Forandringens Arkitektur

Vi er på meget kort tid blevet fortrolige med nye ord – Corona, COVID, flokimmunitet, smittetryk, nye og faretruende begreber i en tid med parallelle kriser – både sundhed og økonomi er under pres under Coronakrisen (CV19). Får vi vores hverdag tilbage? Vores bevægelsesfrihed og kulturliv er under pres og påvirket lang tid fremover. Vi oplever og navigerer i en forandret hverdag, etablerer nye rutiner samtidig med, at vi leder efter mening i de nye termer og forsøger at balancere vores tanker om den nye fare.

John F. Kennedy nævnte i en tale i 1959, at det kinesiske ord for krise består af to tegn – Fare og Mulighed: 危机. Det har siden vist sig ikke at være en korrekt oversættelse, men når nu selveste Kennedy har sagt det, og mange siden citerer det, så er det gået hen og blevet et mundheld. Vi har brug for at kunne se muligheder i krisetider; Winston Churchill sagde mod slutningen af 2. Verdenskrig: “Never Let a Good Crisis go to Waste” – brug krisen som afsæt til forandring. Jo større krise, desto større forandring.

Under CV19’s undtagelsestilstand har der allerede vist sig en fantastisk kreativitet til hjælpe hinanden, styrke fællesskabet på afstand, styrke det som binder os sammen. Fællessang og bamsejagt er nye daglige rutiner for mange; se Højskolernes liste med mere end 70 kreative corona-initiativer. Vi tænker nyt, anderledes, ser muligheder, når meget er forandret.

Dog er ikke alting forandret, noget står, som det gjorde før CV19, står fast på fuldstændig samme sted som før; nemlig de kendte fysiske rammer og rum – vores hjem, vores bygninger, vores byer. De er, hvor og som de plejer at være – og så alligevel ikke; vi bruger det på nye måder. Byerne er tomme og affolkede, og kontorer og kirker er tømt for liv, mens vores hjem er ramme om alle rutiner i hverdagen – skole, arbejde, fitness, spise ude hjemme, mødes på afstand, TVTVTV og selvfølgelig sove – åbenbart en del mere end vi plejer, ifølge FitBits statistikker.

For mange fungerer det overraskende godt, dels takket være god IT infrastruktur, men også fordi vi evner at se mulighederne i at bruge de ellers så velkendte rammer på nye måder. Det fortæller, hvor central en rolle vores bygninger, arkitekturen, spiller. Det er vigtigt, at vi tænker længere end de behov, vi umiddelbart har, og hvad vi forestiller os nu og her; arkitekturen skal både være fleksibel, samtidig med, at den er holdbar og robust. De fysiske rammer er helt afgørende for vores muligheder for at udfolde os, føle os hjemme og for at vores hverdag (og fester) fungerer. Vi skal fremover tænke anderledes i forhold til, hvordan vi bruger vores arkitektur.

Arkitekturens formål er at fremme formål og funktioner, få os som brugere til at føle os godt tilpas, understøtte vores virke, så vi kan yde vores bedste som både samfund og som individer. Arkitekter er professionelle rådgivere, som kan forestille sig fremtidige formål, udtænke sekvenser over tid og tage højde for, hvordan situationer skifter og nye behov opstår. Arkitekter kan blandt andet:

• Tænke planlægning af byer og infrastruktur, så vi kan bruge vores byrum, og bylivet kan leves sammen og på afstand.
• Rådgive som proces-eksperter – hvordan planlægger man sin organisation i den kommende transformation?
• Skitsere rum og muligheder for, hvordan du kan reorganisere arbejdspladsen i en ny type hverdag, så organisationen kan fungere.
• Udpege hvilke bærende værdier en bygning har, hvad skal bibeholdes i en transformation, hvad skal fornye og hvordan?
• Designe rumligheder med forløb og funktioner, som understøtter vekslende behov i generationer frem.
• Formulere strategier og koncepter for, hvordan bygninger kan danne udgangspunkt for fællesskaber og aktiviteter.
• Tegne kvalitet i æstetik, funktion og holdbarhed.

Arkitektur er på samme tid kunst, videnskab og teknik – planlægning, landskab, byer, byggeri, design og fremfor alt ledelse under etisk ansvar. Arkitekten er rådgiver, som lægger både de store sigtelinjer ud og giver krop og karakter til projekter, strategier, planer, produkter og viden.

At komme igang og tilbage under CV19 vil på mange måder stille nye og store krav til os – og især til vores bygninger. Det starter med, hvordan vi ser dem og et professionelt perspektiv på den arkitektur, vi har i dag. 90 procent af fremtidens bygninger er her allerede, og det eneste, som er sværere end at bygge noget nyt, er at ændre det eksisterende. Vi skal se muligheder i forandringen. De muligheder ligger i de rammer, vi har i dag, som er Forandringens Arkitektur.