NYHED 18.08.19

Arkitekt er direktør i Rom

Arkitekt MAA og tidligere forskningschef på Arkitektskolen Aarhus Charlotte Bundgaard var ikke i tvivl, da hun fik muligheden for at søge stillingen som direktør ved det Danske Institut i Rom.

Cecilie Frydenlund Nielsen

Journalist

I begyndelsen af 1960erne købte hendes forældre og bedsteforældre et stykke jord i Italien og bygge et hus, hvor alle barndommens sommerferier siden blev holdt. Det blev begyndelsen på en livslang tilknytning til støvlelandet for arkitekt MAA og tidligere forskningschef ved Arkitektskolen Aarhus Charlotte Bundgaard, som til september tiltræder som direktør for Det Danske Institut i Rom.

“Hvis der var ét job i verden, som skulle rykke mig fra Arkitektskolen Aarhus, så var det det her job. Da jeg var helt nyuddannet arkitekt fik jeg et fire måneders ophold på Instituttet i Rom. Der fik jeg det godt og grundigt ind under huden og har lige siden synes, at det var et fantastisk sted. Og så er det jo også en drøm for mig at komme til at bo i Rom af alle steder,” fortæller hun.

Udover de fantastiske rammer instituttet tilbyder er det især konglomeratet af viden og aktiviteter, som konstant skabes af de mange forskere og kunstnere, der arbejder på instituttet i kortere og længere perioder inden for forskellige felter, som Charlotte Bundgaard glæder sig til at blive en del af og arbejde for at styrke.

“Det, instituttet står for nu, er jo ekstremt vigtigt at holde fast i. Både at sørge for at stipendiaterne får arbejdsro, mulighed for fordybelse og udveksling af viden og samtidig gøre huset aktivt udadtil og styrke det kulturelle forhold mellem Danmark og Italien gennem forskellige samarbejder. Det er vigtigt at have et rum, hvor dygtige forskere og kunstnere kan komme ned og lave et værdifuldt stykke arbejde, fordi det er noget af det, som vores samfund er dybt afhængigt af,” fortæller Charlotte Bundgaard.

 

Cecilie Frydenlund Nielsen

Journalist

Det Danske Institut i Rom

Instituttet blev oprettet i 1956 med sæde i Palazzo Primoli i via Zanardelli.

Siden 1967 har instituttet haft til huse i udkanten af Villa Borghese i et hus tegnet af arkitekt Kay Fisker.

“Det er vigtigt at have et rum, hvor dygtige forskere og kunstnere kan komme ned og lave et værdifuldt stykke arbejde, fordi det er noget af det, som vores samfund er dybt afhængigt af”

Charlotte Bundgaard, arkitekt MAA

Den arkitektfaglige bredde

Det er første gang siden starten af firserne, at en arkitekt kommer til at varetage rollen som direktør for instituttet i Rom. Charlotte Bundgaard håber, at hun med sin baggrund i arkitektfaget kan gøre instituttet endnu mere synligt i arkitektkredse, og at flere arkitekter vil tage initiativ til at lave arrangementer i instituttets regi.

“Min faglighed kommer uden tvivl til at spille en rolle, da det blik jeg har på tingene i høj grad stammer fra arkitekturfeltet. En vigtig rolle som direktør er jo selvfølgelig at sørge for, at hele den faglige bredde er tilstede på instituttet, men når vi arbejder med arkitektur, er vi også hele tiden i berøring med andre fagfelter for at hente viden ind, og her tænker jeg, at mit faglige ståsted kan være et godt anker til at samle de øvrige faggrupper. Der er løbende stipendiater på instituttet, der er arkitekter, men stedet kunne sagtens blive mere synligt i faget som helhed,” forklarer Charlotte Bundgaard og uddyber:

“Filologen, arkæologen, litteraten, historikeren og kunsthistorikeren har alle faglige perspektiver på den byggede verden – hvad er det for en fysisk manifestation vi ser, når vi betragter arkitektur, hvilke tanketraditioner og anskuelser ligger bag, hvordan har man arbejdet med skala, rum, materialer og konstruktioner og så videre. Her kan arkitekturen være et godt afsæt til at have tværgående diskussioner”.

Det Danske Institut i Rom. Foto: Carlsbergfondet

Lige før sølvbrylluppet

Det var ikke helt tilfældigt, at Charlotte Bundgaard søgte mod arkitektfaget. Hun er vokset op i et arkitekthjem, så tanken, om at hun også skulle have berøring med arkitektur i en eller anden form, var ikke ukendt for hende. I første omgang blev det dog kunsthistorien, der fangede hendes interesse. Efter et sabbatår i Italien, hvor Charlotte Bundgaard fik mulighed for at følge en række forelæsninger på universitet i Venedig, valgte hun at søge til Aarhus Universitet og tage bifag i kunsthistorie, inden hun senere skiftede til arkitektfaget.

“Jeg savnede det der med at skabe noget og samarbejde om at lave projekter. Men kunsthistorien har været med mig hele tiden og er – set i bakspejlet – en vigtig generator for, at jeg valgte at gå forskningsvejen. Det med at fordybe sig i historien, teorien og skriveprocessen er noget, jeg synes, er enormt spændende. Og på den måde har min tid på universitetet nok været med til at forme min vej ind i arkitektfaget,” fortæller Charlotte Bundgaard.

Da hun dimitterede fra arkitektskolen i 1992, var hun i en kort periode ansat på en tegnestue, inden hun blev hentet ind på arkitektskolen som timelærer. Nu forlader Charlotte Bundgaard Arkitektskolen Aarhus lige før sølvbrylluppet. I 24 år har hun undervist, forsket, været prorektor og senest ledet forskningen som forskningschef på arkitektskolen.

“På et tidspunkt traf jeg det aktive valg, at jeg gerne ville blive i det akademiske spor og dykke ned i forskningen. I de år, jeg har været på arkitektskolen, har jeg været i mange forskellige funktioner, som har gjort, at der næsten ikke har været to år, der har været ens. Og på den måde har det været meget stimulerende og fantastisk at være her,” siger hun.

Forskningens mange ansigter

Den dybe indsigt i forskningsverdenen kommer uden tvivl Charlotte Bundgaard til gode, når hun om lidt tiltræder som direktør på Det Danske Institut i Rom, hvor forskning er en helt central del af stipendiaternes arbejde. På Arkitektskolen Aarhus har hun arbejdet med et meget bredt forskningsbegreb, der strækker sig fra det videnskabeligt orienterede over ’research by design’ – hvor det er arkitektens egne metoder, processor og redskaber, der genererer viden – til den kunstneriske udviklingsvirksomhed.

“Jeg mener, at forskningen spiller en rigtig vigtig rolle for faget. Der bliver stillet mange krav til, at arkitekter kan begrunde og påvise effekten af det, de gør, og derfor er det også nødvendigt, at vi hele tiden udfordrer det, vi ved, skaber ny viden og udvikler os. På arkitektskolen strækker vi os over et bredt felt, hvor forskning kan antage mange ansigter. Det, at vi blandt andet bedriver forskning gennem arbejdet med fysisk materiale, er en vigtig dimension og måske også noget af det, som jeg kan bidrage med på instituttet,” fortæller Charlotte Bundgaard

I sin nye stilling som direktør kommer forskningen også til at spille en stor rolle for Charlotte Bundgaard selv, da en del af stillingen indebærer, at hun bedriver sin egen forskning. Spørger man hende, om hun kunne forestille sig at undvære forskningen som en aktiv del af sit arbejdsliv, er svaret da også klart nej.

“Det er rigtig vigtigt for mig, at jeg får rum til forskningen og selv være i gang. Det er jo også en måde, hvor jeg generer viden til de aktiviteter, der foregår på instituttet. Noget af det, der interesserer mig rigtig meget, er alt det, der findes omkring byggekultur. Hvordan forstår vi vores kulturarv? Hvordan arbejder vi med den i en balance mellem at have respekt for det eksisterende og bevidst brug af de materialer, teknologier og byggemetoder, vi har nu? Og her er Rom en guldgrube af eksempler, der viser, hvordan man – helt tilbage fra antikken – udviklede bygninger og genbrugte bygningselementer, og hvordan man i dag hele tiden arbejder med restaurering og transformation af både helt anonym hverdagsarkitektur og de store monumenter,” forklarer hun.

“Kulturfeltet kommer ofte under pres. Men det er nødvendigt, at vi har steder som instituttet i Rom, fordi den udveksling og formidling af viden, der skabes her, sætter aftryk både lokalt og internationalt”

Charlotte Bundgaard, arkitekt MAA

Kulturens betydning

Med den enorme viden, der hele tiden skabes på Det Danske Institut i Rom, bliver formidlingsarbejdet én af de indsatser, som Charlotte Bundgaard gerne vil have fokus på som direktør. Og det er en bred formidlingspalette, der skal i brug. Instituttet skal nemlig både kunne den dybe akademiske formidling af forskning og derudover gøre arbejdet synligt og håndgribeligt udadtil.

“Det er vigtigt, at instituttet er et åbent mødested for alle interesserede, både for fagfolkene og for de romere og danskere, der har lyst til at opleve, hvad der foregår. Samtidig er det også vigtigt at bevare instituttets styrke politisk set og vise, at der udvikles kvalitetsfuld viden og indsigt gennem forskellige aktiviteter og publikationer. Det er klart, at det kræver midler, at favne begge dele, men her må vi arbejde på at rejse eksterne midler til støtte af specifikke initiativer,” siger hun.

De kulturelle bånd mellem Italien og Danmark går langt tilbage, og Charlotte Bundgaard ser det som et stort privilegium, at båndene stadig plejes og udbygges. Instituttet er i kraft af sin placering midt i Rom, tæt på en række andre kulturinstitutioner og ambassader, en del af et stort netværk og samarbejder, som har kørt over mange år, og som ifølge Charlotte Bundgaard har stor betydning for forholdet mellem landene:

“Der sker en udveksling på mange planer mellem Danmark og Italien, og her det vigtigt, at den kulturelle stemme er lige så stærk som for eksempel den økonomiske. Kulturfeltet kommer ofte under pres. Men det er nødvendigt, at vi har steder som instituttet i Rom, fordi den udveksling og formidling af viden, der skabes her, sætter aftryk både lokalt og internationalt. Derfor er der også på et politisk plan en vigtig opgave i at sørge for, at instituttet bevarer den faglige tyngde og aktualitet, der altid har kendetegnet stedet”.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +