NYHED 24.09.24

”7 ministerier er 6 for mange til at styre byggeriet”

Spredt på syv ministerier risikerer byggeriet for tit at falde mellem flere administrative stole, når sektoren skal bidrage til en mere bæredygtig udvikling. Opfordring til regeringen om at samle byggeriet.

Køge Kyst. Foto: Michael Levin, Sehen

Birgitte Lindegaard Jensen

Indholdsredaktør

+45 29 28 24 57

blj@arkitektforeningen.dk

”Vi er mange, som kunne ønske os en væsentlig større samtænkning af bygge- og anlægsområdet. For det er svært at få øje på en sektor, der har så afgørende betydning for både Danmarks klimamål, bæredygtighedsambitioner og den økonomiske vækst.”

Sådan skriver Arkitektforeningens politiske direktør Tobias Zacho Larsen i Politiken i et fælles debatindlæg med Laura Klitgaard, formand for IDA, Lars Storr-Hansen, adm. dir. Danske Arkitektvirksomheder, Kent Damsgaard, adm. dir. F&P, Jakob Brandt, adm. dir., SMV Danmark, og Henrik Garver, adm. dir. FRI.

Overskriften dækker over en årelang frustration i byggeriet over, at reguleringen af bygge- og anlægsområdet er spredt på så mange ressortministerier. I øjeblikket ikke færre end syv – Miljøministeriet, Klima, -Energi og Forsyningsministeriet, By-, Land- og Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Social- og Boligministeriet, Transportministeriet og Skatteministeriet. Og så er Finansministeriet ikke engang talt med.

Det risikerer at hæmme et område, der har afgørende betydning for at træffe optimale beslutninger og anlægge et helhedsblik på vores byer, bygninger og boliger. Det risikerer, at hæmme vores klimamål, bæredygtighedsambitioner og økonomiske vækst. Og ikke mindst kan det føre til, at strategier og handlingsplaner for sektorens samfundsbidrag falder mellem flere stole.

Det samme gør fortolkningen af de mange EU-regler, som sektoren står overfor med bl.a. bygningsdirektivet og energieffektivitetsdirektivet. Og på den måde bliver initiativer pludselig til benspænd frem for synergieffekter, der ellers ville følge af tydeligere koordinering.

Birgitte Lindegaard Jensen

Indholdsredaktør

+45 29 28 24 57

blj@arkitektforeningen.dk

“Vi er mange, som kunne ønske os en væsentlig større samtænkning af bygge- og anlægsområdet. ”

Brug for politisk helhedstænkning

”Bygge- og anlægssektoren står for en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning, 33 procent af det samlede materialeforbrug, 24 procent af det samlede energiforbrug og 40 procent af den samlede affaldsmængde i Danmark. Samtidig er sektoren Danmarks fjerdestørste med knap 200.000 beskæftigede og en omsætning omkring 370 mia. kr. i 2023,” skriver parterne blandt andet. Og understreger, at sektoren kan og vil bidrage til at indfri Danmarks klimamål:

”Klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren, bestående af en lang række af byggeriets parter, har for eksempel peget på indsatser, der samlet kan levere 5.800.000 tons CO2- reduktion i 2030. Udfordringen er bare, at sektoren i dag reguleres på tværs af i hvert fald syv ministerier uden en tydelig overordnet koordinering,” fastslår de.

Derfor lyder den velmente opfordring til regeringen at samle sektoren på langt færre ministerier – så dens evne til at bidrage effektivt til Danmarks klimamål, bæredygtighedsmål og langsigtede vækst udnyttes til fulde. Allerhelst under ét hovedministerium, hvad der ikke behøver at vente til den næste regeringsrokade.

Læs hele debatindlægget i Politiken (bag betalingsmur)

Få rabat på blade og aviser som MAA
Er du MAA?

Få klækkelige rabatter på Politiken, Byrummonitor og Landskab

Læs mere
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +