Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/aerespris-til-to-visionaere-bygherrer/
Friluftsskolen. Facaden mod syd med kuberne i stueetagen har direkte adgang til det fri. Arkitekt: Nøhr og Sigsgaard. Foto: Laura Stamer
Alt for mange steder bliver gode bygninger revet ned for at gøre plads til nye. Men i dag ved vi, at bygninger og byggeri står for mindst 30 procent af det samlede klima-aftryk og 35 procent af det samlede affald herhjemme. Derfor er der behov for, at både offentlige og private bygherrer for øjnene op for potentialerne i de bygninger, der allerede står. Det ønsker Arkitektforeningen at sætte fokus på med uddelingen af bygherreprisen Æreskalejdoskopet, som i år uddeles til to bygherrer, som har haft netop det.
Friluftsskolen. Facaden mod syd med kuberne i stueetagen har direkte adgang til det fri. Arkitekt: Nøhr og Sigsgaard. Foto: Laura Stamer
Kvaliteten kan være svær at se med det blotte øje, når man står over for en forfalden bygning, der er ramt af vind og vejr – og måske har været forsømt i mange år. Men mange af disse bygninger gemmer på både arkitektoniske og bygningsmæssige værdier, og i de fleste tilfælde er det kun fantastisen og budgettet, der sætter grænserne for, hvordan de kan forvandles til nutidige udtryk og behov. I nogle tilfælde skal der dog særlige teknikker og forhandlinger til – for eksempel når der er tale om fredede bygninger, men også her er der mulighed for at transformere bygninger til nye formål. Begge dele findes der rigtig gode eksempler på, og dem skal vi have frem i lyset, mener Arkitektforeningen.
”Vi står i en af de værst tænkelige kriser lige nu, hvor det er helt afgørende, at vi får reduceret byggeriets store klimaaftryk. En af vejene dertil er, at vi bygger langt mindre nyt og bliver langt bedre til at renovere, transformere og bygge videre på det eksisterende. Det kræver en ny måde at tænke på, når behovet for en bygning opstår. Og det kræver, at vi tænker: ”bevar”, før vi tænker: ”riv ned”. At vi tager ansvar og ser på værdien af det, vi allerede har. Det vil vi gerne inspirere til ved at hylde nogle af de bygherrer, der har valgt at gå den vej”, siger Johnny Svendborg, forperson i Arkitektforeningen.
I år tildeles Æreskalejdoskopet til to bygherrer, som har stået bag to meget forskellige transformationer, nemlig Friluftsskolen på Amager – en offentlig fredet bygning, og Ørsteds Haver – en privat beboelsesejendom på Frederiksberg.
Friluftskolen er oprindeligt tegnet af arkitekten Kaj Gottlob i 1938 og blev tidligere brugt som en såkaldt ”svagbørnsskole”, men i mange år har den fredede bygning stået noget forsømt hen. I dag danner den en ny og smuk ramme om skolelivet for børn med bevægehandicap og andre udfordringer.
Æreskalejdoskopet er Arkitektforeningens bygherrepris, som kan tildeles offentlige og private bygherrer. Prisen uddeles hvert år den 21. november på foreningens stiftelsesdag. I 2021 gik Æreskalejdoskopet til Bygningsstyrelsen for Arkitektskolen Aarhus, og I 2020 gik prisen til Odense Kommune for Thomas B. Thriges Gade.
Æreskalejdoskopet tildeles ved Arkitektforeningens bestyrelses beslutning efter rådslagning med udvalg bestående af Johnny Svendborg, forperson i Arkitektforeningen, Ida Lindberg, næstforperson i Arkitektforeningen, Martin Keiding, chefredaktør på fagbladet Arkitekten og Rikke Juul Gram, faggruppeleder af Akademiraadets arkitektsektion.
Friluftskolen er et eksempel på et fredet hus, som er mere end ’blot’ restaureret. Således er centrale dele af den gamle skolebygning fra 1938 nænsomt restaureret samtidig med, at dele af den fredede bygning er transformeret til nye fællesrum, som går op i en højere enhed med bygningens oprindelige arkitektur. Gennem et omfattende arbejde med at udrede bygningens oprindelige tilstand samt forhandlinger om mulighedsrummet mellem arkitekter, bygherre og fredningsmyndighed er det lykkedes at bevare en smuk bygning og samtidig give den en ny funktion, der dækker et nutidigt social funderet behov i samfundet.
Johnny Svendborg, forperson for Arkitektforeningen
Transformationen af beboelsesejendommen Ørsteds Haver er et smukt og inspirerende eksempel på, hvordan nedslidte beboelsesejendomme fra 1960erne og 1970erne kan transformeres til glæde for beboere og forbipasserende. Med beskedne midler er det arkitektoniske niveau og fællesskabet i Ørsteds Haver øget betydeligt gennem en nytænkende og bæredygtig tilgang til renovering af bygningens facade. Gentænkningen af svalegangen med de nye private, glasinddækkede terrasser på ydersiden har forvandlet den upopulære altangang til anvendelige fællesarealer, der styrker mødet mellem beboerne. Og de nye lukkede terrasser har udvidet boligerne med ekstra arealer, som samtidig er kilde til et passivt varmebidrag. Således bidrager transformationen på fornemmeste vis både til en social og miljømæssig bæredygtig omstilling.
Teksten fortsætter under billederne.
Begge transformationer er et resultat af tæt samarbejde og dialog mellem ambitiøse bygherrer og arkitekter – og ikke mindst Slots- og Ejendomsstyrelsen, som har spillet en central rolle i transformationen af Friluftskolen.
Friluftsskolen
Bygherre: Københavns Kommune ved Byggeri København
Arkitekt: Kaj Gottlob – transformation ved arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard
Opført: 1938
Renoveret: 2021
Læs mere om Friluftsskolen i fagbladet Arkiteken.
Se video om restaureringen af Friluftsskoen – en samtale med MAA Jacob Ingvartsen og MAA Martin Keiding, chefredaktør på fagbladet Arkitekten.
Ørsteds Haver
Bygherre: 872 E/F H. C. Ørsteds Vej 25-27
Arkitekt: Tegnestuen LOKAL
Opført: 1968
Renoveret: 2020
Læs mere om Ørsteds Haver
Se video om Ørsteds Haver, produceret af Renoverprisen 2021.
Arkitektforeningens bygherrepris – siden 1979
Læs mere her