NYHED 24.05.24

Årskonference: Arkitektur og planlægning skal bane vejen for grøn energi

Arkitektforeningens årskonference satte fokus på, hvordan vi kan skabe vedvarende energianlæg i både byer og landskaber uden at gå på kompromis med natur og livskvalitet. Med inspirerende oplæg og engagerede debatter blev det tydeligt, at arkitektur og planlægning spiller en afgørende rolle for omstillingen til grøn energi. Gik du glip af årskonferencen? Så læs, hvad der skete.

Foto: iStock/Jonathan Filskov

Lars Autrup

Direktør

+45 29 69 52 12

lau@arkitektforeningen.dk

Grøn energiproduktion er ét af de mest presserende politiske emner lige nu. Elpriser på himmelflugt og krigen i Ukraine har lært os, at vi ikke længere kan tage vores strømforsyning for givet. Derfor var det ikke overraskende, at Arkitektforeningens årskonference om fremtidens grønne energilandskaber allerede inden dagen tiltrak sig ekstraordinær stor opmærksomhed i indbakken og på de sociale medier – også fra politikere og andre uden for arkitektfaget.

”Vi har alle set de skræmmende billeder af store, sorte solcelleparker, der indtager gigantiske landområder og omslutter landsbyer og gårde. Og vi har set vindmølleparker, der vokser i antal og højde, indtage landskaber og havudsigter. Men udviklingen sker ikke bare i landskabet. Den sker også i byerne, hvor der skal være plads til el-anlæg, geotermianlæg, fjernvarme, køling og så videre,” lød det fra Arkitektforeningens forperson Johnny Svendborg, da han skød konferencen i gang.

Det store spørgsmål er, hvordan vi får plads til det hele og sikrer sammenhæng og pladsmæssige fordeling landbrug, rekreative arealer, urørt natur, boliger, byrum og byliv sammen med de nye vedvarende energianlæg. Eller som Johnny Svendborg formulerede det:

”Hvad er det for et Danmark, vi vil have om 10-20-50 og 100 år?”

Kan energianlæg blive attraktive?

Rikke Juul Gram fra Schønherr var første taler på podiet med et indlæg om, hvor vigtigt det er, at det lokale fællesskab og oplevelsen af landskabet integreres med de nye energianlæg.

”Danmark er en landbrugsnation. 60 procent af vores areal er udlagt til landbrugsproduktion, men landbruget tegner sig faktisk kun for 2 procent af vores samlede BNP. Måske vi kan skabe en bedre forretning som Europas grønne batteri – men vi skal have følelserne og fællesskabet med,” sagde hun.

Og videre:

”Har man prøvet at stå under de store vindmøller i Thy, ved man, at det er en ret vild oplevelse. Energilandskaber kan være en attraktion i sig selv. Hvis vi skal elske den grønne energi, skal vi også have adgang til den. Men det skal have en form,” sagde hun. “Derfor skal vi arkitekter involvere os i planlægningen. Vi skal være med til at genfortælle, hvordan fremtidens grønne energilandskaber kan se ud.”

Teksten fortsætter længere nede.

Lars Autrup

Direktør

+45 29 69 52 12

lau@arkitektforeningen.dk

“Vi skal være med til at genfortælle, hvordan fremtidens grønne energilandskaber kan se ud. ”

Rikke Juul Gram, partner i Schønherr

Energipark med store ambitioner – og modstand

Det kommunale perspektiv kom fra planlægger og antropolog Peter Sig Kristensen fra Viborg Kommune, der fortalte om den kommende energipark ved Viborg. Målet med projektet, som er udviklet med afsæt i en arkitektkonkurrence og vundet af LYTT og Friis & Moltke, er at bringe kommunen i front inden for effektiv produktion af biogas, sol- og vindenergi. Projektet er dog ikke ukontroversielt, fortalte han:

”Modstand er det populære synspunkt hos både borgere og naboer. Men hvad nu hvis vedvarende energianlæg også kan være tålelige eller måske endda smukke at være nabo til?” lød det fra Peter Sig Kristensen. Han understregede, at udviklingen går stærkt lige nu – og opfordrede arkitektstanden til ‘at gå til’ udviklerne, som er dem, der lægger store ressourcer i projekterne.

Energianlæg fra stolthed til skjul og tilbage igen

Thomas Bonde-Hansen fra Gottlieb Paludan Architects gav et historisk rids af udviklingen af energianlæg i bylandskabet før og nu. De første anlæg blev opført med arkitektoniske ambitioner og stolthed, mens senere anlæg blev betragtet som noget, der skulle gemmes væk. I nyere tid er energiproduktionen igen kommet frem i lyset, og flere anlæg er udviklet til også at formidle den grønne omstilling og invitere borgerne helt tæt på. Men i dag står vi ved et nyt skifte, hvor energianlæg og anden kritisk infrastruktur omgærdes af en langt højere grad af sikkerhed:

“Det er nok slut med hurlumhejet,” sagde han, og slog i stedet til lyd for en energiarkitektur, ”der er interessant og relevant og værd at kigge på for vores efterkommere”.

Thomas Bonde-Hansens pointe var også, at vi over de sidste 100 år har flyttet os væk fra vores energiforsyning.

”Mange af de energianlæg, vi har i dag, er fremmedgørende for mennesker, men sådan behøver det ikke at være. Tværtimod skal vi arbejde for at menneskeliggøre dem.”

Nogle af de samme toner lød fra MAA’erne Casper Luis Nikolajsen og Stine Brochmann Jørgensen, som præsenterede deres afgangsprojekter. Casper Luis Nikolajsen fortalte om sin idé til atomkraft i en byhave i Aarhus, mens Stine Brochmann Jørgensen reflekterede over atomkraftværker i Vestjylland. Fælles var deres fokus på balancen mellem natur og energiproduktion og på arkitekturen som en formidler mellem produktion og slutbruger.

“I Danmark er vi præget af en ’not-in-my-backyard-tankegang’, men vi er også stolte over vores grønne energiproduktion. Vi er gået fra at bo tæt på de anlæg, som leverer vores strøm, til at energiproduktionen er blevet en usynlig kraft, som kommer ud af kontakterne, uden at vi har begreb om, hvad det betyder for landskaberne længere væk fra de store byer. Vi skal arbejde for at få menneskets tilstedeværelse ind i energiproduktionen,” sagde MAA Stine Brochmann Jørgensen blandt andet.

“Vi skal arbejde for at få menneskets tilstedeværelse ind i energiproduktionen”

Stine Brochmann Jørgensen, arkitekt MAA, Schønherr

Et større fokus på naturhensyn, arkitektur og design kan være nøglen til at få borgerne med på omlægning til grøn energi, lød det bl.a. fra kommunikationsdirektør i Andel Rikke Harbo Trikker.

Natur og arkitekturen er nøglen til at elske energilandskaberne

Arkitektens chefredaktør Martin Keiding var moderator for konferencen, og det var også ham, der modererede den afsluttende debat med kommunikationsdirektør i Andel Rikke Harbo Trikker, partner i Arkitema John Strandfelt og institutleder med mere på Det Kgl. Akademi Natalie Mossin. De tre eksperter drøftede de komplekse krav og ønsker til landskabsanvendelse.

John Strandfelt påpegede, at store energianlæg ofte er mest økonomisk bæredygtige, men kræver langsigtet planlægning. Rikke Harbo Trikker fremhævede, at lokal modstand er en stor udfordring, men at arkitektur, design og integration af naturhensyn kan være nøglen til at få borgerne med. Og Natalie Mossin understregede arkitekters vigtige rolle i at fremme gode teknologiske løsninger i energikapløbet.

Debatten slog til tider gnister, og flere konferencedeltagere bød ind undervejs. Mange betonede behovet for nationalt mod og en sammenhængende planlægning på tværs af kommunegrænser. De understregede, at fremtidens energianlæg skal tænkes som en del af landskabet og bymiljøet, hvor både æstetiske og funktionelle aspekter tages i betragtning. Rikke Juul Gram, Schønherr, lagde vægt på, at der brug for en større national samtale og opfordrede til at se nærmere på internationale eksempler, hvor dårlig planlægning har ført til konflikter og mislykkede projekter.

Prisopgave blev et bud på fremtidens bæredygtige byggepraksis

Konferencen sluttede med højlydte klapsalver og kåring af vinderne af Arkitektforeningens årlige prisopgave Udsyn 2024. ”Genanvendelsens praktik” var overskriften for opgaven, som blev vundet af de to stud.arch.MAA’ere Cecilie Morsbøl og Thelma Slaatto for deres idé ”Fra betonfragment til byggesten. De to prismodtagere gik på scenen og præsenterede projektet, som forvandler betonaffald til æstetiske og funktionelle byggeklodser – og viser vej til en mere bæredygtige byggepraksis.

Samtidig blev der uddelt rosende omtale til forslagene ”Grønlands adaptive kulturarv” af Frederik Arqaluk Rosing og The Trunk and Beyond – Re-Claim” af Alex Quach, Frederik Ankjær Normann Pedersen og Victor Nyland Poulsen.

Læs mere om projekterne her

Diskussionen fortsætter

Konferencen satte ord på de mange forskellige facetter af den grønne omstilling og energianlæggenes rolle i fremtidens landskab, og de store udfordringer og muligheder, der ligger i at integrere vedvarende energi i både by og landskab. De mange oplæg understregede behovet for en helhedsorienteret tilgang, hvor arkitektur, æstetik og planlægning går hånd i hånd med teknologisk innovation og politisk mod. De gode løsninger har vi ikke endnu, men diskussionen fortsætter.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +