En skole helt i træ

”Uanset hvem der træder indenfor på skolen, er træet det første, de kommenterer. Træet er iøjnefaldende og overraskende, fordi vi har brugt det på en anden måde, end de fleste er vant til at se. Træet er varmt, venligt og imødekommende. Det kan både bære, være robust og se smukt ud og kræver ikke behandling for at fremstå flot. Træet er nok i sig selv.”

Ordene er Pernille Svendsens, arkitekt MAA og associeret partner i Arkitema, og bygningen, hun taler om, er Erlev Skole i Haderslev. Skolen er Danmarks første træskole, og for nylig blev den udpeget til årets skolebyggeri af en fagjury og via en offentlig afstemning.

En søjleskov i træ

Idéen om at opføre en skole i helt træ var ikke på tegnebrættet fra starten, men opstod efterhånden som arkitekterne dykkede ned i konkurrenceprogrammet og brugernes input. På Erlev Skole tror man på aktivitetsbaseret læring, og fokus er på leg, bevægelse, sundhed og natur. I stedet for traditionel klasseundervisning bliver de godt 500 elever fra 0.-6. klasse undervist i årgangsbaserede afdelinger. Alt dét skulle arkitekturen understøtte, forklarer Pernille Svendsen:

”Skolen er tegnet indefra og ud. Så det første, vi gjorde, var at eksperimentere med rumstørrelser i forhold til de funktioner, der var brug for. Vi startede med at lægge et puslespil og kunne hurtigt se, at rummene passede ind i en grid-struktur, og dér opstod idéen om at rejse en søjleskov i træ med bjælker imellem. På den måde kunne rummene være, hvor det skulle være, og vi kunne skabe forskellige typer af læringsmiljøer.”

I den færdige skole er barndommens velkendte klasselokaler erstattet af såkaldte aktivitetszoner. Adskilte faglokaler er afløst af ét stort multifunktionelt rum, hvor forskellige kreative fag kan skabe synergi til hinanden.

Gennem de store vinduesparter kan eleverne se ud på landskabet, som bliver vildere og mere naturligt jo længere, man bevæger sig væk fra skolen. Fællesarealer omfatter café og en læringstrappe, hvor eleverne samles om morgenen. Og i lukkede lokaler og små huler kan de elever, der har brug for det, finde ro.

Så meget træ som muligt – men ikke for enhver pris

Efterhånden som projektet tog form, vandt træet indpas. ”Vi ville bruge så meget træ som muligt, men materialevalget skulle også give mening og være fornuftigt. Det var ikke træ for enhver pris,” pointerer arkitekten.

Den udvendige konstruktion er udført i accoya-træ, som er bæredygtighedscertificeret, holdbart og har den fordel, at det ikke kan fordøjes af microorganismer. Kebony er anvendt til vinduerne, og bygningen har fået et ekstra lag i limtræ, som er modstandsdygtigt over for brand, og steder med risiko for vinkelsmitte er brandimprægneret. Da al undervisning sker i stueplan, var det nemt at skabe flere flugtveje.

Men ikke alle udfordringer har været lige nemme at løse. Undervejs er viden om træbyggeri indhentet fra svenske og norske kollegaer, men klimaet er anderledes i Danmark, og derfor kunne erfaringerne ikke oversættes 1:1.

Pernille Svendsen: ”Det regner meget i her i landet, og vandet får træet til at udvide sig. Overdækning er dyrt, så derfor gjaldt det om at lukke byggeriet af hurtigt som muligt, så træet kunne nå at tørre ud, inden vi kunne komme i gang med resten.”

Man sætter sig, hvor man vil

Også indenfor dominerer træet som materiale, som overvejende er af krydsfinér. Her høje træpaneler. Læringstappen flankeres af trælameller. Køkkener, nicher, huler og hemse er alle udført i træ. I stedet for bløde lofter er der brugt træbeton overalt, bortset fra hen over det indvendige skoletorv, hvor et kolossalt listeloft breder sig. Og alt sammen er det med til at give en god akustik og skabe skole, som afviger fra det velkendte institutionelle look, de fleste af os er vokset op med, som Pernille Svendsen forklarer.

Kommunen har stået for indkøb af inventar, som er holdt i træ og nordiske farver. På den gamle skole havde eleverne taget billeder af de steder, de bedst kunne lide at opholde sig – og det var sjovt nok sjældent på deres plads. Ud fra devisen om, at den næste stilling er den bedste, er der ingen faste pladser, og der er ikke stole nok til alle. Man sætter sig, hvor man har lyst; i siddegrupper, på taburetter, i huler eller på trappen.

Arkitekturen hjalp pædagogikken på vej

I Haderslev Kommune er man glade for den ny Erlev Skole. Kasper Mikaelsen er afdelingsleder i Anlæg og Ejendomme og har ledet projektet, som har krævet massiv involvering af byråd og brugere, siden de første tanker blev tænkt for syv år siden. ”Demokrati tager tid,” som han siger over telefonen fra Haderslev.

Skolen åbnede i december 2020, men ikke alle var på forhånd lige begejstrede for de pædagogiske visioner og nye rammer. ”I starten var lærere og pædagoger bekymrede for at skulle undervise på tværs af årgange og ikke i klasser, men i dag udtrykker mange, at de er begejstrede og lettede over, hvor godt det hele fungerer. Her har arkitekturen hjulpet pædagogikken på vej,” siger han.

“Alle var helt solgt”

Bygningens grid-struktur skaber  fleksibilitet og giver mulighed for at ændre på rumfordelingen, når nye pædagogiske krav og fagstrukturer kommer til. ”Verden forandrer sig jo,” siger Kasper Mikaelsen og nævner som eksempel, at hverken træbyggeri eller CO2-regnskaber stod øverst på agendaen, første gang projektet blev præsenteret.

”Dengang havde vi fokus på tilbagebetalingstid og energiforbrug, så det var den fantastiske arkitektur, snarere end klimaaftrykket, der bar projektet igennem. I dag fylder bæredygtighed, indeklima og klimaftryk mere og mere. Så vi er bestemt meget positive over for, hvad træbyggeriet kan.”

Og det er ikke så lidt. Spørger man både arkitekt og kommune er resultatet en skulpturel, varm og imødekommende skole. En skole, som kan tåle at stå ude om natten og kun vil blive flottere med tiden, efterhånden som træet gråner. Fremfor alt ser eleverne ud til at trives. Og selv om dørene står åbne mellem de forskellige læringsmiljøer, er der en rolig stemning, fortæller Kasper Mikaelsen.

Under byggefasen inviterede han de håndværkere, der var med til at bygge, til at se en video ud fra tegningsmodellen og høre om projektet. Så de kunne se, at var med til at skrive historie:

”Alle var helt solgt. Og flere sagde, at hvis de selv havde gået på sådan en skole, havde de nok haft en bedre skoletid.”

Erlev Skole er kåret til ’Årets Skolebyggeri 2021 af Norhcon. Fagjuryen fandt vinderprojektet voldsomt overbevisende for dets flotte kobling mellem skolens pædagogiske værdier og de fysiske rammer. Læs mere om prisen her