NYHED 18.01.23

CEO bag Verdenskongressen for Arkitekter: "Jeg glæder mig til at se København på den anden ende"

Til juli 2023 gæster tusindvis af internationale og danske deltagere Verdenskongressen for Arkitekter i København. CEO Mette Lindberg giver et sneak peek på programmet og fortæller om tankerne bag.

"Visionen om ikke at efterlade nogen tilbage er afgørende for, at vi kan skabe en bæredygtig verden," siger Mette Lindberg, CEO for Verdenskongressen for Arkitekter. Foto: Jonas Petri

Skrevet af

Birgitte Lindegaard Jensen

Indholdsredaktør

+45 29 28 24 57

blj@arkitektforeningen.dk

2023 er året, hvor Verdenskongressen for Arkitekter kommer til København og Norden for første gang nogensinde. Hvorfor er det en særlig begivenhed, man skal holde øje med?

”Det er helt unikt, at danske arkitekter efter to års kongrestørke endelig kan møde deres internationale kollegaer igen og dele og få viden. I programmet har vi fokus på, hvordan arkitekturen kan bidrage til verdensmålene og temaet ”Sustainable Futures – Leave No One Behind.” Vi har gjort os umage med at skabe en kongres, hvor fagligheden er i top og netværksmulighederne optimale. En kongres, som ikke er endnu en snakkekongres men bliver  en lærings- og løsningskongres, der også får et stærkt efterliv. Og selvom, der på papiret er tale om en verdenskongres for arkitekter, rækker vi også ud til andre fagligheder. Vi skal have fat i hele byggeriets værdikæde, lige fra planlæggere til udviklere, udførende og studerende og også studerende fra andre fag, hvis vi skal nå målene.”

Skrevet af

Birgitte Lindegaard Jensen

Indholdsredaktør

+45 29 28 24 57

blj@arkitektforeningen.dk

“Vi har gjort os umage med at skabe en kongres, hvor fagligheden er i top og netværksmulighederne optimale. ”

Mette Lindeberg, CEO UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023

Verdenskongressen har fået titlen ”Leave No One Behind.” Hvad betyder det?

”Visionen om ikke at efterlade nogen tilbage er afgørende for, at vi kan skabe en bæredygtig verden. Det er fundamentet for det hele, og konkret betyder det, at udvikling ikke må ske på bekostning af dem, der er pressede i forvejen, for eksempel minoriteter, fattige og udsatte.

Det vil afspejle sig i kongressens faglige program, det giver sig selv, men også i den fysiske indretning af vores venue og i den måde, vi inviterer på. Det vigtige er, at kongressen får en bred repræsentation. Alle skal have mulighed for at deltage – uanset etnicitet, køn, økonomi og eventuelle handicap.”

Hvad gør I helt konkret?”

”Vi gør alt, hvad vi kan for at holde priserne nede. Det er en udfordring i en dyr by som København, men vi synes, vi har ramt et rimeligt niveau, og der er for eksempel etableret fellowships, som de mest udfordrede deltagere kan søge. I den fysiske indretning sørger vi for at skabe tilgængelighed, så alle kan deltage uden at føle sig eksponeret.

Rent fagligt inviterer vi talere fra hele verden, og vi har gennemført et globalt call efter scientific papers. Vi fik flere end 1000 papers ind til gennemsyn, og omkring 300 af dem er udvalgt til kongressen. Den brede repræsentation af fagligheder og nationaliteter er med til at sikre, at vi får en reel udveksling af ny viden. Vi er så privilegerede i Nordeuropa og tror ofte, vi ved det hele. Men det gør vi ikke. Globalt er der mange, der arbejder med fx klimasikring, materialer, tryghed og lighed, men de gør det på helt andre måder, som alle kan lære af.”

“Globalt er der mange, der arbejder med fx klimasikring, materialer, tryghed og lighed, men de gør det på helt andre måder, som alle kan lære af.”

Mette Lindeberg, CEO UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023

Hvad kan du fortælle om programmet?

”Vi kører med seks tematiske spor, som er udviklet på baggrund af de 17 verdensmål. Det er lige fra fx klimatilpasning og resiliente bysamfund til sundhedsarkitektur og inkluderende pladser. Og så har vi et særligt fokus på studerende og yngre arkitekter, som har været med til at kuratere det faglige indhold. På programmet finder man store internationale og danske arkitekter som for eksempel Francis Kéré, Grafton Architects, Dorte Mandrup, Mette Skjold og Bjarke Ingels og kendte aktører på bæredygtighedsscenen som Ursula von der Leyen og Chimimanda Ngozi Adichie.

Vi glæder os også til at præsentere en hel række seje og vidende talere, som kommer med en anderledes vinkel eller en specifik viden om et konkret emne – om det så er arkitektur for blinde, neuro-diversitet, biogene materialer eller noget helt fjerde.

Jeg får lyst til at fremhæve Nyasha Harper-Michon, der kalder sig selv for ”archtivist” og interesserer sig for krydsfeltet mellem design, inklusion, bæredygtighed og teknologi. Eller Jerome Foster, som er 20 år, klimaaktivist, menneskerettighedsforkæmper og rådgiver for Joe Biden. Men jeg kunne blive ved. Det bliver forrygende.”

 

“Selvom, der på papiret er tale om en verdenskongres for arkitekter, rækker vi også ud til andre fagligheder. Vi skal have fat i hele byggeriets værdikæde.”

Mette Lindeberg, CEO UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023

Hvad kommer der ellers til at ske, og hvordan kan man være med?

“Sammen med Arkitektforeningen, Københavns Kommune og By & Havn står vi bag en række verdensmålspavilloner langs havneløbet og andre centrale steder i København. Hver pavillon kommer til at illustrere ét af kongressens seks temaer. Det er en kæmpe gave, at vi får en række eksempelbyggerier rundt omkring i hovedstaden, som kan vise, hvordan man konkret kan arbejde med verdensmålene.

Der kommer også en hel masse ’side events’ – i Arkitektforeningen, DAC, Jernbanebyen og så videre. Og alle kan bruge anledningen til at lave deres eget event. Men først og fremmest vil jeg bare opfordre til, at man deltager ved at købe sig en billet. Lige nu har vi early bird-rabat, som slutter i marts.”

Og hvad glæder du dig selv mest til?

”Jeg glæder mig til at komme i gang og opleve det store festfyrværkeri af viden, fortællelyst, det sociale, netværket. Det hele! Jeg glæder mig til at se København på den helt anden ende.”

Læs mere om Verdenskongressen og få early bird-rabat

Se mere og køb din billet

UIA Verdenskongres for Arkitekter 2023 har seks tematiske spor: klimatilpasning, sundhed, inklusion, partnerskaber, resilliente bysamfund og ressourcer. Frem til den 31. marts kan du få early bird-rabat på din billet. Foto: Copenhagen Media Hub/Daniel Rasmussen

Lej en seng ud til en arkitekt

Se mere og meld dig som vært

Vil du invitere en arkitekt indenfor under verdenskongressen for arkitekter i juli 2023 – og samtidig gøre det økonomisk muligt for flere at komme hertil?

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +