Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/byd-in-paa-prisopgaven-udsyn-2026-spor/
Arkitektforeningens årlige prisopgave Udsyn er udskrevet under temaet Spor. Opgaven tematiserer, hvordan arkitekturen ikke kun skal reducere sit aftryk, men også sikre, at de handlinger, vi foretager, skaber viden, skønhed og kvalitet for kommende generationer. Et let aftryk – et dybt spor. Deadline for deltagelse er den 16. februar 2026 og der er 75.000 kr. til vinderen.
Træstamme under nedbrydning. Spor fra andet end mennesker. Foto: Lærke Bjerg Poulsen
I Udsyn 2026 inviterer vi dig til at undersøge, hvordan arkitektur uundgåeligt sætter spor som tegn på liv, forandring og brug. Spor viser, hvilke steder i landskabet vi har sat pris på, hvordan vi har levet og arbejdet, hvilke materialer vi har brugt, og hvordan bygninger er blevet passet på eller forandret. Spor vidner samtidig om kulturelle, sociale og samfundsmæssige forhold – de er udtryk for vores værdier, vaner og prioriteringer. De kan være planlagte eller uventede, fejl eller tilfældige aftryk, som skaber nye retninger og nye spor.
Arkitektforeningens årlige prisopgave er en invitation til at udforske, hvordan arkitekturen både kan bevare, fortolke og sætte spor, og hvad det betyder for fremtidens bygninger, byer og landskaber.
Udsyn er en prisopgave, der udskrives af Arkitektforeningen. Hvert år efterlyser vi bud på, hvordan arkitektfaget kan bidrage til en udvikling mod en bæredygtig fremtid. Det vindende forslag tildeles en pris på 75.000 kr. Derudover kan priskomiteen vælge at give rosende omtaler.
Opgaven er formuleret af dette års vindere af Udsyn, Lærke Bjerg Poulsen, stud.arch. MAA og Frida Bjerg Poulsen stud.hort.arch.MDL i samarbejde med Arkitektforeningens direktør, arkitekt MAA Lars Autrup.
Lærke Bjerg Poulsen, stud.arch.MAA og Frida Bjerg Poulsen stud.hort.arch.MDL, vindere af Udsyn 2025
Opgaven lægger vægt på at skærpe blikket for, hvordan arkitektur sætter spor, og hvordan de kan tolkes, bevares eller forvandles til noget nyt. Vi ønsker forslag, der tager udgangspunkt i prisopgavens tema og undersøger spor i tid og sted, frem for at præsentere projekter, der er udviklet i andre sammenhænge.
Der skal derfor være en klar sammenhæng mellem dit forslag og opgavens spørgsmål:
Hent konkurrenceprogrammet nedenfor
Deadline for indsendelse af forslag er den 16. februar 2026.
Vi opfordrer konkurrencedeltagerne til at udforske tværfagligt samarbejde i besvarelsen. I hvert konkurrenceteam skal der dog være mindst ét medlem af Arkitektforeningen.
Følgende krav gælder for alle afleveringsformater: