Arkitektur der kan føles i kroppen

Den røde trappe levede et ganske glamourøst liv, i de år den stod midt i landskabet i Gl. Holtegaards barokhave. Her lagde den bl.a. trin til danseforestillinger, poesiaftener og koncerter. Fors Arkitekter var bag trappen, som oprindeligt kun skulle have stået i haven i et år. Men brugerne var så glade for den, at den blev stående i fem år, frem til efteråret sidste år. I dag afslører kun en cirkelformet jordplet, hvor den stod støbt.

Baroktrappe i pagt med naturen

Det er to år siden, Sofia Fors sidst har været her på Gl. Holtegaard, og det føles lidt vemodigt at se den bare plet.

”Det var fantastisk at se dengang, hvordan de fandt på at bruge den, både kunden og brugerne. Vi vil gerne skabe bygninger og landskaber med fleksibel brug, og det er sjovt, når man selv kan blive overrasket over, hvordan rummene bliver brugt,” siger hun.

Placeringen af trappen her midt i et bugtende stisystem i parken gjorde, at gæsterne blev ført hen og op ad trinnene og videre igen ad stien. Den cirkelformede trappe var en genfortolkning af baroktrappen og knaldrød på forsiden. Undersiden af trinnene var beklædt med et reflekterende materiale, som spejlede naturen omkring den.

”Vi ville maksimere interaktionen mellem haven og gæsterne og skabe et dynamisk spil, så når du bevæger dig rundt bagom, så forsvinder trappen i landskabet,” forklarer Sofia Fors.

Teksten fortsætter længere nede.

Skolen i skoven, skoven i skolen

Sofia Fors startede Fors Arkitekter i 2020 og har allerede en medarbejder ansat. I øjeblikket arbejder de i samarbejde med en finsk kommune på en urban skovskole i træ i Helsinki. Skolens areal er på knap 10.000 m2 og ligger midt i et parkområde.

”Vi binder park og stisystem sammen og inddrager naturen i bygningen, så når man går rundt på skolen, føler man næsten, at man går rundt i skoven. Man får en fornemmelse af, at man ikke ved, hvad der er ude, og hvad der er inde, og det er dét, der skaber synergi,” siger Sofia Fors.

I alle projekter arbejder de på at indpasse bygningerne i landskabet – om det så er urbane bymiljøer, små landsbyer eller åbent land.

“Vi vil bringe naturen ind i bygningen og bygningen ud i naturen. Vi prøver at lave projekter, der passer ind i deres miljø uden at skelne mellem bygning og landskab. Når jeg er interesseret i sammenhængen mellem landskab og bygninger er det nok også, fordi jeg interesserer mig for, hvordan man bevæger sig, og det er jo også at skabe forbindelser. Mange af vores projekter har meget at gøre med bevægelse og med at bruge rummet på nye måder,” fortæller Sofia Fors.

Skal føles rigtigt i kroppen

Sofia Fors rejser gerne langt for at opleve ny arkitektur. Hun har bl.a. været i Japan og Schweitz, og snart tager tegnestuen til Catalonien for at studere projekter af RCR Arquitectes, som også arbejder med forholdet mellem arkitektur og landskab.

”Jeg kan mærke flere år efter en studietur, at det har været virkeligt godt at have været der og oplevet det direkte. Det er noget helt andet at mærke det fysisk. Måske er der noget, du senere kan huske og kan bruge – noget materiale, du kommer i tanker om, fordi du har set det og rørt ved det selv,” fortæller hun.

Teksten fortsætter længere nede.

Sofia Fors, som før arkitektstudiet var moderne danser, søger også inspiration ved at tage til danseforestillinger – eller bare ved at gå rundt i byen og få inspiration af at se, hvordan folk bevæger sig, og hvordan de bruger rummet. Hun prøver altid at leve sig ind i brugernes oplevelse, når hun skitserer projekter.

”Det er svært at forklare, men det er, som om at det skal føles rigtigt i kroppen, også når man tegner noget. Det plejer at være et godt tegn, hvis jeg selv kan leve mig ind i og mærke, hvordan den her bygning skal bruges,” siger hun.

Projekter for børn og unge

Skoleprojektet og det gode samarbejde med kommunen i Finland har givet Sofia Fors endnu mere lyst til at arbejde på offentlige projekter – gerne for børn og unge.

”Det mest interessante er, når man arbejder med en kompleks grund eller et komplekst program, hvor der er mange involveret. Nu har vi arbejdet meget med børn og unge, og det er ret fantastisk at være med til at påvirke så mange børns indlæring og opvækst. Vi kan helt klart viderebringe vores erfaringer fra skole- og børnehaveprojektet,” siger hun.

Men andre kommunale projekter kunne også være spændende. Så længe Sofia Fors kan få lov at fokusere på samspillet mellem bygning og landskab, så gør det heller ikke noget, om det er i en pulserende storby eller ude på landet, siger hun.

”Det er ikke det vigtigste. Jeg synes også, det ville være spændende at arbejde med en lille landsby. Der kan naturen ofte være lidt mere nærværende.”