Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/folkemoedet-fra-det-ulovlige-hus-til-1960ernesparcelhuse/
Få nye faglige perspektiver og bland dig i debatter om bæredygtigt byggeri, almene boliger, byudvikling – og hvem, der har ansvar for udviklingen, når Arkitektforeningen rykker til Bornholm og inviterer fagfolk, politikere, borgere og brugere med på scenen. Traditionen tro inviterer vi også til kaffe, morgenbrød og debat på Kalas.
Arkitektforeningen er igen i år med på Folkemødet på Bornholm. Vi præsenterer en række faglige og debatskabende arrangementer om blandt andet bæredygtighed, fællesskab, fremtidens byggeri og vandets vilde veje. Vi glæder os til at se dig!
Det Ulovlige Hus: Bæredygtigt byggeri uden restriktioner
Tid og sted: kl. 17-18, A23
Træt af regler, der hæmmer bæredygtigt byggeri? Tegnestuen Agencys projekt “Det Ulovlige Hus” eksperimenterer med bæredygtigt byggeri uden for bygningsreglementets begrænsninger. Deltag i debatten med advokaten, byggemarkedschefen og politikeren.
Panel: Lars Autrup, Sascha Faxe, Andrew Hjuler Crichton, Mads Møller, Hannah Brejhnholt
Læs mere: Det ulovlige hus | Folkemødet (folkemoedet.dk)
Morgenmad, kaffe og netværk på Kalas
Tid og sted: kl. 09.00-10.30 på Strandpromenaden 14, 3770 Allinge
Hils på fagfæller over en samtale med de administrerende direktører fra Danske Arkitektvirksomheder, DAC og Arkitektforeningen om arkitektens rolle og værdiskabelse i en bæredygtig byggebranche, hvor konkurrencen med opkøb, kunstig intelligens og byggestop truer.
Panel: Lars Storr-Hansen, Lars Autrup, Kent Martinussen og moderator Anne Katrine Harders
Kan arkitektur redde planeten?
Tid og sted: kl. 10-10.45, F10
Hvordan skal vi bygge og bo i Danmark, så vi både skaber gode liv for alle og bidrager til planetens overlevelse? Og kan man egentlig bruge arkitektur og byggeri til at drive udviklingen i den rigtige retning, når nu byggebranchen er én af de brancher, der tynger mest på CO2 regnskabet?
Panel: Eva Ravnborg, Nina Kovsted Helk, Mia Manghezi
Læs mere: Kan arkitektur redde planeten? | Folkemødet (folkemoedet.dk)
Sådan styrker vi arkitekturen i det almene
Tid og sted: kl. 11.30-12.30, C16
Almene boliger rummer potentialer, der ofte overses. Denne session udforsker, hvilken rolle beboerne kan spille, når kvaliteterne skal udvikles og gøres synlige, og hvordan det kan påvirke selvforståelsen, livet og udviklingen i de almene boligområder.
Panel: Lars Autrup, Mette Mogensen, Sinus Lynge, Erling Nielsen
Læs mere: Sådan styrker vi arkitekturen i det almene | Folkemødet (folkemoedet.dk)
Bliver du også ekskluderet af din by?
Tid og sted: kl. 13-13.45, A3
Mange oplever på et tidspunkt at blive ekskluderet fra bylivet. Hvordan skaber vi inkluderende byer, hvor alle kan deltage? Få indsigt i “The Copenhagen Lessons” og deltag i debatten.
Panel: Natalie Mossin, Line Barfod, Marianne Kofoed, Christoffer Gamborg Breitenbauch
Læs mere: Bliver du også ekskluderet af din by? | Folkemødet (folkemoedet.dk)
Er der en (fornuftig) fond til stede?
Tid og sted: kl. 15-15.45, A32
Arkitektforeningens direktør Lars Autrup udfordrer danske fonde på deres bidrag til den grønne omstilling i byggeriet. Hvordan kan fonde skubbe udviklingen i den rigtige retning?
Panel: Lars Autrup, Lennie Clausen, Jon Gerner, Maya Færch
Læs mere: Er der en (fornuftig) fond til stede? | Folkemødet (folkemoedet.dk)
Vandets vilde veje – hvad gør vi, når vandet kommer?
Tid og sted: kl. 10-10.45, A32
Vandstigninger skaber udfordringer. Hvordan kan lokal inddragelse forbedre klimasikringen? Mød en lokal virksomhedsejer og eksperter i vand og landskabsplanlægning.
Panel: Mette Skjold, Boris Brorman Jensen, Mikkel Stenbæk
Læs mere: Vandets vilde veje – hvad gør vi, når vandet kommer? | Folkemødet (folkemoedet.dk)
Elsk 60’er parcelhuset – det skal leve længe endnu
Tid og sted: kl. 13.00-14.00, A23
Hvordan bevarer vi de gamle parcelhuse og giver dem nyt liv i stedet for at rive dem ned? Sessionen diskuterer bæredygtighed og bygningsarv i parcelhuskvartererne.
Panel: Ole Hækkerup, Henrik Bisp, Louise Heebøll, Frederik Mads Svendsen, Camilla van Deurs
Læs mere: Event | Folkemødet (folkemoedet.dk)