Fremtidens materialer er biogene. Det kommer vi ikke udenom, hvis vi skal minimere byggeriets co2 udslip. Men der er stadig mange bespænd, der skal overvindes, og mange byggetekniske og æstetiske løsninger, der skal udvikles og afprøves. Det skal projektet Implement Materials understøtte, og Arkitektforeningen og Dreyers Fond har nu udvalgt fire teams til at indgå i projektet.
Materialeprøver fra projektet Reset Materials af team Jord: Simeon Østerlund Bamford og Mathias Ørum Nørgård (ReVærk, Arkitekter) Kasper Kjeldgaard (kunstner) Caroline Nørgård (arkitekt). udtænkt og udført af studerende fra Studio 2D - Art of Building fra Arkitektskolen Aarhus. Foto: Martin Gravgaard
Halm, hamp, strå, græs, hør, tang og svampe. Rækken af regenerative og biogene materialer er lang. Og på tegnestuer, i forskningsinstitutioner og hos materialeproducenter spirer det allerede frem med nye regenerative og cirkulære byggematerialer. Nogle er i deres spæde vorden, andre er tæt på at kunne godkendes og implementeres. Den udvikling ønsker Arkitektforeningen og Dreyers Fond at understøtte med projektet Implement Materials.
I juni måned blev projektet skudt i gang med det åbne call ”Implement Materials – en ny fælles byggeskik for groede materialer”. Her udbød Arkitektforeningen og Dreyers Fond et arbejdslegatforløb, der giver mulighed for at undersøge et eller flere biobaserede materialers potentiale i en tænkt eller konkret byggeteknisk og æstetisk løsning.
Ud af i alt 23 meget forskelligartede ansøgninger er fire teams nu udvalgt til arbejdslegatsforløbet, som består af et arbejdslegat på op til 250.000 kr. og en række fælles workshops.
Formålet er at give teamene tid til at udvikle og drøfte deres løsninger og de bespænd, de står overfor, med hinanden. Desuden vil teamene, som består af mindst én arkitekt MAA og udførende håndværkere, konstruktører, ingeniører eller producenter, kunne rådføre sig hos fagfolk inden for brand, konstruktion, juridiske og forsikringsmæssige forhold m.m.
Se de udvalgte teams længere nede.
Foto: Luna Maria/iStock
Byggebranchen står overfor et skifte, hvor udvikling og implementering af biogene materialer bliver afgørende for at reducere byggeriets CO2-aftryk. Men hvad betyder det for arkitekturen, håndværksfaget og for byggeriets roller, ansvars- og risikoforhold? Og hvad betyder det for vores byggeskik? De spørgsmål diskuterer vi på Arkitekturens Dag – hvor vi samtidig præsenterer de teams, der modtager arbejdslegatet “Implement Materials”.
læs mereDe fire udvalgte teams skal arbejde med henholdsvis halm, hamp, græs, og pil – alle materialer, som er hurtigvoksende og hjemmehørende i den danske og nordiske natur.
De fire udvalgte projekter og teams er:
HALM: ”Byggeri med halm”
Team Tegnestuen LOKAL, ved arkitekter MAA Morten Bang og Christopher Carlsen og JDH Byg
HAMP: ”Hampe – og planteskærvebeton”
Team: Tegnestuen BRIQ, ved arkitekt MAA Espen Lunde Nielsen m.fl. og Havnens Hænder i samarbejde med NEXT Nørrebro.
GRÆS: ”Fra bi-produkt til bio-komposit”
Team: pihlmann architects v. arkitekt MAA Søren Pihlmann og Julian Christ, PhD, MSc, postdoc i biogene materialer ved Københavns Universitet.
PIL: ”Pilefacade”
Team: Schmidt Hammer Lassen, facadeentreprenørvirksomheden Staticus samt Pilebyg og designvirksomheden MOOW.
I valget af de fire teams er der blandt andet lagt vægt på projektets demonstrationsværdi og skaleringspotentiale – og på det æstetiske og håndværksmæssige potentiale i materialerne.
”Det er fantastisk at opleve den store innovationslyst, der er blandt arkitekterne og deres samarbejdspartnere i byggeriet. Vi har fået utroligt mange spændende ansøgninger, og har måtte træffe nogle svære fravalg. Fælles for de fire teams, vi har udvalgt er, at de arbejder med hurtigvoksende og hjemmehørende afgrøder – eller restprodukter derfra. Derudover har de allerede gjort sig erfaringer med deres valgte materiale og er klar til at tage det til næste niveau,” fortæller Kathrin Susanna Gimmel, arkitekt MAA og bestyrelsesmedlem i Dreyers Fond.
Sidsel Hodge, arkitekt MAA og projektleder på Implement Materials, supplerer: ”Vi har bestræbt os på at sammensætte en række teams, der med forskellige faglige indgange og specifikke fokuspunkter vil kunne udfordre og supplere hinanden på metode og nøglespørgsmål. Samtidig har de en række både tekniske, juridiske, økonomiske og kulturelle problemstillinger til fælles, som de kan bruge hinanden og de fælles eksperter, der er tilknyttet forløbet, til at takle”.
Tre af teamene (Græs, Halm og Hamp) arbejder med produkter, som er på markedet, men hvis potentiale endnu ikke er fuldt forløst i arkitekturen og i byggeriet. De bruger forløbet som et forarbejde til konkrete, kommende byggerier. Teamene Græs og Pil arbejder med udvikling af nye byggematerialer, der kan erstatte de konventionelle og CO2-tunge produkter.
Ambitionen er, at projektet Implement Materials, kan fremkalde nogle nye og attraktive billeder på, hvordan vi kan bygge med biobaserede materialer. Forbilleder for arkitekter, for udførende og bygherrer, som samtidigt kan pege på de branche- og lovgivningsmæssige benspænd, vi skal finde løsninger på eller ændre for at give plads til den nødvendige forandring. Så det at bygge og bo med biogene materialer bliver det, vi alle sammen drømmer om. Måske vi en dag alle vil ønske os græsvægge frem for hvidmalet glasvæv på gips.
Implement Materials er en del af Agenda Earth initiativet, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det.
Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond. Implement Materials ledes af Sidsel Hodge, arkitekt MAA og fagkonsulent i Arkitektforeningen.
Call’et på groede materialer følges op af call til arbejdslegater for henholdsvis gravede og genanvendte materialer i 2025-26.
Læs mere om projekterne længere nede.
HALM: ”Byggeri med halm”
Team: Tegnestuen LOKAL, ved arkitekter MAA Morten Bang og Christopher Carlsen, og JDH Byg.
Team HALM arbejder videre med et koncept, som de allerede har prøvet kræfter med i et tidligere rækkehusbyggeri i Fælledby i Ørestad. Her løb de ind i tekniske og lovmæssige benspænd, som ikke kunne løses indenfor projektets rammer, og som derfor førte til materialemæssige kompromisser. Derfor vil teamet nu optimere konceptet til det næste byggeri, hvor de enkelte benspænd fra tidligere erfaringer tages op og undersøges ét for ét.
Målet er at komme frem til en samlet løsning for bygningens klimaskærm i halm en version 2.0. Teamet vil med den arkitektoniske bearbejdning bringe bygningsdelen frem til et udelukkende biogent materialeforbrug med halm som hovedmateriale, suppleret af træ, ler og assorterede plantefibre. Nogle af de barrierer, som temaet vil adressere og arbejde med, er brandbarhed og ophobning af fugt.
Teamets ambition er at kunne anvende løsningen på det næste byggeprojekt, de har sammen med Pension Danmark og EcoCocon.
HAMP: ”Hampe – og planteskærvebeton”
Team: Tegnestuen BRIQ, ved arkitekt MAA Espen Lunde Nielsen m.fl. og Havnens Hænder i samarbejde med NEXT Nørrebro.
Hampebeton, består af hampeskærver, kalk og vand, er et kommercielt anvendt produkt, som langsomt finder vejen ind på det danske marked, primært i forbindelse med efterisolering af eksisterende bygninger. Hampen er en afgrøde, som er interessant at kigge på med danske øjne, idet den har potentiale for at dyrkes lokalt i større skala.
Teamet af arkitekter og Havnens Hænder, som både har en håndværks- og forretningsmæssig tilgang til projektet, vil undersøge de arkitektoniske potentialer i hampe- og planteskærvebeton, støbt på stedet, i en forenklet væg/tagkonstruktion. Her skal støbning af lysninger, detaljer omkring kanter og flere forskellige tilslag (raps og solsikke) i overflader afprøves, for at teste deres holdbarhed og færdige udtryk i boligsammenhæng, når hampen eksponeres.
Forsøg udføres i samarbejde med tømreruddannelsen på Next Nørrebro, hvor eleverne involveres i arbejdet med hamp og udfoldning af den håndværksmæssige bearbejdning. Teamets ambition er endvidere at se på potentialer for at anvende hamp i et kommercielt klyngehusprojekt, som udføres sammen med en elementleverandør.
GRÆS: ”Fra bi-produkt til bio-komposit”
Team: pihlmann architects v. arkitekt MAA Søren Pihlmann og Julian Christ, PhD, MSc, postdoc i biogene materialer ved Københavns Universitet.
Efter indgået aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug afsatte folketinget et betydeligt beløb til bioraffinering af græs til produktion af protein til både dyr og mennesker. Store dele af vores nuværende driftsarealer omlægges til græs, der raffineres på lokale bioraffineringsanlæg, men når græsproteinet er udvundet, står man tilbage med tonsvis af græsfibre.
GRÆS-teamet vil arbejde med biokomposit af græsfiber og lignin til indre beklædning, der kan erstatte konventionelle materialer og dermed reducere sundhedsskadelige stoffer og CO2-udledning fra uhensigtsmæssige produktioner (det er endnu ikke tiltænkt isolering). Lignin er et bindemiddel, der udtrækkes som restprodukt fra papirproduktion, og har både brandhæmmende og fugtbestandige kvaliteter.
I samarbejde med Aarhus Universitet forsker Julian Christ i anvendelsen af græsfiberligninmaterialer i byggeriet, men de arkitektoniske potentialer og udfordringer ved reel implementering er underbelyste, hvilket Pihlmann Architects vil gå ind i. Sammen vil temaet arbejde med forstudier til en væg udelukkende bestående af groede materialer, hvor biokomposittet indgår i den indre beklædning.
PIL: ”Pilefacade”
Team: Arkitekter MAA Schmidt Hammer Lassen, facadeentreprenørvirksomheden Staticus samt Pilebyg og designvirksomheden MOOW.
Pil er hurtigt voksende, optager relativt meget Co2 og trives fint i våde områder. Helt fra jernalderen til i dag har den været anvendt til fletværk af f.eks. i kurve og hegn. I nyere tid er pilen også blevet fremhævet for sin oprensende effekt ved plantning i forurenet jord. Men hvordan pilen kan spille ind i et præfabrikeret facadesystem, er indtil videre ret ukendt territorium. Det ønsker teamet at ændre på med flere forskellige produktudviklingsspor.
Teamet udfordrer det præfabrikerede, standardiserede facadesystem – og søger at forene det med en biobaseret materialeværdikæde, hvor mineralske materialer videst muligt erstattes med forskellige dele af pilen, både som bærende, isolerende, beskyttende og ekspressive elementer i facaden.
Konkret vil teamet undersøge pilens arkitektoniske udtryk i form af forskellige byggekomponenter, som bjælker, brædder, isoleringsmateriale og beklædning og undersøge benspændene for at få disse komponenter af pil ind i det eksisterende leverancesystem.
