion i fyrretræ er afskallet fra gammel maling og fremstår som et historisk element, der forener fortid og nutid. Vinduerne er trukket tilbage og tilkoblet indersiden for at bevare husets historiske facade. En mindre gårdhave balancerer privat og offentligt rum ned til kanalen.
Arkitekt: David Thulstrup
Samarbejdspartnere
Falk-Rønne & Kierkegaard (bygherre)
Sluseholmen Skole ligger ud til Sjællandsbroen, STOR NOK til at møde omgivelsernes store skala med et parkeringshus, der skærmer mod en af Københavns mest trafikerede indfaldsveje. På toppen, med byens bedste udsigt, ligger den store idrætshal, som en lysende lanterne.
Herfra trapper bygningen ned og bliver LILLE NOK til at favne børnenes hverdag og møde skalaen i kvarterets boliger, kanalerne og lokalmiljøet.
Overalt findes læringsmiljøer i børneskala. Inde, omkring tre samlende atrier og ude, på de grønne taglandskaber, som via udvendige trapper er tilgængelige for områdets beboere, og gør skolen til et nyt grønt byrum for hele kvarteret.
Arkitekt/indretning: JJW arkitekter
Samarbejdspartnere
Byggeri København, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune (Bygherre), BAM Danmark (Entreprenør), Thing Brandt Landskab (Landskabsarkitekt), Keingart Space Activators (arkitekt og idrætsspecialist), AB Clausen (Konstruktionsingeniør), JL Engineering (Teknikingeniør), VIA Trafik (Trafikingeniør), Gade-Mortensen, Akustik (Akustikrådgiver), DBi (Brandrådgiver), COWI (Bygherrerådgiver)
Tscherninghuset transformerer 1700m2 lagerhal til åbne kontorfaciliteter og består af 89% genbrugte og genanvendte materialer, herunder alle bærende konstruktioner. Målet har været at skabe en bygning med stor arkitektonisk og bæredygtig værdi, hvor den cirkulære tankegang har været styrende for designet. Projektet viser, hvordan nedrivning ikke bare handler om bortskaffelse af affald, men om forvaltning af værdifulde ressourcer. Projektet tager udgangspunkt i de tilgængelige materialer, hvor en præcis kuratering af materialerne samt en sensorisk tilgang til rumforløb har skabt et samlet udtryk og et kontormiljø med stor herlighedsværdi. Tscherninghuset er et forgangsprojekt for arbejdet med direkte genanvendelse i byggeriet.
Arkitekt: 3XNGXN
Samarbejdspartnere
Landskab: 1:1 Landskab, Brandrådgiver: SafeDesign APS, El-ingeniør: CLS Construction, LCA-beregning: Sweco, VVS ingeniør: Per Elmer, Statiske konstruktioner: AKI Rådgivning
I forbindelse med den store renovering af Frederiksberg Svømmehal, er der udført restaurerings- og arkitektfaglig rådgivning i forhold til værdisætning, farvesætning, skiltestrategi og indretning af marketenderiet
Svømmehallen er tegnet af arkitekt A.S.K. Lauritzen og indviet i 1934. Bygningens særlige kendetegn er de store, smukke vægmosaikker af Vilhelm Lundstrøm.
Lundstrøms skitser viser en tiltænkt farvesætning af svømmehallens rum. Baseret på farvearkæologiske undersøgelser gennemført i samarbejde med Nationalmuseet er farvepaletten ført tilbage til den oprindelige, med særligt fokus på forbindelsen til farverne i mosaikkerne. Hallens café, Marketenderiet, er genfortolket i husets materialer og i formmæssig dialog med Lundstrøms kubiske formideal i mosaikkerne.
Arkitekt – værdisætning, restaurering, skiltning, farvesætning og nyindretning af marketenderi: Cornelius Vöge
Samarbejdspartnere
Ingeniør: COWI A/S (totalrådgiver på ombygning og tekniske anlæg) i samarbejde med arkitekt Peter Vegge, farvearkæologi: Johanne Bornemann Mogensen, nationalmuseet, konservator Mosaikker: Eltang & Rygaard
Kronløbsøen er en ny ø i Københavns Nordhavn, inspireret af de ikoniske danske kridtklinter ved Stevns Klint. Øens monolitiske og lyse teglbeklædning brydes af grønne landskabsrum og havnens blå flade, hvilket skaber en stærk visuel forbindelse til den danske natur. Øen rummer 233 boliger, grønne områder og træbrygger til afslapning og rekreativ sport. Øen fungerer som både forbindelseslandskab og grønt åndehul, der understøtter områdets karakter som en bydel på vandet. De intime byrum og havnerum skaber en dynamisk ramme for både boliger og offentlige aktiviteter. Kronløbsøen er en bilfri ø, der er forbundet med bro til både Århusgadekvarteret og Sundmolen.
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, COBE & STED – By og Land
Samarbejdspartnere
Kronløbsøen projekt P/S, PensionDanmark, Nordkranen, Rambøll
Niels Bohr Bygningen, en del af Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, forener faglige miljøer i et grænseløst fællesskab og skaber en dynamisk ramme for viden og kreativitet. Bygningen hylder Niels Bohrs arv, da den skaber et miljø, hvor forskere fra biologi til kvantefysik mødes uden hierarki. Centralt ligger Troposfæren, et uendelighedsformet atrium, der forbinder brugere gennem sociale zoner og tværfaglige møder. Niels Bohr Bygningen består af to strukturer forbundet af en gangbro, og facaden består af “megapixels” inspireret af videnskaben. Bygningen rummer kontorer, laboratorier og understøtter forsknings- og læringsmiljøer, der til sammen manifesterer et moderne vidensdistrikt med en stor international profil.
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Christensen & CO og LYTT
Samarbejdspartnere
Vejdirektoratet, Rambøll
Spidsen af Nordø står som et moderne fyrtårn i Københavns Nordhavn, hvor funktionalitet og æstetik smelter sammen i bæredygtige løsninger. Den 60 meter høje, cirkulære kontorbygning trækker på områdets industrielle arv og omdannede siloer. Facaden består af 925 facetterede elementer, strategisk placeret på baggrund af en simulering af solens bane, hvilket reducerer solindstråling, optimerer dagslyset og skaber et energieffektivt og behageligt indeklima. Den cirkulære form skaber en bygning uden bagside, hvilket giver en følelse af åbenhed og genkendelighed fra alle vinkler. Indvendigt rummer bygningen en frodig vinterhave, der fungerer som et imødekommende offentligt atrium, der kan benyttes året rundt.
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Tredje Natur & COBE
Samarbejdspartnere
PFA Ejendomme, Rambøll
I transformationen og renoveringen af det ikoniske Ferring-tårn og Neroport var vores ambition at bringe smukke, holdbare og naturlige materialer ind i den markante bygning, som kan skabe en ny og levedygtig fortælling i et forenet arkitektonisk sprog. Facaden står som oprindeligt, og træ og natursten er anvendt på indvendige flader for at tilføje varme og en naturlig kontrast til metalstrukturen. Vi nærstuderede hvilke kvaliteter i den 20-årige bygning, vi kunne genbruge: Facadebeklædning fra nye vindueshuller er benyttet til sammenbygningen, trapper er bevaret og alle tekniske installationer er genbrugt i vores bud på at bevare og livsforlænge Henning Larsens arkitektur.
Arkitekt: ACT architects
Samarbejdspartnere
Bygherre Genesta, udvikler Revco, ingeniør Rambøll
DTU Bygning 208 viser, hvordan bevaringsværdig arkitektur kan revitaliseres i samspil med det omgivende campusmiljø. Bygningen er tegnet af Eva og Nils Koppel, og opført som én af syv oprindelige funktionalistiske specialbygninger på DTU.
Projektet genbruger bygningen, som fremstår original, men som nu er beriget med tidssvarende rum, tilgængelighed, nye installationer samt bedre dagslys og akustik. Med afsæt i en dialogbaseret proces imellem bygherre, AART og konsulenter, har studerende og undervisere fået et nyt læringsmiljø med topmoderne faciliteter til både faglige og sociale aktiviteter. Resultatet løfter DTU’s ambition om at skabe fremtidens innovative læringsmiljø – med respekt for kulturarven og historien.
Arkitekt: AART
Samarbejdspartnere
Entreprenør: Enemærke & Petersen, íngeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, underrådgivere: NERD Architects, RH Arkitekter, Exigo, specialkonsulenter: Lightscapes, Malene Bach Studio
Med en række nye besøgspunkter aktiveres helhedsoplevelsen af Naturpark Amager som et helt unikt naturområde tæt på Københavns centrum. Projektet former en samlende identitet i parken gennem en landskabelig fortælling og en karakteristisk arkitektur, som indrammer naturen og støtter friluftsliv og fællesskaber. Besøgspunkterne iscenesætter hver deres lokalitet, hvor mødet mellem menneske og natur, bygning og landskab understreger parken som kontrast til den omkringliggende by. Projektet udgøres af flere mindre bygninger, formgivne landskabsrum og markerede spor, som tilsammen skaber genkendelighed, tilgængelighed og funktionalitet for de besøgende, mens arkitekturens formsprog med synlige trækonstruktioner, karakteristiske tagformer og mørkbrændte tagspån lader landskabet spille hovedrollen.
Arkitekt: LYTT Architecture & ADEPT
Samarbejdspartnere:
Totalrådgiver og landskabsarkitekt: LYTT Architecture, bygningsarkitekt: ADEPT, bygherre: Københavns Kommune og Naturstyrelsen, øvrige samarbejdspartnere: Systra, BARK Rådgivning, JAC Studios
Operaparken er en offentlig park i det centrale København, som tilbyder et rekreativt pusterum i den tætte by. Parkens landskab udfolder sig i organiske former og snoede stier, som inviterer besøgende til at fordybe sig i parkens mangfoldige landskab. I parkens centrum ligger væksthuset: en subtropisk biotop, hvorfra man kan nyde parkens 6 forskellige haver. Der er plantet 628 træer, 80.000 stauder og 40.000 løg, i alt 223 forskellige arter. Fra væksthuset er der adgang til parkeringskælderen. Projektet anvender regnvand som en værdifuld ressource, bl.a. ved regnvandsopsamling på Operaens tag til vanding, permabel grusbelægning, regnbede, og grønne tage.
Arkitekt: COBE
Samarbejdspartnere
Vita, Via Trafik, DBI and Lüchninger Meyer Hermansen, Hansson og Knudsen, Bauer, Redtz Glas og Façade, HSM Industri, GK Danmark, Bravida Danmark, Høyrup & Clemmesen, KONE, Phønix Tag, Jakon, Areo, Terrazzo.dk, Raadvad Maleren, Snedkerierne, OKNygaard, Palmproject Europe, Scanview Systems, Zurface, Retail Reflexions, Vector Foiltech
I hjertet af København, er et gårdrum i Amaliegade blevet forvandlet fra grå parkeringsplads til grøn oase. Gårdmiljøet er udformet som et opholdsrum til fordybelse for medarbejderne i de tilstødende erhvervsejendomme. Idéen er at skabe en byoase, hvor det er muligt at sanse naturen og nyde samværet med kollegaer. Gårdrummet er designet med udgangspunkt i kvarterets æstetik, hvor valget af farver og materialer er en nutidig fortolkning af det historiske København. Gårdrummet taler ind i en større dagsorden om at skabe lommer og åndehuller med fokus på sundhed og livskvalitet, og som samtidig bidrager til at gøre vores storbyer grønnere.
Arkitekt: COBE
Samarbejdspartnere
Bygherre: Jeudan, ingeniør: Rambøll
Papirøen forener det pulserende offentlige byliv med det private boligliv i hjertet af Københavns havn. Papirøen tilbyder en blanding af ejerboliger, almene boliger, hotel, restauranter, kulturtilbud og en offentlig oase – som en hyldest til byens mangfoldighed. Stueetagen er udformet som rummelige, højloftede haller der inviterer offentligheden ind og gør øen til et levende, urbant mødested. Øens midte er et grønt byrum, og rundt om øen er der skabt en bred træpromenade med havnebad, hvor Københavnere og besøgende kan nyde havnen. Papirøens arkitektur og teglsten, Christiansholmerstenen, henter inspiration fra de historiske omgivelser og de gamle pakhuse og gavlprofiler på Holmen og Christianshavn.
Arkitekt: COBE
Samarbejdsopartnere
Inside Outside, Via Trafik, Transsolar, MOE, Niras, Aarsleff, NCC
Sydhavnsmetroen repræsenterer en betydelig milepæl i udviklingen af Københavns infrastruktur, med arkitektur skabt i et frugtbart samarbejde mellem Arkitema og Gottlieb Paludan Architects. De fem stationer bærer en sammenhængende, men lokalt tilpasset identitet med fokus på langtidsholdbare materialer, belysning, indretning, informationssystemer og god tilgængelighed. Den nye metrolinje kendetegnes af bredere hovedtrapper og integreret dagslys, som skaber åbne og indbydende stationer, med forpladser der i højere grad fungerer som opholdssteder. For første gang i Metroens historie er stationerne udsmykket med kunstværker af danske samtidskunstnere, der beriger stationsmiljøerne. Sydhavnsmetroen styrker forbindelserne til de sydlige Københavnske bydele og åbner op for nye udviklingsmuligheder.
Arkitekt: Arkitema & Gottlieb Paludan Architects
Samarbejdspartnere
Bygherre: Metroselskabet
Kunstnere: Superflex (Havneholmen), Pernille With Madsen (Enghave Brygge), René Schmidt (Sluseholmen), Christian Schmidt-Rasmussen (Mozarts Plads) og Henrik Plenge Jakobsen (København Syd)
Pavillonen Poetisk Dagslys illustrerer hvordan formgivningen af rum og lysåbninger tilsammen skaber sanselige dagslysoplevelser. I en serie af rum præsenteres tre forskellige lys-typer: sollyset, himmellyset og reflekslyset. Det er de lystyper, der påvirker oplevelsen af rum og dermed skaber den verden, som danner vores hverdag. Dagslyset er et grundlæggende element i arkitekturen og samtidig essentielt for menneskers velbefindende og sundhed.
Pavillonen er fra starten tænkt som en bindingsværkskonstruktion, der kan samles og skilles ad, så den kan flyttes fra sted til sted. Dette konstruktionsprincip og brugen af træ med overfladebehandlinger i linolie, limfarve og kalk giver pavillonen æstetisk og funktionel langtidsholdbarhed. Pavillonens første placering var Gråbrødretorv i den tætte by, nu på kajen på Holmen og til sidst i landskabet.
Arkitekt: Claus Pryds Arkitekter & Det Kongelige Akademi
Samarbejdspartnere
AAU BUILD, rådgivere Aaen Engineering og Holst Engineering
Projektet, som forvandler stueetagen i en almennyttig boligblok til et dynamisk socialt knudepunkt og udvisker grænserne mellem arbejde, frivilligt arbejde og social interaktion.
Betty Junkfoods 550 m2 rummer café, drevet af socioøkonomiske organisation Kaffe Karma, køkken til Junkfood CPH, en NGO grundlagt af Michelin-kokken Rasmus Munk, som tilbereder måltider til hjemløse, og socialt mødested, hvor
alle føler sig velkomne – uanset deres baggrund eller evner.
Designet ligger vægt på varme ærlige materialer, fleksible rummeligheder og en inviterende atmosfære. Hele rummets bagvæg er beklædt med ”off cuts” af Douglas fyrretræ og fast inventar er specialdesignet i indfarvet fyr.
Arkitekt: Henning Larsen
Samarbejdspartnere
Skou Gruppen, KAB, Den A.P. Møllerske Støttefond, Kim Olson Ingeniører
Et nyt 3D-printet fælleshus i Brøndby fungerer som et samlingspunkt for det nybyggede boligområde, og tilbyder faciliteter som fitnesscenter, fællesvaskeri og en gæstebolig til besøgende.
Genbrugte limtræsbjælker fra en tidligere idrætshal udgør taget og danner rammen for det cirkulære design. Bygningens 3D-printede facade har indhak, der danner små opholdsrum udenfor, inspireret af formen på den nærliggende Kirkebjerg Sø. For at komplementere den rå facade er der fokuseret på anvendelsen af levende materialer som kork, træ og sedum, hvilket bløder arkitekturen op og skaber kontrast.
Som Skandinaviens største 3D-printede hus er dette projekt et eksempel på innovativt håndværk, der gentænker betonbyggeri med reduceret materialeanvendelse.
Arkitekt: SAGA Space Architects
Samarbejdspartnere
Bygherre: AKF, ingeniør: BygKontrol, 3D Print entreprenør: 3DCP Group
