Brug arkitektur og planlægning til at skabe nye forbindelser til naturen

Af Niels-Christian Levin Hansen, formand for Friluftsrådet, og Johnny Svendborg, formand for Arkitektforeningen

Danskerne er vilde med naturen. Vi vil opleve, bevæge os, sanse og sanke. Interessen afspejler sig både i antallet af bookede overnatninger i det fri på en af Naturstyrelsens store lejrpladser (flere end 200.000 i 2019, hvilket er en fordobling i forhold til 2013). Spørger man direkte, som Friluftsrådet gjorde i marts 2021, svarer 40 procent af befolkningen, at de har opholdt sig mere i naturen under coronakrisen end før – og 86 procent af dem svarer, at det vil de blive ved med.

At flere søger mod naturen, er en positiv udvikling, som vi byder velkommen. Og uanset om man bor i byen eller på landet, skal naturen være for alle, for alle får glæde af den pause i hverdagen, som naturen giver os, uanset om vi vælger at dyrke yoga, mountainbike eller rollespil i naturen. Men vi ser også et behov for at skabe en god balance, så menneskers lyst til at være i naturen sker på en bæredygtig måde.

Det kræver først og fremmest mere natur, især tæt på byerne, men det er også afgørende, at naturen og menneskers brug af den får en endnu mere central betydning i arkitekturen, byplanlægningen og den fysiske planlægning af vores landskaber.  og der kan arkitektur og planlægning være den gode løsning.

Vi har tre gode bud på hvordan vi kan skabe forbindelser til natur:

1. Forbind byrummet og naturen

For det første skal vi udvikle byer med grønne og blå rum. Det er en nødvendig udvikling for at få flere borgere ud i byrummet, give plads til øget biodiversitet og udvikle vores byer i takt med klimaforandringerne. Og det er helt i tråd med regeringens udspil ”Tættere på – grønnere byer og en hovedstad i udvikling”, som lægger op til mere bynatur og flere byhaver, og som vi hilser mere end velkomment. Grønne korridorer og åndehuller i byerne giver mennesker plads til at være aktive, til at slappe af – til at trække vejret i en travl byhverdag.

Og mange kommuner er allerede i gang. Det gælder fx i Vejle, hvor naturen, klimaforandringerne og placeringen i den smukke Vejle Ådal, har inspireret landskabsplanen for Ny Rosborg – en kommende grøn og blå bydel med holme og lavninger og plads til natur. Men også en bydel, som skal understøtte et hverdagsliv i pagt med landskabet og inspirere til fællesskab, leg og bevægelse Målet er klimasikring, men med den rette planlægning kan borgerne få uendelig stor rekreativ værdi med i købet.

Artiklen fortsætter længere nede

2. Skab faciliteter og infrastruktur, som styrker forbindelser til naturen

For det andet skal vi sikre god adgang til den vilde natur, så der både bliver plads til vilde dyr og planter, stille naturbrugere og til de stadig flere danskere, som ønsker oplevelser og fysiske udfoldelser i det fri. Regeringens udspil om et net af naturstier er et vigtigt skridt på vejen, men ambitionen skal føres ud i livet, og vi skal sætte fokus på wayfinding og på at styrke infrastruktur og faciliteter i naturen.

Gode stier og ruter kan sørge for, at de besøgende inviteres til at lede uden om et sårbart fugleområde eller lade dem gå rundt om bronzealderhøjen i stedet for at trampe hen over den. Stedbaseret formidling kan gøre oplevelsen og forståelsen af naturen og landskabet endnu bedre undervejs. Og faciliteter og infrastruktur kan sikre, at vandrere, trailrunnere, ryttere og mountainbikere kan give den gas uden at komme i konflikt med vilde dyr, fuglekiggere og dem, der bare gerne vil gå en tur.

Ofte kan nænsomme arkitektoniske greb, som fx shelters, udsigtstårne eller gangbroer være med til at højne menneskets møde med naturen og tilbyde de besøgende nogle andre oplevelser, end dem, de ellers ville have fået. Et helt jordnært eksempel er de sydfynske shelters, hvor arkitekten bag ville skabe nye overnatningsmuligheder for sejlende i det sydfynske øhav. Her er der blevet overnatningsplads til familier og plads til våddragt og redningsvest i tørvejr. Disse shelters har været med til at tiltrække nye besøgende i naturen – ligesom det i øvrigt sker, når der åbner en ny sti eller rute, der forbinder et boligområde med den omgivende natur.

Andre steder kan arkitekturen være med til at understrege og iscenesætte naturen og landskabet ved at skabe en kontrast til eller være en markør i landskabet. Det er det allerede ikoniske Skovtårnet i Haslev et eksempel på.

Men uanset indgrebets størrelse og karakter er det vigtigt, at nye tiltag sker med indføling og forståelse, så de nye forbindelser også skaber sammenhæng, understreger og giver adgang – uden at skæmme eller på anden vis ødelægge det, man vil tilgængeliggøre.

Og så må vi ikke glemme, at den helt jordnære infrastruktur skal være i orden. Adgang til rene toiletter og tømte skraldespande er helt, helt afgørende, hvis vi skal have flere ud at gå i naturen og samtidig undgå, at brugte bleer, tomme juicebrikker og ispapir hober sig op i det fri.

3. Styrk forbindelserne til naturen i det åbne land

Endelig skal vi for det tredje arbejde mere målrettet på at skabe adgang til det åbne land. De seneste 50 år er op mod halvdelene af landets markveje blevet nedlagt. Det betyder, at de små veje, der forbinder landsbyer og ofte fører til skove, moser og strande, forsvinder. Og flere og flere steder oplever borgere i landdistrikterne, at det nærmest er umuligt at komme ud i landskabet.

Udfordringen kan ofte skabe konflikt i forholdet til den private ejendomsret, men der findes også gode løsninger: I dialog med lodsejerne kan der skabes muligheder for, at man kan gå langs diger, levende hegn, vandløb og bræmmer. Det er Spor.dk, det bedste eksempel på. Her anlægger landmænd trampestier i det åbne land. De navngivne vandreruter som Camønoen, Øhavsstien, Hærvejen og Troldhedestien er andre eksempler, og der er brug for mange flere af den slags initiativer, hvis naturen ikke skal være noget, man kigger på fra landevejen.

Lad os arbejde sammen

Med de tre konkrete redskaber i hånden – udvikling af grønne og blå byrum, fokus på wayfinding og infrastruktur i naturen samt bedre adgang til det åbne land – er blot nogle af de måder, vi kan skabe bedre vilkår for et moderne liv i pagt med den natur, vi udspringer af. Vi er klar til at arbejde sammen med kommuner og organisationer om at bruge de mange greb, som arkitekturen og den fysiske planlægning tilbyder til at komme videre.

Den 4. oktober holder hele verden Arkitekturens Dag – nogle tyvstarter weekenden før. I Danmark er temaet ’nye forbindelser til natur, og her kan man opleve nogle af de mange arkitektoniske nyskabelser, som hjælper os til at bo mere bæredygtigt, gardere os mod klimaudfordringer og passe bedre på naturen. Arkitekturens Dag tilbyder mere end 50 oplevelser rundt om i hele landet. Find det landsdækkende program på www.arkitekturensdag.dk