Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/byplanlaegning-i-en-stor-midlertidig-by/
Fotografi af Stiig Hougesen
Hvert år gæster over 120.000 mennesker Roskilde Festival. Det omdanner de støvede marker til en midlertidig by på størrelse med Aalborg, og derfor har Roskilde Festival ansat byplanlæggere, til at hjælpe med at skabe rammerne til fælleskab og fest på Danmarks største festival.
Fotografi af Stiig Hougesen
På en mark i udkanten af Roskilde, rejser der sig hver år en midlertidig by, som størrelsesmæssigt vil svare til Aalborg, Danmarks fjerdestørste by med godt 120.000 indbyggere. Det stiller krav. Ikke alene til god afvikling og logistik, men også til god byplanlægning. Derfor er det meget naturligt, at Roskilde Festival i efteråret 2018 søgte en byplanlægger til byplan og byudvikling. Selvom en stor midlertidig by, baseret på fest, camping og god musik på mange måder ligger milevidt fra en stor dansk provinsby, er der faktisk ud fra et byplanlægningsperspektiv mange sammenfald, hvis man spørger divisionschef med ansvar for pladsen, logistik og planlægning, Bertel Baagøe og Martin Lose, som med sin baggrund som landskabsarkitekt og mange år i kommunal byplanlægning i dag er Byplanchef for Roskilde Festival.
Roskilde festival altid arbejdet med at gøre pladsen bedre fra år til år, og opfylde de krav og forventninger som festivalgæsterne har til både genkendelighed og nyudvikling – samtidig med at de bærende værdier om fællesskab og frihed bibeholdes. Det nye med hensyn til udviklingen af pladsen til fællesskaber er, at festivalen de seneste 3-4 år, har arbejdet endnu mere strategisk og langsigtet med byplanlægning, og har haft en arbejdsgruppe af byplanlæggere og arkitekter som har gennemført en større analyse af festivalpladsen. Analysen som er baseret på iagttagelser, studier og rundture på pladsen, har blotlagt hvilke rum og pladser som er oplagte at videreudvikle, og hvilke aktiver på pladsen som ikke udnyttes tilstrækkeligt i dag. Det er også startet et arbejde med bruge festivalpladsens naturlige elementer, herunder landskab, træer, bygninger og byrum aktivt. Overordnet handler det nemlig om, at bruge byplanlægningen til at skabe og forme fællesskaber i tråd med festivalens værdier. Både de store fællesskaber som udfolder sig foran orange scene mens musikken spiller, men også de små som udfolder sig i lejrene på campingpladsen eller i det tilfældige møde mellem mennesker.
Inspireret af Jan Gehls metoder om livet mellem bygningerne og på baggrund af analyserne af festivalpladsen, har tre arkitekter udviklet en byplanlægnings-værktøjskasse. Da festivalen er baseret på en stor del frivillighed og ildsjæle, som ikke nødvendigvis har en byplanlæggerfaglighed, er værktøjskassen et vigtig som redskab for dem, når der skal træffes valg, afvejes interesser, konkretiseres idéer og indrettes områder på festivalen. Ved at gennemføre nogle samme byplanfaglige processer som også foregår i kommunerne med oplæg, borgermøder, idékataloger, workshops mv. bliver der lavet skitser og truffet beslutninger om hvad der skal arbejdes videre med næste år. Lige nu arbejder arkitekterne med, at besigtige nye områder som er lavet i år – bl.a. det nye område Central Park, og den nye placering af Avalon scenen, hvor man bevidst har arbejdet med scenens identitet og har flytter dens placering som led i en overordnet strategi om at vende festivalen mere mod Roskilde by. Sidstnævnte er også et led i et samarbejde med kommunens om at lave en sammenbinding af kommunens kulturområder.
For en byplanlægger er forskellen mellem jobbet i en kommune og en festivalby ikke så stor som man umiddelbart skulle tro. Nok har festivalen ikke et byråd med folkevalgte politikere og borgere, men i stedet en ledelse og ildsjæle der brænder for festivalen. Sigtet om at skabe en god og fungerende by med gode byfunktioner er det samme – også de mange overvejelser om arkitektur, rummelighed, infrastruktur mv. Den store fordel for festivalen er dog, at den afvikles over nogle ganske få dage. Det sætter en helt anderledes ramme – og udfordringer og muligheder – for byplanlægningen.
Roskilde Festival arbejder ud fra en bevidst idé om hvilken oplevelse festivalen ønsker, at gæsterne får i de forskellige område. Det er også derfor, at hele festivalen kan betragtes som en by med forskellige bykvarterer og byfunktioner. Ud fra bevidstheden om at det er rummene som danner rammen for fællesskaberne arbejdes der med at programsætte mødet med festivalbyen og de forskellige bykvarterer i forhold til hinanden, bl.a. ved brug af byrum, pladser, boulevarder og veje som dels sikrer at gæsterne mødes, men også bevæger sig rundt på hele festivalpladsen. På campingpladsen arbejdes der på at opbryde den typologi som også findes i forstæder til København med funktionsopdeling i bycentre og parcelhuskvarterer – bestående af grå iglotelte. I denne proces mod at gøre områderne bedre, er der mange interesser som går igen – og som skal afvejes mod hinanden. Heldigvis er der masser af muligheder og vilje til at gøre det anderledes.
Fremadrettet vil Roskilde Festival også arbejde med noget der minder om kommuneplaner, hvor man har en overordnet hovedstruktur, beskrivelse og ide for festivalområdet de næste år. Her bliver der altså truffet langsigtede valg om hvilken ide og oplevelse man ønsker i de enkelte områder, samt en beslutning om hvilke områder der skal videreudvikles næste år, og hvilke man først tager fat i på et senere tidspunkt.
Alt i alt kan byplanfagligheden siges at være med til at understøtte Roskilde Festivals drivkraft fra år til år, som er mellemtingen mellem at være genkendelig og samtidig også i en konstant bevægelse. Dette har medvirket til at Roskilde Festival trods sit kommende 50 års jubilæum stadig er frisk og relevant for publikum.
