NYHED 21.01.26

Åbent call: Parcelhuset som laboratorium for nye bolig- og livsformer

Parcelhuset har siden 1950’erne været danskernes foretrukne boligform – et symbol på frihed, privatliv og det gode familieliv. Den kernefamilieorienterede boligdrøm, som har formet parcelhuset, står i dag i kontrast til befolkningens ændrede sammensætning, nye sociale behov og de reduktioner, kloden kalder på. Med projektet ’Parcelhusdilemmaet’ søsætter Arkitektforeningen et nyt udviklingsprojekt – et fremtidslaboratorium, der skal undersøge, hvordan danske parcelhuse og kvarterer kan gentænkes som ramme for nye livsformer, større diversitet og et mere fællesskabsorienteret, bæredygtigt og fremtidssikret hverdagsliv. Ansøgningsfrist: 11.03.2026.

Parcelhusdilemmaet-Arkitektforeningen-Kys-Foto--Sian-Davey,-The-Garden-2021-2023-WEB1080x1920

Foto: Sian Davey, The Garden 2021-2023

Vil du vide mere? Kontakt:

Mie Dyreberg Haldrup

+45 28 86 98 44

mh@arkitektforeningen.dk

Parcelhuset er både elsket, omdiskuteret og en del af det danske hverdagslandskab. Det repræsenterer – for mange – drømmen om ejerskab og det gode familieliv, men fastholder samtidig strukturer, der kan bidrage til ulighed, højt ressourceforbrug og social isolation. Disse tendenser presser parcelhuset både indefra og udefra og peger på nødvendigheden af at gentænke måden, vi bor og udvikler vores byer på. Først og fremmest ved at arbejde transformativt og dynamisk med det vi allerede har, og med de åbenlyse kvaliteter, som de eksisterende parcelhuskvarterer besidder.

Projektet står på skuldrene af det øgede fokus på parcelhuset i den faglige og offentlige debat og ønsker at bidrage til diskussionen ved at arbejde i dybden med konkrete kontekster og foreslå mulige veje for reel forandring i parcelhuskvarterene. ”Vi har brug for at kunne se og forestille os andre virkeligheder, andre praksisser – nye muligheder og alliancer. Vi har brug for eksempler, der viser, at vi kan leve i overensstemmelse med planeten – vi har brug for billeder på nye værdisyn og nye boformer til de mange familiemønstre – for attraktive bud, der kan sætte gang i udviklingen og vise, hvordan vi som samfund kan indrette os i en ny bæredygtig tid” Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, projektledere.

Åbent call for arkitekter og videnspersoner

Med Parcelhusdilemmaet inviterer Arkitektforeningen og Dreyers Fond arkitekter MAA til – i samarbejde med en række videnspersoner – at udforske, hvordan parcelhuset kan understøtte et mere bæredygtigt, fællesskabsorienteret og fremtidssikret hverdagsliv, hvor både mennesker, klima og natur tilgodeses.

I projektet undersøges det, hvordan eksisterende parcelhuskvarterer kan udvikles til mere inkluderende, bæredygtige og regenererende miljøer – socialt, miljømæssigt og økonomisk – samtidig med, at projektet adresserer centrale samfundsudfordringer som klimakrise, urbanisering, demografiske forskydninger, ensomhed og mental mistrivsel.

Gennem projektforløbet samarbejder arkitekter MAA med videnspersoner og kommunale aktører om at udvikle konkrete forslag og anbefalinger, der gør fremtidens parcelhuse både attraktive, funktionelle og realistiske.

Parcelhuset som laboratorium

Som ramme for projektet anvendes parcelhuset som et laboratorium for fremtidens arkitektur – et konkret sted, hvor nye sociale, politiske og rumlige greb kan udvikles og afprøves. Laboratoriernes arbejde skal udmønte sig i to konkrete resultater: et arkitektonisk forslag og en forandringsrecept, der skal pege på strukturelle og lovgivningsmæssige barrierer og give klare anbefalinger til handling. Målet er at skabe tre laboratorier, der kan arbejde strategisk, rumligt og politisk på tværs af fagligheder.

Tre laboratorier – tre temaer

Projektet er organiseret omkring tre ”laboratorier”, hver med et konkret tema, sted og samarbejdskommune:

  • Laboratorie 1 – Kommune i hovedstadsområdet (TBA): Varieret boligudbud og økonomisk tilgængelighed – Hvordan kan parcelhuset blive mere mangfoldigt og tilgængeligt? Fokus på nye boligtypologier, ejerskabsformer og planværktøjer.
  • Laboratorie 2 – Vesthimmerlands Kommune: Demografisk forskydning og velfærd – Hvordan kan parcelhuset understøtte et længere og mere foranderligt liv? Fokus på aldersinkluderende boligarkitektur, fællesskaber og naboskabsintegreret pleje.
  • Laboratorie 3 – Billund Kommune: Naboskab og ny boligkultur – Hvordan kan eksisterende parcelhuskvarterer styrke fællesskab, mental sundhed og social bæredygtighed? Fokus på sociale mødesteder, deling, lokal identitet og boligarkitektur, der fremmer hverdagsfællesskab.

Arbejdslegat

Processen løber fra april til oktober 2026, og der ydes ét samlet arbejdslegat på 250.000 kr. pr. ansøger/ansøgergruppe, som knyttes til det enkelte laboratorium. Legatet skal dække honorar og alle ansøgeres udgifter, herunder rejseomkostninger samt nødvendige produktions- og materialeudgifter.

Hvem kan deltage?

Arkitekter kan byde ind – enten som del af en større tegnestue eller som selvstændig praktiserende arkitekt. Flere arkitekter kan søge sammen, men hvert team skal som minimum omfatte én MAA.

Call’et er skrevet på dansk, og processen vil foregå på dansk. Dog kan ansøgningen indsendes på engelsk/ norsk/svensk.

Ønsker du at deltage i en anden rolle end som forslagsstillende arkitekt, opfordres man til at indsende en interessetilkendegivelse.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist 11. marts 2026 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til parcelhusdilemmaet@ arkitektforeningen.dk

Vil du vide mere? Kontakt:

Mie Dyreberg Haldrup

+45 28 86 98 44

mh@arkitektforeningen.dk

Udvælgelse af teams

• Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, arkitekter MAA og projektledere
• Lars Autrup, arkitekt MAA og direktør for Arkitektforeningen
• Anne Mette Boye, stadsarkitekt MAA, Aarhus
• Jens Thomas Arnfred, arkitekt MAA, stiftende partner Vandkunsten

En del af et større initiativ

Projektet indgår i transformationssporet under Agenda Earth og ledes af tegnestuen dominique + serena, ved Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, som også kuraterer Den Danske Pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig i 2027, hvor tematikken udfoldes for et internationalt publikum.

Parcelhusdilemmaet er en del af det større initiativ Agenda Earth, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond, som også støtter projektet.

Parcelhusdilemmaet Arkitektforeningen Cover Foto- Siân Davey, The Garden 2021-2023

Foto: Siân Davey, The Garden 2021-2023

Foto: Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena

Parcelhuset som laboratorium

Som ramme for projektet anvendes parcelhuset som et laboratorium for fremtidens arkitektur – et konkret sted, hvor nye sociale, politiske og rumlige greb kan udvikles og afprøves. Laboratoriernes arbejde skal udmønte sig i to konkrete resultater: et arkitektonisk forslag og en forandringsrecept, der skal pege på strukturelle og lovgivningsmæssige barrierer og give klare anbefalinger til handling. Målet er at skabe tre laboratorier, der kan arbejde strategisk, rumligt og politisk på tværs af fagligheder.

Tre laboratorier – tre temaer

Projektet er organiseret omkring tre ”laboratorier”, hver med et konkret tema, sted og samarbejdskommune:

  • Laboratorie 1 – Kommune i hovedstadsområdet (TBA): Varieret boligudbud og økonomisk tilgængelighed – Hvordan kan parcelhuset blive mere mangfoldigt og tilgængeligt? Fokus på nye boligtypologier, ejerskabsformer og planværktøjer.
  • Laboratorie 2 – Vesthimmerlands Kommune: Demografisk forskydning og velfærd – Hvordan kan parcelhuset understøtte et længere og mere foranderligt liv? Fokus på aldersinkluderende boligarkitektur, fællesskaber og naboskabsintegreret pleje.
  • Laboratorie 3 – Billund Kommune: Naboskab og ny boligkultur – Hvordan kan eksisterende parcelhuskvarterer styrke fællesskab, mental sundhed og social bæredygtighed? Fokus på sociale mødesteder, deling, lokal identitet og boligarkitektur, der fremmer hverdagsfællesskab.

Arbejdslegat

Processen løber fra april til oktober 2026, og der ydes ét samlet arbejdslegat på 250.000 kr. pr. ansøger/ansøgergruppe, som knyttes til det enkelte laboratorium. Legatet skal dække honorar og alle ansøgeres udgifter, herunder rejseomkostninger samt nødvendige produktions- og materialeudgifter.

Hvem kan deltage?

Arkitekter kan byde ind – enten som del af en større tegnestue eller som selvstændig praktiserende arkitekt. Flere arkitekter kan søge sammen, men hvert team skal som minimum omfatte én MAA.

Call’et er skrevet på dansk, og processen vil foregå på dansk. Dog kan ansøgningen indsendes på engelsk/ norsk/svensk.

Ønsker du at deltage i en anden rolle end som forslagsstillende arkitekt, opfordres man til at indsende en interessetilkendegivelse.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist 11. marts 2026 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til parcelhusdilemmaet@ arkitektforeningen.dk

 

Se call’et her:

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +