Barriererne for kønsdiversitet er mere subtile i arkitektfaget

Kvinder i byggebranchen oplever ofte en maskulin jargon og omgangstone, som er svær at ”cope med”. Nogle steder er den direkte og bramfri, andre steder er den mere subtil i form af verbale og nonverbale handlinger, der tilsidesætter eller overser kvinderne og får dem til at føle, at deres værdier eller faglighed er mindre værd. Det er nogle af de konklusioner, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar kommer frem til i en ny rapport, der sætter fokus på diversitet i byggebranchen, og som er udgivet i dag, den 8. marts, på Kvindernes Internationale Kampdag.

Rapporten beskriver endvidere, at mange kvinder ”kæmper med at skabe respekt omkring sig selv” og føler, at ”de skal retfærdiggøre deres tilstedeværelse i hierarkiet ved at være særligt dygtige eller arbejde ekstra hårdt”. Det udmønter sig i en række ”coping strategier”, som hverken er til fordel for den enkelte eller virksomhederne.

Læs mere om rapportens konklusioner

Større diversitet skaber værdi på alle niveauer

Tallene vidner også om, at det ikke altid er lige nemt eller attraktivt at være kvinde i byggebranchen. FBSA’s rapport viser, at blot 9.5% af medarbejderne i byggebranchen er kvinder, og 9% af dem, der arbejder med ledelse i branchen, er kvinder*. Flere undersøgelser har imidlertid vist, at der ligger et stort uudnyttet potentiale i en mere ligelig kønsfordeling på alle niveauer – både i forhold til innovation, trivsel og virksomhedernes bundlinje. Derfor er der god grund til at se på, hvad der skal til for at skabe en mere mangfoldig kultur i byggebranchen.

Hvor trykker skoen i Arkitektfaget?

Kvindernes oplevelser af kulturen i byggebranchen er ikke knyttet op på fagligheder i FBSA’s rapport. Rapporten fremhæver dog, at det ofte er en ”lummer og sexistisk humor”, der indrammer omgangsformen på byggepladserne, hvor det som regel er mere subtile verbale og nonverbale omgangsformer, der gør sig gældende på kontorerne herunder tegnestuerne.

Ifølge Lone Feifer, som er leder af Sustainable Buildings i Velux Group og bestyrelsesmedlem i Arkitektforeningen, er det netop de usynlige strukturer, eller det hun kalder ”de ubevidste bias”, som vi skal have opmærksomhed på i arkitektfaget:

”Arkitektfaget har traditionelt set været mandsdomineret, og det præger stadig kulturen. Der er en tendens til, at vi – både mænd og kvinder – ubevidst knytter nogle særlige forventninger eller handlinger til kønnene, der er med til at fastholde rollerne og hierarkierne. Derfor er det vigtigt, at vi får sat ord på de dominerende værdier og omgangsformer, så det bliver muligt og legitimt at sige fra overfor dem.”

Usynlige strukturer holder kvinderne ude af topledelserne

Mette Lyng Hansen, direktør hos CF Møller København, og bestyrelsesmedlem i Arkitektforeningen er enig. Hun mener, at de usynlige strukturer har afgørende indflydelse på både kvinder og mænds mulighed for at udfolde deres talent herunder deres mulighed for at nå helt til tops:

”Topledelsen i de private tegnestuer er i overvejende grad befolket af mænd. Der skal bevidsthed, vilje og konkret handling til at ændre på det. Jeg konstaterer med glæde, at nogle tegnestuer er begyndt at udnævne flere kvindelige ledere, og jeg håber inderligt, at det vil inspirere til øget diversitet i faget. Metodisk frem for netværksdrevet rekruttering er et middel til øget diversitet, det udvider feltet af egnede kandidater, og hvis det kobles med viljen til også at tilvælge talentfulde kandidater, der ikke er identiske med topledelsen, er vi godt i gang med at understøtte diversitet.”

Ambassadørkorps skal bane vejen for forandring

Et af FBSA’s konkrete tiltag for at skabe større diversitet i byggebranchen er udpegningen af et ambassadørkorps, der består af 17 mænd og kvinder på tværs af branchen, herunder otte arkitekter.

Lone Feifer er en af dem. Som ambassadør har hun, sammen med Camilla van Deurs, stadsarkitekt i Københavns Kommune, rakt ud til 20 andre kvindelige ledere i branchen, som støtter op om tre anbefalinger fra FBSA’s rapport for at skabe en kulturel forandring:

Vi vil arbejde for større kønsdiversitet

• Vi vil fra vores respektive positioner sætte fokus på emnet, stille spørgsmål og belyse udfordringerne i projekter, på arbejdspladser, uddannelser og i debatten generelt.

Vi vil have kulturforandring

• Den dominerende omgangstone, jargon og værdier i byggebranchen er de maskuline; der skal være en mere differentieret kultur og måder at omgås hinanden på; sikre retningslinjer i forhold til håndtering af sexisme og krænkelser og sættes fokus på inkluderende kommunikation. Vi vil støtte op og sige fra.

Vi støtter op ved at give emnet opmærksomhed

• Det skal være i orden at sige fra og sige nej til upassende tilnærmelser og tiltaler, også på tværs og opad i hierarkier og uafhængigt af magtdistance.

Diversiteten skal også afspejle sig i arkitekturen

Partner i Vandkunsten, Søren Nielsen, er også en del af ambassadørkorpset. For ham at se, skal tonen og omgangsformen selvfølgelig være i orden, men han er særligt optaget af, hvordan magtstrukturen afspejler sig i formgivningen.

”I dag er der ca. lige mange kvinder og mænd i arkitektfaget, men de bygninger, vi tegner, afspejler stadig en umådelig maskulin formtradition med kubistiske, rationelle kasser. Hvis vi ikke laver om på det, så kommer arkitekturen ikke til at afspejle eller understøtte en øget kønsdiversitet”.

Som ambassadør for FBSA vil Søren Nielsen blandt andet være mere aktiv i debatten om diversitet i arkitekturen og formgivningen.

Læs hele rapporten: Vejen til større kønsdiversitet i byggebranchen

Note til de opgivne tal og FBAS’ rapport
*Tallene fra FBSA’ rapport er fra 2018. Det har vist sig, at FBSA’s analyse ikke tæller alle højt specialiserede vidensarbejdere med som arkitekter og ingeniører. Rapporten bygger på interviews og fokusgruppesamtaler med kvinder og mænd på medarbejder- og ledelsesniveau fra alle hjørner af branchen.