NYHED 10.12.24

Donér en bog til arkitektstuderende i Ukraine

I Ukraine drømmer de om den dag, de kan begynde at genopbygge deres land - og mange arkitekter og planlæggere kigger mod Danmark for inspiration. Derfor har Arkitektforeningen i samarbejde med den ukrainske ambassadør i Danmark startet en bogindsamling af litteratur om dansk arkitektur og byudvikling til ukrainske arkitektstuderende. Og vi har brug for din hjælp!

Foto: Jonas Petri. NB. Bemærk at vi kun tager imod engelske bøger.

Ukrainerne ser fem til den dag, de kan starte genopbygningen af deres land, og mange af landets arkitekter og byplanlæggere kigger mod Danmark, hvor vi er kendt for at have en humanistisk og demokratisk tilgang til arkitektur og byudvikling. Det handler ikke blot om de mange gode resultater af visionære arkitekters arbejde, men om en grundlæggende forståelse for, hvordan bygninger og byer skal planlægges og skabes for at fremme menneskers livskvalitet.

Og netop den del af det, er ukrainerne meget opmærksomme på, når de skal genopbygge deres byer, fortæller Lars Autrup:

”Der er rigtig er meget viden og inspiration at hente i dansk arkitektur og ved at se på den måde, de danske byer har udviklet sig hen over de sidste 20-30 år. Ikke alene i København, men også i andre byer, som fx Aalborg, Odense og andre større og mindre byer, hvor det levede liv og grønne byrum fylder meget mere end tidligere. Det er en viden og en vej, som kan være til stor inspiration, når Ukraine skal genopbygges”.

Svære vilkår

Lige nu kan det være svært for mange ukrainske studerende at få økonomien til at hænge sammen og skaffe udenlandsk litteratur til landet. I samarbejde med den ukrainske ambassade starter Arkitektforeningen derfor en bogindsamling til arkitektstuderende i Ukraine. En bogindsamling, som skal oplyse og inspirere de studerende, i håb om at skabe forandring gennem vidensdeling mellem Danmark og Ukraine.

Tøm dine gemmer

Har du bøger stående i hylderne derhjemme, på tegnestuen, kommune- eller forskningskontoret, som ikke har været åbnet længe, så tøv ikke med at lægge vejen forbi Åbenrå 34 i København, 1124 København K. Vi tager imod alt fra coffee table til teoribøger. Eneste krav er, at de er på engelsk, handler om dansk arkitektur, og at de er i god stand.

Du er også meget velkommen til at sende bøger til os, mærket: Bøger til Ukraine. Har du/I flere bøger, der skal fragtes langvejs fra, så tag fat i os, så vi kan se, om vi kan finde en god transportløsning.

Indsamlingen foregår frem til den 31. januar, hvor vi håber at have bøger nok til at fylde en af ambassadens biler og sende dem til Ukraine i slutningen af januar.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +