Arkitektfagene griber historisk chance for at forme fremtidens landskab

Af Emilie Koefoed, Dreyers Fond

Den Grønne Trepart vil forandre Danmark. Enormt. Over de næste 20 år skal lavbundsjorde tages ud, ny skov skal rejse sig, og tusindvis af hektar skal skifte hænder, fra intensivt landbrug til naturformål, gennem jordkøb, omfordeling og kompensation via Danmarks Grønne Arealfond.

Det politiske momentum giver en historisk chance for at gentænke landskabet. Og det kræver arkitektfaglighed. Københavns Universitet står i spidsen for et nyt projekt sammen med Arkitektforeningen, Danske Landskabsarkitekter og Dansk Byplanlaboratorium og støttet af Dreyers Fond. Projektet udmunder i en strategi for, hvordan landskabelige kvaliteter og landskabsfaglige kompetencer kan integreres i udviklingen af fremtidens landskab.

“Kampen om arealerne er i de seneste år intensiveret. Den Grønne Trepartsaftale vil øge presset yderligere, men vi ser aftalen som en enestående mulighed for at genbesøge det danske landskab og samtidig bidrage til, at vi når vores klima- og miljømål,” siger Ellen Braae, landskabsarkitekt MDL MAA og professor ved Københavns Universitet, som leder projektet.

Sted, form og sammenhæng

Projektet undersøger, hvordan arkitekternes viden kan sikre kvalitet og sammenhæng i landskaber, der står over for store forandringer. Det gælder især i den del af aftalen, der handler om skovrejsning. Her skal ét areal ofte løse flere opgaver: lagre CO₂, styrke biodiversiteten og skabe adgang til naturoplevelser. Det kræver løsninger, der både fungerer teknisk, respekterer stedets karakter – og skaber lokalt ejerskab.

Arkitekter kan bidrage med konkrete greb til at forme disse steder: med viden om æstetik og funktion, metoder til at inddrage lokalsamfundet og blik for, hvordan man skaber oplevelsesrige landskaber, der giver noget tilbage til dem, der bor der.

Projektet sætter dermed fokus på arkitektfagenes særlige evne til at forbinde sted, form og fællesskab – gennem bl.a. placemaking og borgerinddragelse. Grøn omstilling handler ikke kun om kvadratmeter og klimamål – men også om, hvordan Danmark kommer til at se ud og opleves.

Konkret hjælp til kommunerne

Foråret 2025 har budt på dybdegående interviews i otte kommuner – fra Lejre til Holstebro. Her har forskere talt med både politikere, embedsmænd og fagfolk. Hvad virker? Hvor opstår modstand? Hvordan spiller arkitektfaglighed ind i lokale prioriteringer? Det er spørgsmålene, som projektet nu samler svar på.

Resultaterne fra interviewene præsenteres på Byplanmødet i Vejle til oktober. Projektets endelige resultater bliver konkrete anbefalinger og en strategi.

‘Aftale om et grønt Danmark’ er den største og mest gennemgribende enkeltaftale i nyere tid og resulterer i de største forandringer af Danmarkskortet siden Landboreformerne. Bag forhandlingernes lukkede døre udspiller sig nu en stor regneøvelse. Med arkitekters input og med projektets strategi i hånden får både kommuner og beslutningstagere et konkret værktøj til at styrke kvalitet, lokalt ejerskab og æstetisk sammenhængskraft. Og til at sikre, at de grønne investeringer også sætter varige positive spor i det danske landskab.