Bæredygtig udvikling kræver en kulturforandring

Branchen har længe været enige om, at vi skal bygge bæredygtigt, men det er som om, udviklingen har taget fart. Hvad er der sket?

“Erkendelsen af, at vi skal bygge bæredygtigt, er bygget op over flere år. Vi har debatteret CO2, klimatilpasning og verdensmål. Bynatur og biodiversitet betyder stadig mere. Der er eksperimenteret med materialer og nye metoder, og vi bliver hele tiden klogere. Branchen er ambitiøs og har været det længe, og vi ser nu, at begyndende statslige reguleringer og lovkrav kommer til. Men når det er sagt, skal der meget mere til, hvis vi for alvor skal have udviklingen til at accelerere.”

Hvad gør Arkitektforeningen for at hjælpe udviklingen på vej?

“Vi er overbeviste om, at der er brug for en gennemgribende kulturforandring i hele byggebranchen, og at den kulturforandring skal kunne ses og mærkes på arkitekturen. Bæredygtighed må aldrig reduceres til noget, der kun kan vejes og måles, så det kæmper vi for behind the scenes. For eksempel spiller vi en aktiv rolle i stærke branchenetværk, som har til formål at påvirke det politiske system, og her er vi enige om, at ambitionerne skal løftes markant. I vores politiske arbejde er vi løbende i tæt dialog med politikere og embedsværk om byggelov og planlov. Vi mener, at de to lovkomplekser skal slankes og tænkes sammen, og vi ser meget kritisk på det nuværende bygningsreglement. Blandt andet fordi reglementets meget strenge krav til detailviden og dokumentation spænder ben for arkitekternes muligheder for at udvikle og eksperimentere med nye bæredygtige materialer og metoder.

Og derudover har vi skærpet vores fokus på bæredygtighed i uddannelsestilbud, arrangementer og kommunikation. Vi fremhæver nogle af de mange inspirerende projekter og gode eksempler på bæredygtige løsninger, som findes, og vi sørger for at skabe rum for diskussion og samtale om alt det, der er svært.”

Hvilke 3 nye tendenser tegner bæredygtighedsdagsordenen lige nu, som du ser det?

“For det første står vi på tærsklen til en revolution, hvor vi begynder at indse, at arkitektur ikke kun skal gavne mennesker, men skal udvikles i harmoni med alt, hvad der er levende. Der er stadig tale om en relativt ny tendens, som lige om lidt bliver en præmis for hele faget. Jeg synes, det er interessant, fordi en ny og mere holistisk tilgang til arkitekturen også er et opgør med hele den nordiske funktionalisme. I Danmark er vi vant til at sætte mennesket i centrum for arkitekturen, og det er vi blevet internationalt anerkendt for i årtier. Nu skal vi arbejde anderledes, og det kommer til at forandre alt.

For det andet er der en voksende forståelse i både faget og samfundet af, at bæredygtighed er mere end miljø og klima. Social bæredygtighed har været underbelyst i faget i flere år, men det begynder at ændre sig nu, og det vil også afspejle sig i arkitekturen.

Og for det tredje begynder vi at se konturerne til en ny æstetik, som er drevet af, at vi skal genanvende langt flere bygninger og materialer, end vi gør i dag, om det så er plastikvinduer eller gulvklinker fra 1980’erne. Men vi skal gøre det på måder, som løfter arkitekturen i stedet for at trække ned. Det betyder, at vi arkitekter skal genopfinde vores traditionelle arbejdsproces – man kan ikke længere sidde på tegnestuen og tegne og planlægge, men må ud på stedet og bygge med det, der findes allerede. Det er der nogle, der gør allerede, og det er meget inspirerende at følge deres arbejde.”

Hvad skal der til, for at udviklingen rykker for alvor, og vi nærmer os noget, der minder om absolut bæredygtighed?

“Enten er et byggeri bæredygtigt, eller også er det ikke. Som fag og forening må vi ikke være med til at gradbøje begrebet eller bidrage til greenwashing – det har vi også forbrugerombudsmandens ord for. I stedet skal vi presse staten til at gå hurtigere frem, vi skal dele viden og erfaringer, og vi skal fremhæve alle de gode eksempler på bæredygtigt byggeri.

Det er også afgørende, at den enkelte arkitekt sørger for at dygtiggøre sig, så vi sammen kan hjælpe en større kulturforandring på vej. Et godt eksempel er LCA, som blev et lovkrav her fra 1. januar. Tidligere var LCA noget, man kun beskæftigede sig med i forskningen og i det eksperimenterende byggeri. I dag skal alle arkitekter forholde sig til metoden – men i fremtiden bliver den et magtinstrument. LCA bliver en central faktor i designet og får en kæmpestor betydning for arkitekturen. Derfor skal arkitekterne mestre disciplinen, både i den tidlige designfase og i dokumentationsfasen. Det skal vi understøtte som forening, og det gør vi i blandt andet i vores kurser og arrangementer.”

Og næste skridt for foreningen?

“Lige nu ser vi især frem mod juli måned, hvor vi er værter for UIA Verdenskongressen for Arkitekter. Her vil en masse indsigtsfulde mennesker fra hele verden mødes i København og diskutere bæredygtighed i alle dets aspekter. Når det hele er overstået, står vi som fag og branche klogere og nyinspirerede tilbage, og det vil også afspejle sig i foreningens arbejde fremover.”