Reportage: Architects Declare vil samle faget om klimahandling nu

”Vi står i en ’triple planetary crisis’ med klimaforandringer, tab af biodiversitet og massiv forurening. Som branche bidrager vi i stor stil til krisen, men alligevel fortsætter næsten alle med at tegne og bygge, som vi plejer. Så det er på høje tid, vi erkender, at det, vi gør hver især, har betydning.”

Den brændende platform er til at få øje på, da Martha Lewis, Head of Materials hos Henning Larsen, sparker første møde for den danske udgave af det britiske initiativ, ’Architects Declare’, i gang.

I 2019 gik 81+ danske underskrivere sammen om at udvikle fælles løsninger for en radikal CO2-reduktion og reetablering af biodiversitetstab i Danmark, men på grund af corona finder første møde først sted her en mørk novemberdag knap to år senere.

Som Martha Lewis slår fast, taler de deprimerende tal for byggeriets enorme bidrag til krisen for sig selv. Men skal man tro 95 procent af verdens førende klimaforskere, er det lige nu, vi stadig har en mulighed for at bremse eller forsinke udviklingen, siger hun og banker samtidig en pæl igennem drømmen om, at teknologiske landvindinger kan redde menneskeheden fra sig selv.

Selv verdens største anlæg til CO2-fangst – det imposante Orca på Island – suger blot 10 tons ud af atmosfæren hver dag. Ifølge fagbladet Ingeniøren svarer det til den årlige udledning fra cirka 800 biler, eller som Martha Lewis udtrykker det:

”Ingenting”.

Less is more – helt bogstaveligt

Med ’Architects Declare’ anerkender en række tegnestuer, at krisen er menneskeskabt og reel og forpligter sig til handling, men initiativet er båret af ildsjæle i de enkelte organisationer, så hvordan kommer vi fra snak til handling?

Støtter man op om erklæringen, siger man også ja til at skabe opmærksomhed om det akutte behov for at bygge og tænke anderledes – i hele byggeriets værdikæde. Til at udvikle principper til at måle på branchens succes og dele viden, forskning og løsninger. Til at minimere og evaluere på projekters klimaaftryk. Til at tænke i livscyklus, holdbarhed og optimering af materialeforbrug. Og ikke mindst til at minimere de enorme mængder af byggeaffald, som hober sig op på lossepladserne.

Kogt ned betyder det, at less is more i den mest bogstavelige forstand, som Jacob Blak Henriksen, bæredygtighedschef hos Cobe, siger:

”Jeg blev færdig som arkitekt i 2002, og det mindset, vi havde dengang, hvor arkitekturen ikke kunne blive stor og spektakulær nok, er ikke længere gangbar,” siger han og uddyber: ”Som arkitekter har vi to vigtige roller: Vi skal både designe og målsætte for at sætte den negative udvikling i stå og til fremtidens ændrede levebetingelser.

Artiklen fortsætter længere nede

At udviklingen går for langsomt, og at der er behov for radikal handling, kan Signe Sand skrive under på. Hun kommer fra Rådet for Grøn Omstilling, er uddannet arkitekt og har en fortid som aktiv i byggeriudvalget under Den Grønne Studenterbevægelse. Byggebranchen er et godt eksempel på, at klimakrisen er et strukturelt problem, der kræver strukturelle løsninger, men arkitekter kan også hjælpe udviklingen på vej i det daglige arbejde, mener hun:

”Ved at genanvende eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt, vælge de rette materialer og optimere på brugen af dem og ved at opfordre bygherrerne til at bygge meget mindre end i dag – og nogle gange måske til slet ikke at bygge.”

“Ikke en snakkeklub”

Tilhørerne sidder spredt i lokalet, hvor deltagere fra mindre tegnestuer og vækstlagstegnestuer tilsyneladende er dem, der er flest af. Ved bordene rundt omkring i lokalet er diskussionerne om, hvordan initiativet nu kommer videre båret af en iver efter at komme i gang.

”Det må ikke blive en snakkeklub,” som en deltager siger.

En anden deltager er bekymret for at dele for meget ud af tegnestuens hovedstol:

”Selvfølgelig skal vi blive bedre til at dele ud af vores viden og metoder på tværs af faget, men det er måske nemmere, hvis man er en stor tegnestue. Som enkeltmandsvirksomhed er det sårbart at lukke andre ind i maskinrummet. Så jeg kunne godt tænke mig, hvis nogle af de store gik foran.”

Og en tredje:

”Vi skal blive ved at mødes i et større forum på tværs af fagligheder, så vi ikke sidder i hver vores arbejdsgruppe og borer os ned i én specifik problematik. Jeg er landskabsarkitekt, og vi taler om biodiversitet hver eneste dag på tegnestuen. Når jeg er her i dag, er det fordi vi bliver nødt til at arbejde på tværs af vores forskellige perspektiver og fagligheder. Og det gør vi kun, hvis vi også mødes i et større forum.”

Justine Bell, der er arkitekt MAA, partner i Djernes & Bell og medlem af initiativets styregruppe, byder ind med det, der også bliver dagens sidste ord:

”Den måde vi designer, disponerer og udvælger materialer på, skal sættes i spil helt tidligt i byggeprojekterne for, at vi kan minimere påvirkningen på vores miljø. Vi er rigtig mange, der gerne vil forandring. Så vi skal samle faget, forbrugerne, bygherrerne og beslutningstagerne. Og vi skal ikke kun snakke med hinanden, men åbne op og invitere andre med. Potentialet er der – men alle skal være med til at løfte.”

Hele landet

Næste dag uddyber Justine Bell over telefonen:

”Når vi har valgt at være med til at starte initiativet i Danmark, er det fordi vi mener, der er brug for en fælles stemme. Som arkitekter skal vi definere konkrete løsninger, men vi skal også dele ud af vores viden og opfordre fx husejere til at bevare deres huse og træffe aktive valg, når de renoverer og bygger til,” siger hun og slår en streg under dét, der ifølge styregruppen er én af de vigtigste opgaver lige nu: Formidling. Det kræver en fælles platform til vidensdeling og en aktiv indsats for at holde samtalen i kog, fastslår hun:

”Jo bedre vi er til at formidle, åbne og tilgængeliggøre, des flere er vi til at løbe med bolden – og ikke bare i hovedstaden, vi skal ud i hele landet.”

Næste møde i Architects Declare Denmark finder sted i starten af 2022.