Fem fællesskaber konkurrerer om at vinde Årets Arne

De nominerede værker til Årets Arne 2026 er alle byggerier, som skiller sig særligt ud fra tidligere års uddeling af prisen fordi, at de alle er offentlige rum, som skaber ramme for fællesskabet. Derudover er det tydeligt, at der både hos bygherrer og tegnestuerne har været stort fokus på bæredygtighed.

Bedre rammer for fællesskaber

Haver til Maver af Claus Pryds Arkitekter skaber fællesskab omkring madlavning, Fælleshuset på Bispebjerg Hospital af BBP Arkitekter giver plads til liv på et sted, hvor sundheden kan være udfordret, Tolvkanten af Julius Nielsen OFFICE er et nyt religiøst rum i Nordhavnen. Renoveringen af Den Frie Udstillingsbygning af Praksis Arkitekter og DET BLÅ skaber bedre rammer for at være fælles om kunsten og Thoravej 29 af pihlmann architects skaber rammer for kunsten og mange andre fællesskaber.

Fem vidt forskellige værker

Der er dog tale om værker af vidt forskellig karakter, der på hver sin unikke vis behandler og fortolker fællesskaber og bæredygtigt byggeri: Den første minikirke i Danmark, Tolvkanten af Julius Nielsen OFFICE, som ligger i Nordhavnens fiskerihavn, skaber ikke kun et rum for omsorg for kirkens besøgende men også for klimaet. Kirken er opført i biogene materialer og er en insisteren på sammenhæng mellem ressourcebevidsthed, håndværk og atmosfære.

Fælleshuset på Bispebjerg Hospital af BPP Arkitekter er et kompliment til Martin Nyrops arkitektur fra 1913 og er udført med en skalmur af genbrugssten, suppleret med nye mursten, hvor der stilles krav til styrke og fugtresistens – f.eks. ved buer, stik og sålbænke. Bag skalmuren står et træhus af CLT med synlige ribbedæk og træoverflader, der har fået en brandhæmmende lasurmaling i farvesætning af billedkunstneren Malene Bach.

Transformation og restaurering

Der er mange måder at arbejde med den eksisterende bygningsmasse, hvilket vi får at opleve i år, da der både er indstillet transformations- og restaureringsprojekter til Årets Arne 2026.
Blandt de fem nominerede projekter er transformationen af en fabriksbygning fra 1967 i Nordvest, senest brugt som kommunalt handicapcenter. Den er transformeret ud fra devisen om, at bygningen skal genbruge sig selv. Værket ligger på Thoravej 29 i Nordvest og er transformeret af pihlmann architects.

Midt i det tætte, kulturhistoriske bygningslandskab langs Allégade på Frederiksberg indskriver Haver til Maver af Claus Pryds Arkitekter sig nænsomt i områdets historiske baggårdshuse. Udført oven på en eksisterende slotsmur og vognportbygning skaber den, med sin slotshavegrønne facade, dialog med de senklassicistiske naboers trædetaljer.

Årets indstillede restaureringsprojekt er restaureringen af J. F. Willumsens fredede udstillingsbygning fra 1898 ved Østerport, Den Frie Udstillingsbygning, af Praksis Arkitekter og DETBLÅ. Her er der arbejdet videre med bygningens materialeholdning, Willumsens oprindelige farver og med et formsprog, der fremstår som vokset ud af bygningen. Foran bygningens indgangsparti er der skabt et nyt inviterende byrum.

Haver til Maver Huset

Transformationen af det tidligere Økologiske Hus til det nye Haver til Maver Huset udspringer af ønsket om at bevare og videreføre den skabende, eksperimenterende og jordnære energi, der altid har kendetegnet stedet. Den oprindelige, murede bygningskerne står fortsat som et robust og historisk forankret udgangspunkt, mens en ny og let bindingsværkskonstruktion folder sig omkring den og åbner huset op mod sin samtid. Dette møde mellem det tunge og det lette, det bevarende og det fornyende giver bygningen en arkitektonisk klarhed og en funktionel generøsitet, der styrker dens rolle som levende hovedsæde for Haver til Maver.

Indvendigt danner behandlet fyrtræ et varmt, gyldent og taktilt miljø, der gør huset til et behageligt og sanseligt sted at opholde sig. De nye rum er udformet med stor opmærksomhed på gode lys- og lydforhold, så både undervisning, kulinariske eksperimenter og daglig aktivitet kan udfolde sig optimalt. Fleksibilitet og tydelig materialitet går hånd i hånd, og træets evne til at ældes smukt understøtter ambitionen om at skabe et hus med en lang og værdig levetid – både fysisk og i menneskers bevidsthed.

Udvendigt tilpasses bygningen nænsomt sin kontekst. Den dybe slotshavegrønne farve lader huset indgå i en naturlig dialog med områdets historiske træværk på de omkringliggende senklassicistiske bygninger. I stedet for at konkurrere med sin naboer bidrager huset til at styrke helheden og skabe et harmonisk nærmiljø, hvor ny og historisk arkitektur mødes i et samlet, og afstemt udtryk.

Haver til Maver Huset er udformet som et sted, der inviterer til fællesskab, aktivitet og nærvær – et hus, hvor natur, håndværk og menneskelig skala er tænkt som én helhed. Gennem transformationen får bygningen nyt liv og bliver et markant, men samtidig forankret samlingspunkt, der både rummer fortællingen om sin fortid og peger ind i fremtiden.

Arkitekt

Claus Pryds Arkitekter

Samarbejdspartnere

Regnestuen ApS, Bygkontrol ApS, SINUZ, Keld Hermann, bygherre: Frederiksbergfonden med støtte fra Realdania

Den Frie Udstillingsbygning

Praksis har, i samarbejde med landskabsarkitekterne DETBLÅ, tegnet og gennemført en restaurering af den ikoniske, fredede udstillingsbygning ved Østerport Station, der er tegnet af maleren J. F. Willumsen i 1898. Projektet omfatter en ny forplads og ankomst til udstillingsbygningen og en restaurering af foyerområdet.

Indvendig er der skabt en ny foyer med vindfang, billetskranke og garderobe, der løser udstillingsstedets behov for et mere funktionelt ankomstområde.

Udvendigt er der skabt en inviterende forplads, hvor et brolagt, let skrånende terræn fra fortovet op mod indgangen sikrer niveaufri adgang uden brug af ramper. Før ombygningen, skete ankomst til udstillingsbygningen via en rampe og gennem en dør på siden af bygningen, for de personer, der havde brug for niveaufri adgang. Nu kan alle ankomme ligeværdigt til bygningen gennem indgangsportalen under Pegasus-relieffet. Samtidig er det brolagte areal udvidet, så der er plads til ophold foran bygningen. Med den nye forplads sker ankomsten til udstillingsbygningen allerede ved fortovet.

Projektets gennemgående idé er at bygge videre på det, der allerede er. Alle nye indgreb fremstår som noget, der altid har været der, men kan aflæses som nye i detaljen.

Efter dialog med Slots- og Kulturstyrelsen er der fundet løsninger til en opgradering af bygningens ankomstområde, der styrker bygningens fredningsværdier ved at understøtte Willumsens særlige arkitektur. Fra den nye snedkerfremstillede billetskranke til de tekniske installationer, underlægger alle nye indgreb sig bygningens oprindelige formsprog. På samme måde er der arbejdet videre med bygningens gode, traditionelle materialer.

Konservatorer fra Nationalmuseet har afdækket bygningens oprindelige farver og de karakteristiske træklædte facader fremstår nu igen ”gullig graat, men lyst”, som Willumsen beskrev dem. Indvendigt er den nye foyer farvesat som oprindeligt med en kraftig cinnoberrød, der giver identitet og karakter til overgangen mellem forplads og udstillingsrum.

Arkitekt

Praksis Arkitekter

Samarbejdspartnere

Team DetBlå, Strunge Jensen, SLKS, Nationalmuseet, Murano lamper FOS, Den Frie Udstillingsbygning

Tolvkanten

Tolv sider, hver med reference til én af Kristi apostle, omslutter et symmetrisk, lysfyldt rum, kronet af et centralt oculus — et ovenlys, der åbner rummet mod himlen og lader lyset strømme ind med en rolig, ophøjet stemning.

Projektet opstod som svar på et ønske om en midlertidig kirke i Nordhavn — et byområde i udvikling, endnu uden varige kirkelige rammer. I stedet for at gengive den klassiske kirkebygning, gentænkes det hellige rum som en enkel og kontemplativ arkitektur – ikke et monument, men et midlertidigt rum med varig betydning, men på blot 76 m2.
Den tolvkantede plan tilvejebringer en åben og ikke-hierarkisk form, der understøtter fællesskab og liturgisk fleksibilitet. Mødet mellem præcis geometri og enkle, taktile materialer giver bygningen en menneskelig karakter — både nænsom og klar i sit udtryk — hvor det sakrale opstår gennem proportioner, nærvær og omhu snarere end gennem udsmykning og symboler.

Verandaen fungerer som et våbenhus på vrangen: en generøs overgangszone, der på én gang er byrum, møbel og tilflugtssted. Trædækket er hævet til siddehøjde i forhold til det omkringliggende terræn, og langs facaden løber en fint udført bænk med detaljer, der vækker associationer til hjemlige møbler. Sammen skaber de et sted for hvile og imødekommenhed – et rum til ophold, samling eller stilfærdig iagttagelse.

Materialepaletten er enkel, men karakterfuld og forankret i stedets industrielle skibsværftskontekst. Udvendigt er træbeklædningen behandlet med en mat, sort kalkbaseret maling, som både beskytter og tilfører bygningen tyngde i det kystnære klima. Indvendigt er væggene malet med silikatmaling i jordfarver, mens det højloftede centrale rum i midten er beklædt med hvidkalkede rupløjede brædder identiske med de udvendige. Træets naturlige knaster er ikke forseglet, så harpiks kan trække frem over tid – opfattet ikke som fejl, men som spontan og materialebundet ornamentering. Gulvet består af sæbebehandlede douglasplanker i varierende bredder, og afskæringer genbruges til fodpaneler og dørindfatninger og et ydmygt tekøkken. Taget er afsluttet med tagpap.

Tolvkanten undersøger, hvordan arkitektur med lav miljøpåvirkning kan realiseres gennem brug af biobaserede og fornybare materialer. I bevidst kontrast til stenkirkernes kulstof- og ressourcekrævende materialer er bygningen opført som en biobaseret trækonstruktion med en dokumenteret klimabelastning på kun 2,8 kg CO₂e/m²/år (A1–A3, B4, C3–C4). Resultatet er ikke kun en bygning med et meget lavt klimaaftryk, men også et rum med en varm og sanselig atmosfære, der gentænker det helliges rumlige udtryk.

Arkitekt

Julius Nielsen OFFICE

Samarbejdspartnere

Holst Engineering Aps (strukturel), Aaen Engineering Aps(LCA), Fryd! Aps, bygherre: Hans Egedes Sogn

Thoravej 29

Etagedæk vippet til trappeløb, facadeelementer omdannet til belægning, overskydende aptering bearbejdet til møbler. Transformationen af Thoravej 29 lader bygningen genanvende sig selv og fremhæver en pragmatisk tilgang til forhåndenværende materialer ved at gentænke værdien af det eksisterende.

Den tidligere fabriksbygning fra 1967 fungerede senest som Københavns Kommune handicapcenter. Den blev skrællet ind til sin kerne; en søjle bjælke konstruktion med TT dæk og facader med horisontale vinduesbånd. Det nye program krævede markante ændringer i bygningens anatomi, hvorfor lette vægge og møblement er fjernet, mens andre elementer har fået nye placeringer. Det, der blev demonteret, blev opbevaret on-site for genanvendelse. Også det, der anses uden særlig arkitektonisk værdi, blev betragtet som en ressource. Således findes 95 % af det, der udgjorde bygningen før transformationen, endnu i bygningen i dag.

Graden af bearbejdning varierer. Mange elementer står som før, mens andre er overfladebehandlet, makuleret, sammenpresset, rokeret og geninstalleret. Udgangspunktet er at aflæse hvert komponents fysiske egenskaber snarere end deres tillagte værdi og lade dem indgå i transformationen på den baggrund.

Bygningens horisontale opdeling er punkteret ved at omdanne etageadskillende TT dæk til trappeløb og inventar. Dermed flettes bygningens planer ind i hinanden og skaber rumforløb med skiftende vertikale grænseflader.

Den aflange facade mod Thoravej fremstod lukket. Mens de øvre etager er bibeholdt som påmindelse om områdets karakter, er hele stueetagen åbnet mod omgivelserne. Transparente flader og porte skaber forbindelse til det offentlige stueplan, mens mursten fjernet i processen er integreret som en gul løber i fortovsbelægningen og fletter bygningen med byen.

Reminiscenser som disse, hvor bygningen refererer til sin egen historie, træder frem overalt. I den pragmatiske genanvendelse af materialer genfortælles dens arkitektoniske udvikling.

Arkitekt

pihlmann architects

Samarbejdspartnere

Hoffmann A/S, ABC Rådgivende Ingeniører A/S, emcon A/S, Søndergaard A/S, V-Steel A/S, bgb A/S, GK Danmark A/S, COWI A/S, Sara Martinsen, Studio C, Borg Brückner, bygherre: Bikubenfonden

Fælleshuset på Bispebjerg Hospital

Martin Nyrops hospitalsbygninger fra 1913 er udgangspunktet for det nye fælleshus’ komplementerende arkitektur, og resultatet af en forståelse og videreførelse af Nyrops formverden. Det afspejler i højere grad restaureringsarkitektens tankegang end den modernistiske nybyggers, hvor det nye ændrer vores blik på det gamle og revitaliserer det – hvilket i sig selv er bæredygtigt.
Bygningen består af tre fløje omkring et lyst atrium med adgang til gårdhaven mod syd.

Festsalen ligger i østfløjen ud mod vejen. Hovedindgang i nordfløjens gavl sammen med servicefunktioner. Auditoriet er placeret i vestfløjen. På første sal ligger undervisningsrum og mødezoner omkring atriet. Kælderen i beton rummer bil parkering. Alle undervisningslokaler har dagslys fra to sider, enten fra to ydervægge eller via ovenlys.

Ventilationsanlægget er placeret i tagrummet over nordfløjen, med kanalføringer i sidefløjens tagrum og mellem etagebjælkerne i stueetagen. Denne løsning eliminerer behovet for nedhængte lofter, bevarer fuld rumhøjde i undervisningslokalerne og synlige træbjælker i stuetagen.

Mens fælleshusets arkitektur er udviklet ud fra en stedsanalyse, er konstruktionen et resultat af en CO2 minimering.
Bygningen er opført med en skalmur af genbrugssten, der kun har forbindelse med CLT-bagmuren via tynde murbindere gennem isoleringen. Genbrugsmurværket er suppleret med nye mursten, hvor der stilles krav til styrke og fugtresistens – f.eks. ved buer, stik, sålbænke og sokler. Sammen med de indmurede fuglekasser fremstår de nye mursten dermed som et funktionelt ornament. Der er naturligvis brugt kalkmørtel uden jernarmering, hvilket begrænser de murede stiks spændvidde til 1,6 meter. Murværkets konstruktive begrænsninger er derved med til at bestemme det arkitektoniske udtryk.

Bag skalmuren står et træhus i CLT med synlige ribbedæk og træoverflader, der er behandlet med brandhæmmende lasurmaling. Billedkunstneren Malene Bach, har stået for den indvendige farvesætning, der forstærker kontrasten mellem det stedbundne ydre og den mere ekspressive indre træverden

Arkitekt

BBP Arkitekter

Samarbejdspartnere

Malene Bach, Dominia, SkouGruppen, bygherre: Region Hovedstaden