Debatten om solceller viser behovet for en arkitekturpolitik

Dilemmaet står tydeligt frem, for mens der på ene side er stor opbakning til grøn omstilling, er der på den anden side ingen, som brænder for, at det sker i netop deres baghave. Og med et kommunalvalg på trapperne vokser den politiske splittelse frem, og udtrykket ”jernmarker” er kommet til at fylde i debatten.

Som standsforening for arkitekterne forholder vi os ikke til, hvor der konkret skal placeres solceller. Men vi vil gerne hejse flaget for, at man generelt i udviklingen af de fysiske omgivelser skal have øje for både bæredygtighed og kvaliteterne i de eksisterende landskaber. Og vi vil gerne opfordre kommunerne til at træffe langsigtede, helhedsorienterede og inddragende beslutninger om deres by- og landområder, så udviklingen ikke bliver styret af, hvilke jorde forskellige energiselskaber tilfældigvis kaster deres interesse på, og så fx husejere ikke risikerer at blive ”spærret inde” af solcelleanlæg eller vindmøller. Der er behov for en meget mere strategisk tilgang til, hvor vedvarende energianlæg skal placeres.

Vi vil i den forbindelse pege på et redskab, som netop kan bidrage til at finde fælles retning i kommunen om, hvordan by- og landområder skal udvikles, så vedvarende energianlæg placeres spredt og hensigtsmæssigt – ud fra en overordnet plan: En kommunal arkitekturpolitik.

En kommunal arkitekturpolitik handler ikke om at fælde dom over, hvad der er grimt eller pænt. Det er heller ikke flødeskummet på toppen, når alt andet er på plads. En arkitekturpolitik handler om at sikre, at der er en god og inddragende dialog, og at beslutninger træffes på et oplyst grundlag, hvor der er taget hensyn til både kulturmiljøer og landskabelige kvaliteter. Det gælder ikke mindst, når der skal placeres energianlæg, som har en meget stor betydning for de landskabelige kvaliteter og borgernes hverdag.

En arkitekturpolitik kan sætte kursen for, hvordan en kommune skal håndtere lokale problemstillinger, der relaterer sig til det byggede miljø. Det kan både være, hvordan man arbejder med bevaring af kulturarv, mere attraktive landsbyer, håndtering af de stigende vandmasser – og hvor man placerer forsyningsanlæg.

Mange kommuner er allerede langt med – gennem en arkitekturpolitik – at skabe sammenhæng i byudviklingen og undgå, at tilfældige projekter og kortsigtet planlægning får lov til at definere helheden.

Så min opfordring til de nye kommunalbestyrelser, der bliver valgt ind den 18. november, er at finde sammen om en fælles plan for udviklingen af kommunens by- og landområder. Fra Arkitektforeningens side bidrager vi meget gerne med gode råd til, hvordan man kan gribe udarbejdelsen af en kommunal arkitekturpolitik an. Også så placeringen af vedvarende energianlæg bliver nemmere at håndtere.

Se hele indlægget i Avisen Danmark.