To studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og én fra Arkitektskolen Aarhus er blevet hædret for deres særlige kreative talent og engagement i faget med Arkitektforeningens bachelorlegat 2020.
Illustration: Palmeolie Bygningen af Cathrine Roslyng Rasmussen, som modtager Arkitektforeningens bachelorlegat 2020 på Arkitektskolen Aarhus
Arkitektforeningens bachelorlegat 2020 blev i sidste uge uddelt til tre studerende fra henholdsvis Kunstakademiets Arkitektskole (KADK) og Arkitektskolen Aarhus, der har vist stor bredde i deres kreativitet og engagement i faget.
Arkitektstuderende har altid bidraget med nye kreative og inspirerende bud på, hvordan vi kan løse nogle af de udfordringer faget og samfundet står overfor. Det er en gave til arkitektfaget, fordi det styrker niveauet og evnen til at tænke nyt. En evne, der kun er blevet endnu mere vigtig i dønningerne på en pandemi, som endnu ikke har sluppet sit tag, og som kalder på forandring og fleksibilitet. Hvert år hylder Arkitektforeningen bachelorstuderende, der har formået at anvende deres kreative talent til fulde. I sidste uge blev én studerende fra Arkitektskolen Aarhus og to studerende fra KADK hædret for deres innovative løsninger på aktuelle problemstillinger, deres blik for arkitektonisk kvalitet og æstetik samt deres evne til at samarbejde og styrke faget gennem nysgerrighed og lyst til diskussion.
Stud.arch. Cathrine Roslyng Rasmussen modtager foreningens bachelorlegat i Aarhus for sit projekt ‘Palmeolie Bygningen’, mens stud.arch. Anna Hanghøj Iversen og Bulut Tümer Bursali modtager legatet i København for projektet ‘Et Hus til Kampe’. Hvert projekt modtager 15.000 kroner til brug til videreuddannelse eller studierejse.
Årets legatudvalg i Aarhus er meget imponerede over de gennemarbejdede projekter, de har modtaget i år, der både viser stor produktivitet og indbydende præsentationsteknikker. I samarbejde med Arkitektskolen Aarhus er tre studerende blevet indstillet til bachelorlegatet. For dem alle gælder det, at de er nysgerrige og diskussionslystne i forhold til arkitekturen. Legatet tildeles Cathrine Roslyng Rasmussen, der med udgangspunkt i Sydhavnskvarteret i Aarhus har skabt et multifunktionelt bofællesskab gennem en transformation af Palmeolie Bygningen.
“Cathrine Roslyng Rasmussen har under udarbejdelsen af sit bachelorprojekt været nysgerrig, diskuterende og producerende samt holdt fast i diskussionen med sine medstuderende trods udfordringer i forbindelse med dette forårs særlige omstændigheder. Selve projektet bevæger sig fra den helt store skala over bygningsprogrammering ned til stillingtagen til bygningernes materialitet. Dette sker på en yderst overbevisende og let aflæselig måde, hvor man kan mærke arkitekturen,” lyder det i begrundelsen fra lokalledelsen i Arkitektforeningen Østjylland.
I Arkitektforeningen ønsker vi at hædre studerende, som gennem deres arbejde har været med til at styrke det faglige niveau på uddannelsen, og som har været til inspiration for deres medstuderende. Derfor uddeler vi hvert år et bachelorlegat til studerende, der har vist en særlig bredde i deres kreative talent.
Arkitektforeningens bachelorlegat tildeles én eller flere bachelorstuderende, der i deres studie har udvist en evne til proces, samarbejde og kreativitet.
Legatet er på 15.000 kroner og uddeles på henholdsvis Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus.
Legatet skal anvendes til videreuddannelse eller studierejse.
Illustration: Detalje fra Palmeolie Bygning, hvor generationer mødes på tværs, af Cathrine Roslyng Rasmussen
Illustration: I programmet opstiller Cathrine Roslyng Rasmussen intentioner for et multifunktionelt bofællesskab i en intim urban kontekst
‘Palmeolie Bygningen’ skaber samspil mellem daginstitution, familieboliger og seniorboliger i mange spændende rumlige sammenstød, der gør projektet nyskabende i forhold til de nye livsbekræftende møder, der skabes her mellem generationer. Legatudvalget fremhæver netop det valgte rumprogram og differentieringen i boligtyper som noget, der gør projektet særligt interessant og innovativt. Samtidig betones den insisterende æstetiske tilgang til bygningstransformation, som får projektet til at emme af arkitektonisk kvalitet.
Arkitektforeningen bachelorlegat handler ikke kun om det endelige resultat, men i lige så høj grad om at fremhæve studerende, der gennem studiet også har udvist en evne i forhold til proces og samarbejde. Også her fremhæves Cathrine Roslyng Rasmussens lyst og vilje til at diskutere arkitektur og udvikle idéer – også under forårets samfundsnedlukning, hvor hun har insisteret på at fortsætte sparring med sine medstuderende digitalt.
I Købehavn havde lokalledelsen i år valgt at nominere fem nyskabende projekter med stærke personlige stemmer. Projekterne imponerede dommerne med deres høje kvalitet samt programmatiske, tematiske og kunstneriske bredde, der gav anledning til mange spændende diskussioner og fornyet optimisme på fagets vegne. Bachelorlegatet går i år til Anna Hanghøj Iversen og Bulut Tümer Bursali, der med en historisk og aktuel hyldest til arbejdernes kamp og demokratiet har skabt et socialt rum for ytring, diskussion, debat og forhandling.
Imaginær kontekst. Model af samtegningen, skalaløs, af Anna Hanghøj Iversen og Bulut Tümer Bursali. Form og figur fremhæves for at undersøge og genskabe strækningens karakter.
‘Et Hus til Kampe’ af Anna Hanghøj Iversen og Bulut Tümer Bursali. Foto af 1:100 model. Ytringens rum bag det lilla felt i facaden kan herigennem åbne op og henvende sig mod gaden.
“I Anna Hanghøj Iversens og Bulut Tümer Bursalis projekt ‘Et Hus til Kampe’ ligger det kunstneriske niveau i top og processen er taget seriøst, fremhæves tydeligt og skinner igennem i det endelig materiale. Samtidig er det et projekt, der formår at læse og forstå det sted, det placerer sig i, og synliggør stedets historie på en usentimental og legende facon,” lyder det i begrundelsen fra lokalledelsen i Arkitektforeningen København.
‘Et Hus til Kampe’ skaber et demokratisk samlingssted på Old Kent Road i London. Projektet finder både inspiration i bygningens tidligere funktion som pub og bokseklub, der i 1950’erne og 1960’erne var scene for et socialt fællesskab, og i gadens fragmenterede og karakterløse udtryk. I bygningen kan lokale borgere mødes om kampen – både den verbale og den fysiske – og dermed bliver der skabt et nyt samlingssted med fokus på demokrati og fællesskab.
