NYHED 26.11.25

Call: Samfundsarkitekt – bliv klædt på som meningsdanner og lær at navigere politisk

Brænder du for arkitektfaget og for at skabe mere bæredygtige løsninger i det samfund, du er med til at forme? Og vil du lære, hvordan du kan sætte din arkitektfaglighed i spil ved at ytre dig i samfundsdebatten eller gå i direkte dialog med beslutningstagere - og reelt blive hørt? Så kan du nu ansøge om at komme med i Arkitektforeningens nye kompetenceforløb ”Samfundsarkitekt”.

Foto: Alonso Mayo

Vil du vide mere? Kontakt:

Tobias Zacho Larsen

Politisk direktør

+45 25 57 21 04

tzl@arkitektforeningen.dk

Vi står overfor gigantiske klima-, bæredygtigheds- og ressourceudfordringer og et presserende behov for at omstille byggeriet til en helt ny virkelighed. Derfor har arkitektstanden mere end nogensinde brug for, at flere arkitekter ytrer sig i offentligheden og stiller deres faglighed og indsigt til rådighed for beslutningstagerne og den brede befolkning.

Det gælder f.eks. når en kvalitetsbygning står til nedrivning, når der udstykkes et nyt stort areal til parcelhuse eller et nyt ”aflastningscenter” i byens udkant, som vil dræne bymidten for liv. Eller når bygningsreglementet medfører uhensigtsmæssige beslutninger – og du ser langt bedre alternativer.

Lyder det som noget du genkender og ønsker at gøre noget ved? Så har du nu muligheden for at få redskaberne til det på Arkitektforeningens nye, skræddersyede kompetenceprogram ”Samfundsarkitekt”.

Bring din ekspertise og faglighed i spil

Programmet er et unikt tilbud til MAA’ere, som er nysgerrige på, hvordan de kan bringe deres faglighed eller ekspertise effektivt i spil i overfor beslutningstagere og i offentligheden. Underviserne vil være erfarne eksperter indenfor politik og interessevaretagelse, presse og kommunikation, og du vil møde forskellige nøgleaktører, som vil skærpe din forståelse.

Programmet strækker sig over tre fulde dage og henvender sig bredt til alle MAA’ere; tegnestueansatte, selvstændige, ansatte i virksomheder, embedsmænd, byggesagsbehandlere, bygherrer, projektledere, planlæggere, formidlere m.v., da man kan bruge kompetenceløftet i mange forskellige sammenhænge.

Programindhold

Vi har sammensat et program, som giver dig inspiration og værktøjer til at styrke din og dine kollegers arkitektfaglige stemme. Du får: 

  • Dybere forståelse af, hvordan politiske processer fungerer, og hvordan du indgår i en dialog med beslutningstagerne, så du bliver taget alvorligt
  • Indsigt i, hvordan du kan agere trygt som fagekspert eller meningsdanner – med resultater
  • Viden om, hvordan du bruger presse og sociale medier
  • Oplæg og inspiration fra erfarne praktikere, drøftelser og dilemma-øvelser
  • Et netværk af samfundsengagerede MAA’ere, som gerne vil bidrage til, at arkitektfaglighed får en større plads overalt i samfundet til glæde for hele standen

De tre kompetencedage – alle dage fra kl. 10.30-17.00 – vil finde sted i 2026:
15. april i København,
2. juni i Aarhus og 25. august i København.

Hvem kan deltage?

Kompetenceforløbet kan søges af alle MAA’ere og Forum-medlemmer, som har været medlem mindst ét år. Andre interesserede, som arbejder i arkitektvirksomheder eller med arkitektur, planlægning eller landskabsarkitektur i en relevant kontekst kan også søge om optagelse på programmet med en deltagerbetaling på 14.500 ex. moms.

Der er plads til 20 deltagere på holdet, som sammensættes ud fra baggrund og motivation. Vi vil bestræbe os på at skabe en divers gruppe og tilgodese et bredt udsnit af medlemskredsen fra hele landet.

Hvordan kommer du med?

For at søge om optagelse, skal du sende os din motivation for at deltage i programmet, et par linjer om, hvad du særligt ønsker at få ud af forløbet samt et kort CV.

Ansøgningen sendes til politisk direktør Tobias Zacho Larsen, som vil lede programmet.
E
-mail: tzl@arkitektforeningen.dk senest 15. januar 2026.

Se hele programmet her:

Vil du vide mere? Kontakt:

Tobias Zacho Larsen

Politisk direktør

+45 25 57 21 04

tzl@arkitektforeningen.dk

Illustration: Cobe, Rambøll og Sleth

Original masterplan for Nordhavn, af Cobe, Rambøll, Sleth og Polyform.

Samfundsarkitekt

Se hele programmet

Læs meget mere om, hvad du kan forvente, dyk ned i programmet og se undervisere og oplægsholdere.

Læs mere
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +