NYHED 02.11.21

Byggesagspuklen skal ned i København

Ambitionen var en mere ensartet og effektiv byggesagsbehandling, men BR18 har indtil videre haft den modsatte effekt. Udfordringen mærkes overalt i landet og særligt i Københavns Kommune, som døjer med at få bugt med en massiv sagspukkel. Derfor har kommunen iværksat en handlingsplan, som skal gøre det nemmere at søge byggetilladelse og forenkle sagsbehandlingen. Så hvad er status, og hvad kan ansøgerne forvente? Vi har spurgt Rikke Sønderriis, områdechef i Center for Bygninger, Københavns Kommune.

København er en af de kommuner, hvor sagsbehandlingstiden for byggesager er længst. Kommunen ligger på en 87. plads ifølge DI.

Kontakt

Bent Outzen

Politisk konsulent

bo@arkitektforeningen.dk

I kølvandet på indførelsen af BR18, er bunken af byggesager vokset i kommunerne, og det samme gælder for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Udfordringerne blev grundigt afdækket allerede i 2020, da Trafik- og Byggestyrelsen udgav en rapport, som tog temperaturen på byggesagsprocessen efter BR18. Her var hovedkonklusionen, at det nye bygningsreglement hverken havde gjort det hurtigere eller nemmere at søge om byggetilladelse – og det er en konklusion, som stadig holder stik.

I København er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid således vokset markant, siden ændringerne trådte i kraft. Derfor vedtog kommunen sidste år en handlingsplan til at komme sagspuklen til livs, og i september 2021 fik området tilført yderligere 33 mio. kroner til at få has på bunkerne.

Så hvad er status, og hvad kan ansøgerne forvente fremover? Vi har spurgt Rikke Sønderriis, områdechef i Center for Bygninger, Københavns Kommune.

Hvad har implementeringen af BR18 betydet for byggesagsbehandlingen i København?

”Sat på spidsen kan man sige, at mens man før kunne søge byggetilladelse på en serviet, er det i dag blevet et speciale, som er uhyre komplekst at navigere i, også for professionelle. Både jeg og mange andre mener, at BR18 blev lanceret for tidligt, før vi var klar med vejledninger, og der er mange gråzoner og tvivlsspørgsmål, som vi løbende skal forholde os til i sagsbehandlingen.

Hvad er den store forskel fra før til nu?

“Tidligere kunne kommunens garvede arkitekter, ingeniører og konstruktører vejlede ansøgerne om, hvilke af bygningsreglementets kapitler, der var relevante for deres projekt. I dag er det omvendt. Nu skal ansøgerne selv komme med en redegørelse af, hvilke tekniske bestemmelser, byggearbejdet er omfattet af, og indplacere det i rette konstruktionsklasse og brandklasse. Og når byggeriet er afsluttet, indsender de dokumentation for, at der er overensstemmelse mellem ansøgningen og det færdige byggeri. Det kræver en stor specialviden, og vi ser desværre at op imod 60-70 procent af ansøgningerne har fejl. Det betyder, at vi skal gennemgå materialet for hver ændring  og det bliver ofte til mange gange.”

Hvilke andre udfordringer møder I i sagsbehandlingen?

”Nu, hvor byggesagsansøgerne selv skal indhente dokumentation fra en privat certificeret rådgiver inden for brand- og konstruktionsforhold, er manglen på rådgivere blevet massiv i hele landet. Det skaber selvfølgelig usikkerhed og frustration hos ansøgerne, når de ikke kan få en rådgiver, og det koster tid og penge.”

Artiklen fortsætter længere nede

Kontakt

Bent Outzen

Politisk konsulent

bo@arkitektforeningen.dk

Så meget er sagsbehandlingstiden for byggesager steget i København

Tallene nedenfor angiver, hvor meget den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i København er steget fra 2017 til 2021. Tal er angivet i kalenderdage.

Bemærk, at der er meget få sager i kategori 3. De travleste kategorier er nr. 5, 2 og 4. 2021 er foreløbige tal

1. Simple konstruktioner

2017: 39 dage
2021: 158 dage

2. Enfamiliehuse

2017: 47 dage
2021: 156 dage

3. Industri- og lagerbygninger

2017: 49 dage
2021: 72 dage

4. Etagebygeri, erhverv

2017: 39 dage
2021: 168 dage

5. Etagebyggeri, bolig

2017: 28 dage
2021: 147 dage

Medlemsarrangement

Byggesagsbehandling i København

Bliv klogere på krav til byggesagsansøgninger og hør, hvordan vi kan hjælpe hinanden med mere fyldestgørende ansøgninger og en smidigere sagsbehandling. Københavns Kommune inviterer til dialog med MAA’er.

Læs mere og meld dig til

“[…] mens man før kunne søge byggetilladelse på en serviet, er det i dag blevet et speciale, som er uhyre komplekst at navigere i”

Rikke Sønderriis, Center for Bygninger, Københavns Kommune

Hvad gør I konkret for at komme sagspuklen til livs og samtidig løfte kvaliteten i ansøgningerne?

”Vi gør flere ting. Vi har fået en ny digital driftsstyringsmodel, udviklet af Deloitte, så vi kan holde øje med, hvordan sagsbehandlingstiden udvikler sig, forebygge flaskehalse og indsætte ekstra ressourcer, når det er særligt kritisk.

Vi har fokus på omskoling og opkvalificering af medarbejdere med administrative kompetencer, så de kan håndtere de mere simple byggehenvendelser. Derudover får vi hjælp fra et eksternt vikarbureau til noget af den forberedende sagsbehandling. På den måde kan vi frigive mere af byggesagsbehandlernes tid til de komplicerede sager.

Vi har oprettet specialiserede teams, inden for bl.a. altansager, enfamilieshuse, skiltning og meget andet, som hver især opbygger rutine og viden inden for deres område. Og ikke mindst har vi opdateret vejledningerne på vores website, og vi holder et hav af webinarer, fordi der hele tiden kommer nye problemstillinger til.”

Har I overvejet at anvende løsninger, som de fx gør i Odsherred Kommune, som også har en stor pukkel? Her anvender man straks-sager, hvor man kommer hurtigere igennem systemet, fx hvis en sag har lav kompleksitet?

“Ja. Vi fast tracker sager for skoler og daginstitutioner, arrangementer, lægepraksisser og COVID 19-relaterede byggesager, og i praksis tracker vi også sager, der er ikke-komplekse og er fyldestgørende oplyst i ansøgningsmaterialet. Vi har fået oplyst, at straks-afklaring i Odsherred vedrører sommerhuse, der ikke skal opfylde alle kapitler i BR18.”

Hvordan vil man som ansøger kunne mærke de nye tiltag i Københavns Kommune?

”Man vil forhåbentlig opleve en mere smidig proces, hvor det bliver nemmere at finde de relevante oplysninger og få svar på sine spørgsmål, så man bedre kan ramme rigtigt med ansøgningen. Målet er, at man maksimalt skal vente 10 uger på en afgørelse, og det er meget ambitiøst. Til at starte med går vi efter en sagsbehandlingstid på 90-100 dage, men det er et gennemsnit. Er der tale om et større, komplekst projekt, som fx er omfattet af en lokalplan, kan man godt lægge 1,5 år til.”

Hvordan sikrer I, at det – forhåbentlig – hurtigere tempo i afgørelserne ikke går ud over den arkitektoniske kvalitet?

”Vi kan bruge BR18 til sikre et sundt og sikkert byggeri, men ikke til at understøtte arkitektonisk kvalitet. Det kræver lokalplaner og servitutter. Vi er stærkt udfordrede på at fastholde den arkitektoniske kvalitet, især når det gælder altaner og tagboliger – og navnlig i den tætte, høje by, hvor kvadratmeterne er dyre, og bygherrerne gerne vil have det maksimale ud af sidste kvadratmeter. Men hvis ikke området er omfattet af en lokalplan, kan vi ikke i videre omfang få indflydelse på fx dimensioner, materialevalg eller farver.”

“Vi kan bruge BR18 til sikre et sundt og sikkert byggeri, men ikke til at understøtte arkitektonisk kvalitet. Det kræver lokalplaner og servitutter.”

Rikke Sønderriis, Center for Bygninger, Københavns Kommune

Der er i kommunerne en generel udfordring med at rekruttere byggesagsbehandlere? Hvordan løser I det problem?

”Vores byggesagsbehandlere er bl.a. arkitekter, ingeniører og konstruktører, og det er alle efterspurgte fagligheder. Det er svært at rekruttere nye sagsbehandlere, og som kommune kan vi ikke konkurrere på løn i forhold til de private aktører i byggeriet. Det tager to-seks år at blive en rutineret byggesagsbehandler, så derfor gør vi, hvad vi kan for at fastholde de gode kræfter, vi allerede har. Ved at arbejde aktivt med trivsel og god ledelse, sørge for fleksibilitet i ansættelsen og ved at holde sygefraværet på et lavt niveau.”

Hvad giver arkitektfagligheden til sagsbehandlingen?

Arkitekter har forståelse for bygninger og byrum, de forstår rumlighed, fagudtryk, og de kan læse tegninger og lave en helhedsvurdering, som det kræves, når der ikke er en lokalplan Så vi værdsætter arkitektfagligheden, og vi vil gerne have flere arkitekter i vores team.

Når vi rekrutterer arkitekter, skal de opleve, at de bliver endnu dygtigere til noget og får kompetencer, som de også kan bruge i andre sammenhænge. Det sikrer vi bl.a. gennem de mere specialiserede teams, som vi nu har oprettet, og ved løbende at have fokus på, hvordan vi kan styrke fagligheden. For eksempel arbejder vi sammen med Arkitektforeningen om et kursus, som skal give ledige arkitekter indsigt i rollen som myndighed og byggesagsbehandler og arbejdet i en politisk organisation.”

Hvordan oplever arkitekterne udfordringerne med BR18 og byggesagsbehandling?

BR18 modarbejder arkitektonisk kvalitet og bæredygtig udvikling

Langvarige byggesagsbehandlinger, dyrere byggeri, ringere arkitektur – og bæredygtigheden som den store taber. Arkitekt MAA Asger Juul om konsekvensen af indførelsen af BR18.

Læs interviewet
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +