Det er glædeligt, at den nye nationale arkitekturpolitik har fokus på renovering og transformation og prioriterer omhu og skønhed. Nu skal der handling bag ordene. Debatindlæg bragt i Byrummonitor den 14. november 2025.
Johnny Svendborg, forperson i Arkitektforeningen og Ida Lindberg, næstforperson. Fotos: Alonso Mayo
Mandag morgen kom den – en helt ny, ambitiøs national arkitekturpolitik, som erstatter den tidligere arkitekturpolitik, der er fra en tid med helt andre udfordringer.
I Arkitektforeningen har vi fulgt tilblivelsen af den nationale arkitekturpolitik helt tæt, og flere af vores medlemmer har været dybt involverede i det forarbejde, som ekspertgruppen igennem flere år har udarbejdet som oplæg til kulturministeren. Derfor har vi også ventet med stor spænding på denne offentliggørelse.
Endte det så som den juleaften, vi havde ønsket os, eller var der kun små og bløde pakker under træet? Både og.
Men vi er alt overvejende meget opløftede og optimistiske.
Med den nye nationale arkitekturpolitik har regeringen med kulturminister Jakob Engel Schmidt (M) i spidsen for første gang åbent erklæret, at den ser behovet for et regulært paradigmeskift i en mere bæredygtig retning. Både i den måde, vi bygger på, måden vi tænker og indretter vores byer og byrum på, og måden vi værner om lokale værdier og kulturarv med videre.
Særligt glæder det os, at man vil prioritere omhu og skønhed, hvormed man får et langt mere robust og holdbart byggeri, og en opmærksomhed på, at det byggeri, som er elsket, også bliver vedligeholdt. Vi opfatter også løftet om styrket helhedsorienteret arealplanlægning som helt centralt. Med de tilkendegivne løfter, som er udtrykt i regeringens otte ambitiøse dogmer for fremtidens arkitektur, har vi fået et sæt afgørende pejlemærker for regeringens fremadrettede politik, som den kommer til at stå på mål for.
Det er nyt, nødvendigt og skelsættende, og vi byder det velkommen.
Helt afgørende er det også, at både Kulturministeriet, By-, Land og Kirkeministeriet og Social- og Boligministeriet er forankret i politikken og ansvarliggør sig for at forløse den. Forankringen i de tre ministerier cementerer dybden og bredden i, hvad arkitektur og det byggede miljø dækker over – ved både at forholde sig til bygninger, byrum og landskaber og til arkitekturens betydning for identitet, ejerskab og tilhørsforhold. Det er også nyt og skelsættende.
En del af det lovgivningsmæssige og regulerende arbejde, der skal realisere ambitionerne, er allerede i gang, blandt andet det meget omfattende revisionsarbejde af bygningsreglementet, der fremadrettet skal gøre, at det bliver meget nemmere at renovere og transformere frem for a bygge nyt, begrænse nedrivning og sikre, at langt flere biogene og genanvendelige materialer sluses ind i byggeriet.
Men i forhold til andre af de otte dogmers elementer er man fra statens side betydeligt længere fra målet. Det gælder særligt udbredelsen af universelt design, fremme af kvalitetsbyggeri, som har langtidsholdbarhed, cirkularitet i byggeriet, og den helhedsorienterede arealplanlægning.
Vi opfatter med andre ord den nye nationale arkitekturpolitik som en ambitiøs, nødvendig, lovende, men stadig meget overordnet ramme for, hvilken retning fremtidens arkitektur skal tage i udviklingen af vores byer, bymiljøer og landskaber.
Det vil helt sikkert kræve en lang række konkrete politiske tiltag, hvis de otte dogmer reelt skal følges og udfyldes.
En helt naturlig start ville selvsagt være, at staten nu går foran, og sikrer rammerne for at følge de otte dogmer i deres egne byggerier og udviklingsprojekter. Det ser vi frem til.
En anden afgørende nøgle til at forløse og eksekvere den nationale arkitekturpolitik er at sikre, at kommunerne tager ejerskab til dogmerne, ved at skabe et afsæt for, at de kan få hjælp og vejledning til at lave deres stedspecifikke arkitekturpolitikker. Dogmerne skal omsættes til praksis og gøres anvendelige.
Det kunne passende ske i regi af det bebudede nye, forpligtende samarbejde på tværs af kommuner, stat og private aktører.
Arbejdet med at få den nationale arkitekturpolitik til at leve bliver et langt sejt træk, som vi kommer til at følge indgående. Vi hilser ambitionerne varmt velkommen. Velkommen til arkitekturens paradigmeskift. Det er nu, arbejdet begynder.
af Johnny Svendborg, forperson i Arkitektforeningen og Ida Lindberg, næstforperson i Arkitektforeningen.
