En kommunal arkitekturpolitik kan løse mange problemer

En arkitekturpolitik handler ikke om at fælde dom over, hvad der er grimt eller pænt. Det er heller ikke flødeskummet på toppen, når alle andre problemer er løst. En arkitekturpolitik handler om at skabe en sammenhængende og langsigtet plan for udviklingen af det byggede miljø gennem en bred og inddragende dialog, der skaber opbakning og medejerskab.

En kommunal arkitekturpolitik kan sætte en retning for, hvordan bygninger og byrum i bymidterne kan fremme det sociale liv, hvordan landsbyerne kan udvikles og blive mere attraktive, og hvordan natur og landskaber kan tænkes bedre ind i boligområder. Det kan også være et redskab til at tage hånd om kommunens kulturarv, der er med til at styrke vores tilhørsforhold og identitet og derfor har stor betydning for, hvor vi vil bo.

Den store styrke ved en kommunal arkitekturpolitik er, at den tager afsæt i stedsspecifikke problemstillinger. Så mens en arkitekturpolitik i en større by som Aarhus kan handle om, hvordan man håndterer boligmangel og nybyggeri, kan en arkitekturpolitik i fx Norddjurs handle om, hvordan det byggede miljø kan medvirke til at øge tilflytningen.

Mange kommuner er allerede langt og bruger deres arkitekturpolitik aktivt til at skabe sammenhæng i udviklingen af by- og landområder og til at undgå, at tilfældige projekter og kortsigtet planlægning får lov til at definere helheden.

Så min opfordring til de kommende kommunalbestyrelser i Østjylland er at finde sammen om en fælles retning for udviklingen af kommunens by- og landområder. Fra Arkitektforeningens side bidrager vi meget gerne med gode råd til, hvordan man kan gribe arbejdet med en kommunal arkitekturpolitik an.