NYHED 30.09.26

Årets Arne fylder 20 år – nu åbner indstillingen til jubilæumsprisen

Årets Arne fylder 20 år, og derfor inviteres alle københavnere og arkitekturinteresserede til at være med til at pege på de værker, der fortjener at blive hyldet i jubilæumsåret. Fra den 1. oktober til og med fredag den 31. oktober 2026 kan alle – arkitekter såvel som ikke-arkitekter – indstille værker til årets største arkitekturpris i Storkøbenhavn.

Cykelslangen af Dissing & Weitling Architecture, foto: Rasmus Hjortshøj. Egedammen af BBP, foto: Jens Lindhe. Ny Østergade af Praksis Arkitekter, foto: Jens Lindhe. Grønning af SLA, foto: Marie Damsgaard. Ørestad skole af KHR Architecture. Elefanthuset af LETH & GORI, foto Laura Stamer. House 14a af Pihlmann architechts, foto: Hampus Berndtson

Gennem to årtier har Årets Arne sat fokus på den arkitektur, der former hverdagen i hovedstadsområdet. Jubilæumsåret bliver derfor også en anledning til at se tilbage på 20 års arkitekturudvikling og samtidig diskutere, hvilke projekter der peger fremad.

”Årets Arne handler om mere end at kåre en vinder. Prisen skaber opmærksomhed om hovedstadens arkitektur og inviterer til debat om kvalitet, byudvikling og de værdier, vi bygger vores byer på. Derfor glæder vi os særligt til at markere prisens 20-års jubilæum sammen med hele faget,” siger Martine Seedorff, fra Arkitektforeningen København.

De indstillede værker sendes i november til afstemning blandt medlemmerne af Arkitektforeningen København, som udpeger de nominerede projekter. Herefter besøger juryen de nominerede værker, inden de diskuteres ved det offentlige arrangement Fejring og Kritik. Vinderen afsløres ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur i januar 2027, hvor jubilæet også markeres med et særligt program. Flere detaljer offentliggøres senere på året.

Praktik

Kontakt

Dlara Qadri, sekretær, Arkitektforeningen København, dq@arkitektforeningen.dk

Indstil til Lille Arne

Du kan indstille et værk til Lille Arne i samme formular.

Arne-statuetten har skiftet form over årene. Den seneste er lavet af Bo Seedorff og er skabt i pæretræ inspiration i Arne Jacobsen og Flemming Lassens udstillingshus “Fremtidens Hus”.

Indstil et værk til Årets Arne eller et projekt til initiativprisen Lille Arne

Indstil et værk

Indstil

Kriterier for indstilling

Når man skal indstille et projekt til Årets Arne, skal det overholde følgende:

  • være et opført arkitekturværk
  • være færdiggjort mellem 1. november 2025 og 31. oktober 2026
  • befinde sig indenfor Arkitektforeningen Københavns geografiske område: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.

Initiativprisen Lille Arne

I oktober kan man også indstille forslag til initiativprisen Lille Arne. Prisen gives til realiserede og ikke-realiserede projekter og nytænkende idéer, som har skabt debat eller gjort en forskel for faget lokalt. Sidste år vandt Copenhagen Architecture Forum CAFx for deres arkitektur bienale i 2026.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +